Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. N. Hauge

Oprindelige forfattere OBertolt og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C. N. Hauge, Christen Nielsen Hauge, 13.9.1870-25.12.1940, minister. Født på Für, død i Kbh., begravet i Odense (Ass.). Udlært som snedker på Für 1888 arbejdede H. et par år forskellige steder i Jylland og drog 1891– 93 "på valsen" gennem Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien og arbejdede i forskellige byer på vejen. Vintrene 1893–94 og 95–96 var han på Askov højskole, den mellemliggende tid som soldat i Viborg. 1896 etablerede han sig som snedkermester i Esbjerg. Da socialdemokratiet 1898 oprettede Vestjyllands Social-Demokrat i denne by med J. P. Sundbo som redaktør blev H., der i forvejen var begyndt at skrive bl.a. i Demokraten, journalist ved bladet (til 1902). Esbjerg blev købstad fra nytår 1899, og som medlem af byrådet (1898–1902) gik H. virksomt op i arbejdet med den administrative omlægning. 1902 forflyttedes han til Rønne som redaktør (til 1920) af den nyoprettede Bornholms Social-Demokrat. Han var medlem af Rønne byråd 1905– 20 og gjorde et betydeligt arbejde som formand for skole- og belysningsudvalg og medlem af havneudvalget; han gav således stødet til oprettelse af et kommunalt elektricitetsværk 1910. Gennem H.s agitation blev partiet i den grad styrket på øen at H. ved folketingsvalget 1909 erobrede Rønnekredsen. Han mistede igen mandatet 1910, men var på ny 1913–20 folketingsmand for Rønne. Som medlem af den overordentlige kommission af 8.8.1914 og dens næstformand fra 1919 til afviklingen 1921 var H. med til at præge de mange regulerende foranstaltninger som krigsårenes vareknaphed og andre vanskeligheder nødvendiggjorde. På hans initiativ ofredes 1917 "den fattige mands snaps", og det danske system med høj spritbeskatning indførtes. Til denne periodes sukkerordning var han en af fædrene. Som medlem af brændselsnævnet af 1916–21 var han med til at fremme udnyttelsen af de hjemlige brunkul, tørv og skove. Erfaringer fra disse års samfundskontrol med produktion og omsætning var af betydning for hans syn på mennesker og tilstande og til megen nytte senere hen. Da Emil Marott 1920 brød med socialdemokratiet flyttede H. på partiets opfordring til Odense som redaktør af Fyens Social-Demokrat og fik på sin sindige måde genoprettet fasthed og tillid i partiforholdene der. Sept. 1920 valgtes han til folketingsmand for Odense 1. kreds og har repræsenteret denne til sin død. Han var medlem af finansudvalget 1922–24 og 1926–29. I Thorvald Staunings første ministerium 1924–26 var han indenrigsminister og gennemførte som sådan grundskyldloven af 1926, forskellige bolig- og huslejelove, love om Grønlands styrelse og om alderdomsforsørgelse på Grønland o.fl. I det andet ministerium Stauning var han 1929–35 minister for handel og industri, 1933–35 tillige for søfart og fiskeri. I denne periode gennemførte han bl.a. den nye næringslov af 1931, lov om aktieselskaber (1930), ny banklov (1930) – de to sidste stærkt præget af 20ernes store bank- og selskabssammenbrud -ny lukkelov (1932), veksel- og checklove (1932). Mere end til noget andet lovgivningsværk er hans navn dog knyttet til den regulering af Danmarks omsætning med udlandet som blev nødvendig da England gik fra guldet efteråret 1931 (lov om indløseligheden af nationalbankens sedler, sept. 1931, om foranstaltninger til værn for dansk valuta, nov. s.å., med valutacentralens oprettelse jan. 1932, forlænget flere gange). Mens landbrugsordningerne hørte under landbrugsministeriet tilvejebragte H. en sukkerordning (marts 1932) og senere en kartoffelmelsordning (maj 1933) og en lov om sprit og gær af marts 1934. Hertil kommer love om driftslån til mindre erhvervsdrivende, febr. 1933, om krisefond og rentenedsættelse, maj 1933 o.fl. – Selvlært og udogmagisk, levende interesseret og med betydelig indsigt i økonomiske spørgsmål var H. blandt de første til at se verdenskrisen som en ny økonomisk periodes indledning med en planøkonomisk samfundshusholdning som en given nødvendighed. Af en vindende elskværdighed, grundig og saglig har han taget mangen en tørn for sit parti. Som skribent var han præcis og prægnant, som taler ofte meget langtrukken og med mange sidespring. Ved omdannelsen af Staunings regering efter valget okt. 1935 trådte H. tilbage som minister og efterfulgtes af Johs. Kjærbøl (5.11.); H. havde absolut ikke selv ønsket at trække sig tilbage, men kilderne tier om Staunings bevæggrunde. 1937 udgav H. sine Erindringer. 1870–1924 der således slutter før ministertiden.

Familie

Forældre: gårdejer Niels Christensen H. (1832–1909, gift 2. gang 1876 med Maren Nielsen, 1840–1918) og Johanne Jensen (1833–76). Gift 9.8.1896 i Varde med Esther Mathilde Nissen, født 15.5.1868 i Hodde, død 13.1.1958 i Varde, d. af landarbejder Mathias Petersen N. (død i USA) og Jensine Kirstine Knudsen (født 1844, gift 2. gang med skomager Niels Magnus Kjeldstrøm, antages t i USA).

Ikonografi

Mal. af O. Matthiesen, 1920 (folketinget) og afbildet på sammes mal. 1923 af rigsdagen 1915 (sst.). Afbildet på karikaturer bl.a. af H. Jensenius, 1926. Mal. af Johs. Nielsen, 1928 og af Johs. Glob, 1933. Afbildet på Edv. Saltofts mal. 1934 af socialdemokratiske førere (forhen Folkets hus, Enghavevej, Kbh.). Mal. af A. Tørsleff, 1938 (arbejdsgiverforen.). Foto.

Annonce

Bibliografi

C.N.H.: Erindringer, 1870–1924, 1937. – Gunnar Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 310–14. Kn. Oldendow i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1941 6–18. De danske ministerier, 1929–53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Vagn Dybdahl: C. N. Hauge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290910