Aage Elmquist, Aage Ludvig Holberg Elmquist, 18.5.1888-20.9.1962, minister, jurist. Født i Ålborg (Budolfi), død i Svendborg, begravet Svendborg kgd. E. blev student fra Henrik Madsens skole 1908 og cand. jur. 1914. Han var herredsfuldmægtig i Vejle 1914-16, sagførerfuldmægtig i Odense 1916-17, drev egen sagforerforretning i Svendborg fra 1917, var landsretssagfører 1922 og direktør for forsikringsselskabet Svendborg 1918-31. – E. begyndte sin politiske virksomhed som stifter af og formand for Studenterforeningens venstre 1910-13. Han var formand for Venstres ungdoms landsorganisation 1915-17, næstformand i Sorup-Skt. Jørgens sogneråd 1925-29 og byrådsmedlem i Svendborg 1937-45. I landspolitikken deltog han som venstres kandidat i Nyborgkredsen 1924 og 1926. Han rykkede ind i folketinget på suppleringsmandat 1927 og var 1929-32 valgt i Ålborg. 1939-53 var han medlem af landstinget og valgte at fastholde dette mandat da han ved folketingsvalget 1947 valgtes i Fåborg-Ærøskøbingkredsen hvor han havde været venstres kandidat ved de tre forudgående folketingsvalg. Som justitsminister i regeringen Knud Kristensen 7.11.1945-12.11.1947 tiltrådte E. just da kritikken mod de hårde domme i retsopgøret efter besættelsen satte ind. E. gennemførte visse modifikationer i straffelovstillægget af 1.6.1945: ufarlige varetægtsfanger kunne nu løslades mens de afventede domfældelse, og minimumsstraffen på fire års fængsel blev nedsat til to år – og mindre når der var formildende omstændigheder, som handlinger begået før 29.8.1943, eller hvis gerningsmanden var ung, tilhørte det tyske mindretal eller havde ladet sig hverve i udlandet. Derved tilvejebragtes balance mellem straffelovstillæggets bestemmelser og domstolenes praksis ved strafudmåling. 1947 lempedes reglerne for generhvervelse af borgerlige rettigheder ved ansøgning om næringsbrev og alders- og invaliderente. Våbenloven af 1946 normaliserede reglerne for våbenbesiddelse. Begrebet dødsformodningsdom indførtes så en bortebleven ved dom kunne anses for død hvilket gav praktiske fordele for de efterladte. E.s lovrevision bragte reglerne bedre i overensstemmelse med retsfølelsen i befolkningen efter de meget drakoniske bestemmelser der var indført maj 1945. Et tyngende ansvar for E. var hans afgørelse af om en dødsdom skulle bringes til udførelse. Herom som om hans administration iøvrigt må det siges at den var ansvarsbevidst, samvittighedsfuld og ledet af retfærdsfølelse. – E.s sidste større politiske indsats var hans medlemskab af forfatningskommissionen hvor han loyalt fulgte statsminister Erik Eriksen på hans vej mod landstingets afskaffelse hvorved E.s mandat bortfaldt.

Familie

Forældre: kreditforeningsdirektor, overretssagfører Eduard Emmanuel E. (1851-1900) og Louise Caroline Herskind (1853-1939). Gift 1. gang 17.11.1917 med Anna Elisabeth Mende, født 2.9.1898 i Vejle, død 16.2.1926 i Svendborg, d. af bankdirektør Carl M. (1867-1952) og Anna Flach (1869-1939). Gift 2. gang 19.11.1950 i Veistrup med lærer Grethe Anne-Lise Hoyvald, f. Schiotz, født 14.1.1905 i Nørresundby (gift 1. gang 1931 med købmand, finsk vicekonsul Emil Hoyvald, 1890-1949), d. af direktør Viggo S. (1865-1922) og Nancy Berg (1876-1960).

Udnævnelser

K.2 1948.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Venstres hist. i Danm. I-II, ved Fr. Norgaard og Hans Jensen, 1937-38. Billeder af rigsdagens hist., red. Aage Svendstorp og Chr. Torpe II, 1947 295f. Svendborg avis 21.9.1962. Politiken og Berl.tid. 22.9.s.å. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig