A.C. Normann

A.C. Normann, Arnold Christian Normann, 23.3.1904-11.12.1978, minister. Født i Skjætterup, Hjerm sg, død i Helsingør, urne på Hjerm kgd. N.s livsholdning var stærkt påvirket af faderens politiske radikalisme der havde brødrene Brandes (Georg og Edvard) og Viggo Hørup som idealer, og moderens grundtvigske frihedssyn og humanistiske livssyn. Han oplærtes fra dreng ved landbruget, var 1920-21 på Roskilde højskole, tog præliminæreksamen 1923 og ansattes samme år ved den radikale provinspresse. Efter nogle år ved Holbæk Amts Venstreblad og Venstres Folkeblad i Ringsted knyttedes han til Fyns Venstreblad i Odense som redaktionel medarbejder, senere som forretningsfører til 1934 og som bladets formand 1941-45. N. var 1934-46 forretningsfører i A/S Haustrups Fabrikker i Odense og 1937-55 medlem af aktieselskabets bestyrelse. 1943 stiftede han sammen med broderen Mogens m.fl. A/S A. C. Normanns Forlag i Odense. 1956 blev han medejer og medudgiver af Helsingør Dagblad, dets redaktør 1972-74, og ved bladets omdannelse 1973 til aktieselskab dets formand. N.s politiske virke begyndte i den radikale ungdomsbevægelse hvis blad Radikal Ungdom han redigerede 1924-27. Fra ungdomsarbejdet fortsatte han i vælgerforeningerne og var 1943-46 indvalgt i Odense byråd. Han var det radikale venstres kandidat i Otterup-kredsen 1939-45, i Lyngbykredsen 1947 og var valgt i Esbjerg- og Guldagerkredsene 1950-72. Med tilknytning til Esbjergegnen fik han betydelig indsigt i fiskeriforhold og var ofte sit partis ordfører i lovgivning om fiskeri. I øvrigt var økonomiske spørgsmål og erhvervsforhold nogle af hans sagsområder. Som overbevist georgist og medlem af hovedbestyrelsen for Henry George-foreningen 1932-60 virkede han for grundskyldstanken og frihandel. Fra sin ungdom var han antimilitarist og en periode formand for fredsforeningen i Odense. I kulturelle forhold repræsenterede han en kompromisløs frihedslinje. 1957-60 og 1964-68 var han medlem af Nordisk råd og 1966-68 af Europarådet og Grønlandsrådet. Ved omdannelsen af regeringen Viggo Kampmann da Jørgen Jørgensen og Bertel Dahlgaard udtrådte udnævntes N. til fiskeriminister 7.9. 1961. Hans ministergerning ophørte efter septembervalget 1964, men genoptoges 1968-71 i VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard. N. var her fiskeriminister og minister for Grønland.

Som fiskeriminister i to perioder bidrog han ved lovgivning om mindstepriser for visse fiskearter og ved øgede lånemuligheder til anskaffelse af nye fiskekuttere og gennem forhandlinger med fiskeriets organisationer til fiskerflådens vækst og modernisering så den var vel rustet til indtræden i EF. Det kendskab til grønlandske forhold han havde erhvervet i Grønlandsrådet udbyggede han som minister ved hyppige rejser til Grønland og banede med flere love vejen mod det grønlandske selvstyre. Som leder af to ministerier førte han omkring 1970 roligt og besindigt diskussioner med ophidsede amerikanske og canadiske lystfiskere der så deres sport truet af det grønlandske laksefiskeri. Altid stiligt klædt med respekt for folketingets anseelse optrådte N. korrekt og stilfærdigt, men hyppigt med et smil eller en lille bemærkning der røbede hans jyske lune. Eftersommeren 1971 meddelte N. statsminister Baunsgaard at han, overbebyrdet med arbejdet i to ministerier, ønskede sig fritaget for ministerposter efter valget. Kort før dette var han impliceret i en bilulykke med to dræbte og en alvorligt såret. Ved dommen blev den væsentligste del af skylden tillagt ham og han idømtes hæftestraf. Denne dybt tragiske begivenhed afsluttede N.s politiske løbebane idet folketinget 18.11.1972 med 88 stemmer mod 70 og fem der undlod at stemme fandt at han ikke længere var valgbar. N. forstod ikke denne afgørelse, endsige fandt den retfærdig. Sit synspunkt har han redegjort for i et afsnit i Erindringsbilleder. Politiske og litterære, 1975 der ud over politiske betragtninger også indeholder erindringsbilleder om Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg,Thøger Larsen som alle kom i hans forældres hjem, og om vennen, forfatteren Jørgen Nielsen.