Jens Kalv, d. senest 1304, marsk. K. nævnes som marsk 1255 og tjente senere i en årrække den unge Erik Klipping. Da Jakob Erlandsen havde indviet Arnfast til biskop i Århus 1260, troede dronning Margrete at denne kongehusets fjende havde fundet ly i Øm kloster, og syv gange mødte K. ved klostret for at finde ham, men han fandt ham ikke. Klostrets uven var han dog ikke; han søgte endog at mægle mellem abbeden i Øm og biskop Tyge af Århus. Senest 1272 ophørte han at være marsk, og 1274 skænkede han Stubber kloster sin gård Vinderup; men han synes dog ikke identisk med den K. der ved samme tid lod sig optage blandt de lægbrødre der sluttede sig til Sorø kloster. Han døde vistnok før 1302 og i alt fald inden 1304, da hans hustru nævnes som enke; hun gav i dette år penge for at løse sig fra løfte om pilgrimsfærd og testamenterede godser og store summer til mange kirker og klostre. K. og Cæcilia havde mindst tre sønner. Den ene, som bar faderens navn, blev kannik, siden dekan, ved Lunds domkapitel og stod Jens Grand nær; han døde 1308. Hans bror Jacob var derimod med til at fængsle ærkebispen. I sit skjold førte K., ligesom flere indvandrede tyske slægter, arpen (ɔ: harpyien).

Familie

gift Cæcilia Nielsdatter af slægten Galen, død 28.7.1318. – Farfar til Erland K.

Bibliografi

Lunde domkapitels gavebøger, udg. C. Weeke, 1884–89 (fot. optr. 1973). Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid, udg. Jørgen Olrik, 1906–08. – Danm.s adels årbog XVI, 1899 224.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig