Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mourids Podebusk

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Mourids Podebusk, d. 18.9.1593, til Kørup, lensmand. Død i Kolding, begravet sst., 1613 overført til Kørup k., ca. 1784 til Putbus. P. nævnes som hofsinde 1551-58 og havde Lund på Mors i pant 1558-60. I syvårskrigen var han som ritmester for den fynske fane en af Daniel Rantzaus bedste hjælpere; i slaget ved Svarterå blev han hårdt såret. At han var en tapper og dygtig officer er der næppe tvivl om. Men ud over dette er der ikke meget godt at sige om ham; både som lensmand og godsejer viste han sig i besiddelse af sin slægts sletteste egenskaber, dens egennytte og utøjlede brutalitet. 1565 fik han Tranekær slot med hele Langeland i pant, og 1578 livsbrev derpå mod at eftergive kongen det store krigslån; ikke des mindre måtte han tre år senere afgive lenet da det ved en kommissionsundersøgelse var godtgjort at han havde forurettet bønderne og forhugget skovene. Først 1589 fik han på ny et len betroet, nemlig Jungshoved som han fik lov at beholde til sin død skønt nye bondeklager snart viste at alder og erfaring ingenlunde havde gjort ham klogere. I og for sig var han rig nok til at undvære len. Efter faderen havde han arvet Kørup på Fyn og Krapperup i Skåne; med hustruen fik han Spandet-gård i Sønderjylland og Korsbrødregård m.m. i Ribe; dertil kom Lerbæk i Vendsyssel og købstadgården i Kbh., Odense og Kolding. Godsejeren var mindst lige så brutal som lensherren og hans overgreb vanskeligere at hindre. Værst gik det ud over de nordfynske bønder og borgere i Ribe; men i øvrigt afmærkede processer overalt hans vej. Ikke med urette foreholdt Frederik II ham 1586, at han "ene mere end nogen anden, ja moxen mere end alle andre vore undersåtter af adel" ustandselig lå i strid med bønder og borgere.

Familie

Forældre: Claus P. (død 1540) og Anne Krognos (1497-1572/73). Gift 1558 med Magdalene Sested, død 2.12.1611 i Ribe, d. af Claus S. (død 1567) og Lisbet Thomesdatter Juel (død 1565). – Bror til Vibeke P.

Ikonografi

Fremstillingen af P. på stikket af Frederik IIs ligfærd har ikke portræt lighed.

Annonce

Bibliografi

Saml. til Fyens hist. og top. VIII, 1881 156-65 (nogle kongebreve vedr. M. P., ved H. F. Rørdam). – H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4.r.V, 1897-99 722-28 764. J. Kinch: Ribe bys hist. II, 1884 122-37. Olof Teinnæs i Hist.t. 10.r.I, 1930-31 79 81 92.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bruun: Mourids Podebusk i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295828