Jørgen Rud

Jørgen Rud, ca. 1435–40-mellem 6.7.1504 og 31.3.1505, til Vedby, rigsråd, lensmand. Begravet i Antvorskov klosterk. R. var yngre søn; broderen Otte R. nævnes som ridder allerede 1458. Som følge heraf var han rimeligvis oprindelig bestemt for den gejstlige stand og gennemgik de dertil forberedende studier; 1458 immatrikuleredes han i Greifswald, 1462 i Erfurt. Broderen døde imidlertid ung, hvorefter R. senest 1474 overtog fædrenegården Vedby i Vestsjælland som eneejer. S.å. fik han ventebrev på det sjællandske bispelen Venslev efter sin mormors død og fik allerede forinden del i dets styrelse. 1475–86 havde han et andet bispelen, Saltø. Af kronlen havde han Rønnebæksholm 1489–90, Holbæk i det mindste 1492–99; 1495 fik han (efter svigerfaderen) pantebrev på det såkaldte Ranes gods i Kalø len. Senest 1502 var han høvedsmand på Stegehus som han havde i pant og beholdt til sin død. – Foruden Vedbygård hvis ældste bevarede bygninger antages at stamme fra hans tid erhvervede han med årene en del andet gods, deriblandt en part i det nærliggende Kragerup; med sin hustru fik han Elvedgård og Møgelkær. Først henimod slutningen af sit liv opnåede R. – evt. som følge af datterens ægteskab med Henrik Krummedige – en mere fremskudt stilling i det offentlige liv. Måske har han også udmærket sig militært; 1497 førte han skytterne i det sejrrige felttog mod svenskerne. Ridder blev han aldrig; men som rigsråd nævnes han marts 1502 da han tilsagdes til at være en af lederne for den hær der skulle undsætte dronning Christine i Stockholm. Om han virkelig kom af sted er dog tvivlsomt; derimod overtog han i sommeren s.å. midlertidigt kommandoen på Bahus i svigersønnens sted.