Hans Holck, d. 23.11..1565, lensmand. H. har gjort sit navn kendt ved sit tapre forsvar af Varberg 1565. Efter faderen arvede han den lille herregård Barritskov øst for Vejle. 1560 forlenedes han med Ulvskov i Kær hrd. N.å. blev han lensmand på Varberg slot, i tiden omkring krigsudbruddet 1563 et vanskeligt og ansvarsfuldt hverv som han imidlertid røgtede med megen ære. På hans opfordring trak Daniel Rantzau i juli 1565 sine tropper tilbage fra Varbergs omegn for at befolkningen ikke skulle blive fuldstændig udpint. En måned efter rykkede imidlertid den svenske hær ind i Halland, og efter at have erobret og afbrændt Varberg by indesluttede den slottet 10.9. Skønt besætningen var utilstrækkelig nægtede H. dog at overgive sig; 13.9. begyndte da beskydningen, og 15.9. indtoges borgen med storm. H. toges til fange sammen med sin hustru og deres søn Manderup. Han døde kort efter i fangenskabet af pest. Hustruen løslodes n.å.; sønnen indløstes 1568.

Familie

Forældre: Manderup H. (død ca. 1546) og Anne Lykke. Gift Margrethe Rotfeld, død 1575, d. af Niels Jensen R. (død senest 1551) og Anne Nielsdatter Høg (død tidligst 1553).

Bibliografi

Monumenta hist. Danieæ, udg. H. F. Rørdam II, 1875 67 311 316f. Kancelliets brevbøger 1556–65, 1887–95. Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre II, 1936.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig