Albret Skeel (adelsmand)

Albret Skeel, d. 28.11.1568, til Fussingø, lensmand. Død i Roskilde, begravet i Ålum k. S. nævnes tidligst i den store reces 1536; 1539 deltog han i takseringen af det bøndergods som vendelboerne havde forbrudt under Clements-fejden. Efter sin far fik han dels den lille gård Råstrup i Thy, dels Hegnet i Salling som han dog til 1565 måtte dele med broderen Jacob. Disse oprindelig yderst beskedne besiddelser øgede han efterhånden stærkt. Ved mageskifter med kronen erhvervede han adskilligt af det tidligere klostergods, bl.a. Hammelmose nord for den store Vildmose; ved sit giftermål fik han Gjendrup vest for Randers som han ombyggede til en anselig og stærkt befæstet borg der fik navnet Fussingø. Den dygtighed hvormed han forvaltede sin private formue var vel også grunden til at Christian III betroede ham en række til dels betydelige forleninger: Irup 1537–40, Børglum kloster 1540–57, det lille Manneby len 1540–68, Bøvling 1558–61 med Hind og Ulvborg herreder 1558–60; Smerupgård på Thyholm som allerede faderen havde haft i pant fik han 1558 tilladelse til at indløse fra sine medarvinger. Under Frederik II fik han derimod ingen nye forleninger. Ved syvårskrigens udbrud blev han chef for orlogsskibet Mercurius og deltog som sådan i søslaget ved Öland 11.9.1563. På herredagen n.å. anklagedes han af Eiler Hardenberg på kongens vegne for forsømmelig passivitet under kampen; men da han kunne fremlægge et vidnesbyrd til sin fordel og lovede at skaffe flere udsattes sagen, og senere synes den at være bilagt i mindelighed.