Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Tiedje

Oprindelige forfattere HLund og JWitte
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johannes Tiedje, 7.10.1879-18.5.1946, tysk ministerial- og landråd. Født i Skrydstrup ved Haderslev, død i Flensborg, urne på Øsby kgd. T.s far havde været dansk officer 1864, og som tysk præst i Nordslesvig bevarede han sympati for Danmark omend han aldrig ytrede sig i den nationale strid. T. blev student fra gymnasiet i Haderslev 1899 og studerede derpå teologi, filosofi og nationaløkonomi ved universiteterne i Halle, Berlin og Kiel til 1904 og sluttede sig i denne tid til Friedrich Naumanns national-sociale bevægelse. Af økonomiske grunde var han 1904–08 huslærer hos landgreve Friederich Karl af Hessen. Efier et nervesammenbrud kom T. til professor Martin Rade i Marburg der var redaktør af det frisindede ugeblad Die christliche Welt. I dette havde den danske professor V. Ammundsen netop klaget over den tyske voldspolitik i Nordslesvig, og på Rades tilskyndelse skrev T. i juni-juli 190') fem artikler om "Tilstandene i Nord-Slesvig", hvori han fordømte denne politik og gav en i det hele sympatisk skildring af det folkelige danske arbejde. Hans indlæg vakte et ramaskrig i den regeringstro tyske presse og i den agressive Deutscher Verein für das nordliche Schleswig. Men det førte også til at den lille opposition, der hidtil havde tiet, 1909 åbent samledes i en nordslesvigsk præsteforening og i Verein für deutsche Friedensarbeit in der Nordmark der gik ind (or, at man i stedet for statslig tvangspolitik skulle føre kampen på det kulturelle plan. Af personlige grunde forlod T. nu landsdelen og virkede 1910–15 som præst for en protestantisk frimenighed i Konigsberg. Under første verdenskrig blev T. grebet af den nationale fanatisme og deltog frivilligt i krigen 1915–18. I november 1918 knyttedes han til det tyske udenrigsministerium som sagkyndig i det slesvigske spørgsmål ved fredsforhandlingerne hvortil han var særlig egnet. Ud fra ønsket om at bevare mest muligt af Slesvig for Tyskland fremsatte T. 1920 forslag om en ændring af 1. zones sydgrænse (T.-linjen) der ikke blev gennemført, men fik væsentlig agitatorisk betydning i kampen om 2. zone og desuden blev forløber for det hjemmetyske krav om grænserevision. 1921 blev T. leder af Bund der Auslanddeutschen og 1922 ministerialråd i rigsindenrigsministeriet i Berlin og referent for mindretals- og folkeretsspørgsmål. I denne stilling virkede han for en forstærket tysk kulturel indsats i grænselandet, men også de danske sydslesvigere fik lejlighedsvis støtte af ham. De nye magthavere skubbede ham i 1933 til side som arkivråd og tvangspensionere-dehami 1936.

T. var i 1930erne selv blevet påvirket af nazismen og tog afstand fra sin oprindelige liberaldemokratiske opfattelse, men skiftede dog 1936/7 over til den antinazistiske Niemollers bekendelseskirke. – T. havde før 1914 erkendt N. F. S. Grundtvigs betydning for folkeligt arbejdes vækst og han betragtede sig selv som en tysk grundtvigianer. For at udbrede kendskabet til Grundtvig udgav T. 1927 hans højskoleskrifter: Schriften zur Volkserziehung und Volkheit I–II. - Efter det nazistiske Tysklands sammenbrud udnævntes T. 1945 af den engelske besættelsesmagt til kommissarisk landråd i Flensborg landkreds og dér forholdt han sig frisindet og nøgternt til den betydelige vækst i det danske mindretal i Sydslesvig. Allerede i foråret 1946 måtte han dog trække sig tilbage som landråd pga. sygdom og kort efter døde han.

Familie

Forældre: sognepræst Detlev Peter Wilhelm Theodor T. (1840–1917) og Wilhelmine Marie Caroline Baxen (1845–99). Gift 1. gang 31.10.1909 i Hannover med Julie Johanne Hansen, født 20.2.1888 i Bedsted, Lø, dødsformodningsdom pr. 31.12.1945, d. af gårdmand Hans Jessen H. (1854–1918) og Hanne Kirstine Petersen (1861–1932). Ægteskabet opløst 1918. Gift 2. gang 1.8.1919 i Berlin med Eugenie Friederike Stephanie Hermine (Jenny) Bargiel, født 7.2.1881 i Bukarest, død 30.10.1965 i Flensborg, d. af købmand Eugen B. (1830–1907) og Henriette Knutzen (1843–1927).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Reinhold Koeppel, 1929. Tegninger af R. Reimesch, 1938. Foto.

Bibliografi

Nordslesvig. En forhandl, mellem Vald. Ammundsen, Martin Rade og J. T., 1909. Jens Holdt i Sønderjyske årbøger, 1960 109–70. Harald Jørgensen: Genforen.s statspolitiske baggrund, 1970 203–09 217 345–49. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I–II, 1978 115–17. Jorn-Peter Leppien: Martin Rade und die deutsch-danische Beziehungen..., Neumünster 1981 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s LXXVII. – Papirer i Rigsark. og Landsark., Åbenrå.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Lund, Jørgen Witte: Johannes Tiedje i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298440