Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristjan Pedersen

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kristjan Pedersen, ved dåben Christian, 13.10.1857-26.10.1927, landbrugsminister. Født i Sandby ved Holbæk, død sst., begravet i Kundby. P. var livet igennem præget af sit fødesogns radikalisme fra 1840erne da bønder derfra var blandt de ledende i oprettelsen af Bondevenneselskabet, og fik som dreng indpodet den politiske kultur og demokratiske livsholdning der voksede frem i tillidsforholdet mellem egnens bondevenner og Svinningekredsens mangeårige folketingsmand A. F. Tscherning. Hjemmet indprentede ham at gårdmandsbørn ikke var bedre end tjenestefolk. I folkeskolen fik han en god undervisning hos K. L. Fogtmann, senere Holbækkredsens folketingsmand hvis elev han også blev politisk og dermed hørupper. 1873-74 var P. på Hindholm højskole, 1880-81 på Tune landbrugsskole og overtog ved sit giftermål fædrenegården som han fire år senere afstod til en yngre bror hvorefter han drev en anden gård i Sandby som i lange tider havde været i hustruens slægts eje. Han var en dygtig landmand, stærkt optaget af andelsbevægelsen, og var medstifter af Kundby mejeri og Holbæk andelsslagteri i hvis ledelse han sad 1888-97. En årrække var han formand for Holbæk Amts landboforening og Banken for Holbæk og omegn. Som grundtvigianer var han optaget af det folkelige, fik oprettet foredragsforening og sad i skolekommissionen. Klasseskel anerkendte han ikke og viste stor forståelse for landarbejderes og husmænds ringe kår. Han fik oprettet Kundby sogns arbejderforening og var dens formand i en lang årrække, og da proprietærgården Kathrinedal nedbrændte kort før århundredskiftet fik han dannet et konsortium der købte gården og udstykkede den til husmandsbrug af en sådan størrelse at en familie kunne eksistere på det uden at arbejde for fremmede. Dermed havde han indledt et arbejde som han skulle komme til at fuldende som minister. Sit politiske virke begyndte han i sognerådet 1884-88 og fortsatte som sognerådsformand 1895-98 og 1903-13. Ved folketingsvalget 1895 opstilledes han som forligsmodstander i Svinningekredsen af venstre og arbejdere og slog den moderate forligstilhænger. Ved efterfølgende valg var hans position i kredsen urokket, og da Svinningekredsen nedlagdes 1918 valgtes han i Odsherredskredsen til 1926. Ved Ove Rodes udtræden af folketinget 1.10.1927 indtrådte P. som hans efterfølger, men knap en måned senere døde han. Efter sit valg i 1895 sluttede P. sig til venstrereformpartiet og stod på dets venstre fløj. Ved partiets sprængning jan. 1905 sluttede han sig til folketingets venstre og nogle måneder senere til det radikale venstre. Han var foråret 1905 i samarbejde med købmand Anders Larsen, Holbæk, om oprettelsen af det radikale Holbæk Amts Venstreblad og var bladets næstformand til sin død. P. var overbevist tilhænger af grundskyld, men tillagde den ikke betydning som eneste skat. I rigsdagen blev han en af de første og ivrigste fortalere for grundskyld og grundværdistigningsskat og rejste krav om en gennemgribende forbedring af loven om jord til landarbejdere. Som landbrugsminister i regeringen C. Th. Zahle 1913-20 førte han en væsentlig del af sine synspunkter igennem, loven om fæstes overgang til selveje 1918 og 4. oktober-lovene 1919 om len og stamhuses overgang til fri ejendom mod besiddernes afgivelse af jord og afgift af fideikommiskapitalen til statens jordfond. Den afgivne jord samt præstegårdsjord udstykkedes til husmandsbrug under en ny form der udelukkede spekulation. Jorden blev givet i brugseje mod rente af jordværdien. Dermed var vejen åbnet for de store udstykninger af herregårdsjord i 1920erne og 1930erne. Fra venstre og konservative lød bebrejdelser mod P. for ikke at magte opgaven som landbrugsminister under krigen, og den daglige ledelse af ministeriet var heller ikke hans stærke side. Som taler var han ikke fremragende, men han havde kraft til at gøre sine synspunkter gældende, en kraft der bundede i hans urokkelige tro på sine idealer, i hans retsind og i hans oprigtige samfølelse med husmænd og landarbejdere. En mindesten, rejst for ham i Svinninge 1930, bærer indskriften: Retfærds Forkæmper – Smaamandens Ven.

Familie

Forældre: gårdejer Peder Jørgensen (1812-89) og Ane Marie Mogensdatter (1825-89). Gift 28.4.1882 i Kundby med Bergine Kathrine Pedersen, født 4. 8.1861 i Sandby, død 7.5.1947 sst., d. af gårdejer Niels Frederik P. (1836-96, navneforandring til Pedersen Sandby 1889) og Lisbeth Hansdatter (1841-1920).

Ikonografi

Afbildet på Julius Paulsens mal. 1916-17 af ministeriet Zahle (Fr.borg, depon. i folketinget), hertil skitse ca. 1916 (Fr.borg). Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Foto.

Annonce

Bibliografi

Interview i III. tid. 24.10.1915. – N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 377-81. Jens Peter Jensen: Holbæk amts valgkredse og deres valgte mænd 1848-1918 I, 1932 230f. Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre 1905-55, 1955. De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972. Helge Larsen: Avis, egn og folk, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Kristjan Pedersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295564