Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristen Bording

Oprindelige forfattere OBertolt og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kristen Bording, Kristen (ved dåb Christen) Mortensen Bording, 11.4.1876-26.9.1967, landbrugsminister. Født i Kragelund, Øster-Snede sg., Vejle amt, død på Sønderbro hosp., Kbh., begravet i Øster-Snede. B. gik i kommuneskolen i Haurum, derefter i en privatskole oprettet af hans forældre af hvilke især moderen var udpræget åndeligt og socialt interesseret. Senere besøgte han en efterskole i Odder, forskellige aftenskoler og var elev på Fr. borg højskole 1896–97. Allerede som barn kom han ud at tjene; efter konfirmationen havde han plads som karl flere steder. Fra 1899 var han et par år vognmandskusk i Kbh. og deltog her både i den faglige og den politiske arbejderbevægelse. 1901 vendte han hjem til sin fødeegn og overtog 1903 en lille gård i Bøgballe. Egnens husmænd og småfolk samledes til politiske møder i hans hjem; her oprettedes den stedlige husmandsforening, senere også en socialdemokratisk forening. Ved de første sognerådsvalg efter den nye kommunallov af 1908 opstillede husmændene ham overst på deres liste, og B. havde 1909–21 sæde i Øster Snede sogneråd. Arbejdet i forskellige af krigsårenes reguleringsudvalg (kornnævn m.m.) øgede hans erfaring med hensyn til samfundsmæssig forvaltning og økonomi. Ved folketingsvalget 1913 blev han opstillet som socialdemokratiets kandidat i Givekredsen, 1918 i Herningkredsen hvor han valgtes sept. 1920–april 1946. Inden for sit parti var han tidligt meget virksom for udformningen af jordpolitikken. Da Th. Stauning 1924 dannede den første socialdemokratiske regering, blev B. til overraskelse for de fleste landbrugsminister. Som minister fik han gennemført love om driftslån til mindre jordbrugere, om jords udstykning og sammenlægning, om kontrol med smør og kød og flere love. Efter regeringens afgang 1926 var han sit partis ordfører i de mange sager om hjælpeforanstaltninger til det kriseramte landbrug. April 1929 blev han på ny landbrugsminister (i Staunings andet ministerium). Der gennemførtes en udstykningslov for Sønderjylland, ny jagtlov, love om husdyr, kødkontrol, begunstigelser for mergelselskaber o.fl. – Krisens videre udvikling gjorde B. til en central skikkelse i regeringen. På hans initiativ nedsattes 12.12.1931 en stor landbokommission til at overveje landbrugets beskatnings-, gælds- og produktionsforhold og spørgsmål vedrørende landets selvforsyning. I denne forberedtes den krisepolitik angående landbruget som efter Kanslergade-forliget hvor B. var en af hovedforhandlerne gennemførtes af regeringspartierne i samarbejde dels med de konservative, dels med venstre i love af stor rækkevidde om nedbringelse af landbrugets gældsbyrde gennem akkord og "indefrysning", tilskud til betaling af renter og skatter, omlægning af ejendomsskatter og statshusmænds rentebetaling efter konjunkturerne, love om grundforbedringsarbejder, om oprettelse af havebrug, frugtavlskolonier m.m. til beskæftigelse af arbejdsløse. Det var tydeligt at B. i særlig grad varetog de mindre brugs interesse. Efterhånden blev det mindre fremherskende, og fra slutningen af 1930erne bedredes forholdet til landbrugsorganisationernes mænd. Under besættelsen fortsatte B. som landbrugsminister, sidst i ministeriet Scavenius. I et snævert samarbejde med navnlig landbrugsrådets præsident, venstremanden H. Hauch, gennemførtes de nødvendige forsyningslove. Efter 29. august 1943 var B. en af de fire ministre der bistod nimandsudvalget. Da ministeriet Scavenius formelt trådte tilbage ved kapitulationen havde B. været landbrugsminister i næsten 19 år. Vilh. Buhl havde søgt at få B. som landbrugsminister i befrielsesregeringen; men dette faldt på frihedsrådets principielle afvisning af at medtage ministre fra Scavenius-regeringen. B. var dog ikke dermed ude af politik selv om han året efter trak sig ud af folketinget på grund af alder. Da Hans Hedtoft dannede regering 1947 bad ham den godt 71-årige B. om på ny at overtage landbrugsministeriet; hans betænkeligheder blev overvundet af Buhl. Endnu en gang lykkedes det B. at realisere en landbrugs- og forsyningspolitik på trods af de skarpe fronter krigsårene havde skabt mellem arbejderne og landbruget. I fortsættelse af B.s politik fra mellemkrigstiden gennemførtes en lovgivning om statens forkøbsret til jord med henblik på husmandsloddernes forøgelse. Ved regeringsomdannelsen efter valget i sept. 1950 trak B. sig tilbage; hans politik havde i høj grad været at administrere dagens problemer, og ved hans død 17 år senere virkede nekrologerne som om hans indsats var glemt.

Familie

Forældre: gårdejer Laust Peter Christensen (B.) (1848–1936) og Maren Jespersen (1851–1926). Gift 14.10.1905 i Hvirring, Århus amt med Helga Nanna Marie Elkjær, født 15.11.1886 i Haurum, Hornborg sg'., Århus amt, død 9.11.1966 i Kastrup sg., Kbh.s amt, d. af lærer Søren Peder Andersen (1848–1938) og Kirstine (Kirsten) Sørensen (1851–1924).

Ikonografi

Tegn. af Chr. Hoff, 1924, af Jensenius, 1926 og af L. Kaganas, 1938 (Fr.borg). Mal. af Johs. Nielsen (folketinget). Linoleumssnit af K. J. Almquist. Foto.

Annonce

Bibliografi

K. B.: Dagbog over Danmarks første socialdemokratiske ministerium 1924–26, udg. Karen Marie Olsen og Hans Sode-Madsen, 1976. Sigurd Elkjær: K. B., 1951. Demokraten 10.4.1966. – Arkiv i Rigsark. De danske ministerier 1901-29, ved Svend Thorsen, 1972. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Vagn Dybdahl: Kristen Bording i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287397