Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Skytte

Oprindelige forfattere MeHa og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Karl Skytte, Karl Hansen Skytte, 31.3..1908-9.6.1986, landbrugsminister. Født i Køng-Højrup ved Glamsbjerg, begravet på Hillerslev kgd., Ringe. Efter folkeskolen uddannedes S. ved landbruget og var 1930–31 på Tune landbrugsskole. 1938 erhvervede han Hillerslevgård som han drev til 1953. Siden har han ejet Bregnehøjgård i Sallinge. S. voksede op i et radikalt hjem, præget af grundtvigsk frisind og social forståelse. Hans mor indprentede ham at man aldrig bliver fattig af at hjælpe dem der har det ringere. Socialpolitik og udligning over skatterne optog ham. Dette og så hans ungdomsår under regeringen Stauning-Munch har ligget bag hans syn på samarbejdsforholdene i politik. Han har altid haft mere tillid til et samarbejde med socialdemokratiet end til samarbejde med venstre og konservative. Allerede i 14–15 års alderen blandede S. sig i den politiske debat ved indlæg i Fyns Venstreblad, og snart var han aktiv i det radikale ungdomsarbejde. Han organiserede en radikal ungdomsforening på sin hjemegn og blev en central skikkelse i Fyns Stifts radikale ungdom hvor han samarbejdede med jævnaldrende der senere skulle få en fremtrædende placering i det politiske liv: K. Helveg Petersen, A. C. Normann, partisekretær S. Bjørn Hansen, lærer, senere Fyns amtsborgmester Edv. Rasmussen m.fl. 1929–43 var S. medlem af radikal ungdoms hovedbestyrelse og organisationens landsformand 1933–37. I disse år tog han en mængde møder landet over, altid med klar front mod antiparlamentariske tendenser og de nazistiske ideer der fløj over grænsen fra Tyskland. Han blev en afholdt landsformand for RU ved sin åbenhed, ligefremhed, optimisme og tro på sine ideers bærekraft: landstingets afskaffelse, valgret til de unge, republik, ubetinget åndsfrihed og social forståelse, ikke mindst i forhold til landbrugets unge hvis muligheder skulle forbedres ved fortsat og øget udstykning af jord til mindre brug. Som RUs landsformand blev han 1933 medlem af det radikale venstres hovedbestyrelse og fortsatte som medlem efter sin afgang som de unges repræsentant. Medlemskabet af hovedbestyrelsen varede uafbrudt til 1969, og 1978 udnævntes han til æresmedlem af hovedbestyrelsen. Ved folketingsvalget 1935 opstilledes S. som radikal kandidat i Køgekredsen, men opnåede ikke valg. Derefter opstilledes han i Holbækkredsen hvor han var valgt 1947–78. Efter at S. var blevet gårdejer i Hillerslev gik han ind i kommunalt arbejde som medlem af Hillerslev sogneråd 1943–54 og af Svendborg amtsråd 1946–57. Til hans fynske arbejde i disse år hørte også medlemskab af bestyrelse og formandskab for repræsentantskabet i Fyns Venstreblad. Hans kendskab til landbrug og store interesse for udstykning og forbedret jordfordeling førte ham 1942 ind i statens jordlovsudvalg. S.å. blev han formand for jordfordelingskommissionen for Svendborg amtsrådskreds. Medlemskabet af jordlovsudvalget varede i første omgang til 1957. Fra 1953 var han udvalgets landbrugskyndige næstformand og efter sin ministertid udvalgets formand 1964–68. Dette arbejde interesserede og optog S. meget. Vel ophørte den egentlige udstykning til nye brug i løbet af 1950'erne – udstykningen fra Lerchenborg var den sidste større udstykningssag han havde med at gøre – men arrondering af arealer og tillægsjord til for små brug var fortsat en vigtig opgave. For S. var det klart at familiebruget burde bevares med forståelse for at den tekniske udvikling medførte at der måtte regnes med større arealer til et familiebrug end da man begyndte udstykning af husmandsbrug i 1920erne. – Det var oplagt at den radikale folketingsgruppe med de forudsætninger S. havde da han indvalgtes i tinget ville give ham mange opgaver. Han blev medlem af jordlovskommissionen af 1946, af grundskyldskommissionen af 1948, af ferielovskommissionen 1949 og af udvalget om forsvarsordningen 1955–57. Endvidere var han medlem af finansudvalget 1950–57 og ordfører i mange sager.

Da de radikale maj 1957 dannede regering sammen med retsforbundet og socialdemokratiet med H. C. Hansen som statsminister var det en given sag at S. skulle være minister. Han der kendte den jævnaldrende H. C. Hansen fra det ungdomspolitiske arbejde i 1930'erne overtog landbrugsministeriet. Han stod her over for problemer af stor rækkevidde, lave priser på landbrugets eksportmarkeder og begyndende virkning af EF's landbrugsordninger som dansk landbrug dengang stod udenfor. 1957 indførtes imalingspligt af dansk hvede og rug i mel, 1958 en kornordning der sikrede mindstepriser på dansk korn gennem statsopkøb og mindstepriser på mejeriprodukter der solgtes på hjemmemarkedet. Denne løsrivelse af hjemmemarkedspriserne fra verdensmarkedets priser videreførtes indtil de traditionelle markeder for danske landbrugsvarer forenedes 1972 da Danmark og England blev medlemmer af EF. Disse ordninger som S. grundlagde gav landbruget væsentlige indtægter op gennem 1960erne, men medførte også årlige forhandlinger om priser som tit kunne være vanskelige. Da lønkravene på arbejdsmarkedet 1961 var usædvanlig store stilledes S. over for langt større krav fra landbruget end regeringen kunne gå med til. Husmændene var mere beskedne i deres krav end landboforeningerne som proklamerede leveringsstop for bl.a. mælk. S. opretholdt levering af mælk og tilrejsende demonstranter mødte da op foran hans gård og optrådte truende. Ophidselsen var stor både på landet og i byerne hvis forsyninger med mejeriprodukter truedes. Efter aftale med S. trådte statsminister Viggo Kampmann til og lagde lidt flere penge på bordet end S. havde haft med. Den stemningsbetonede modstand mod S.s politik døde efterhånden hen. Mere besindige landbrugere så godt at S. handlede hvor andre især råbte højt. Anerkendelse af hans politik kom også efter hans ministertid. Det fremadrettede i hans politik var nedsættelse af landbokommissionen 1960 med ham selv som formand. Dens opgave var overvejelse af følgelovgivning til de ændrede strukturforhold i landbruget som følge af mekanisering og rationalisering og de forventede nye forhold under dansk tilslutning til EF. S. arbejdede ivrigt for at Danmark samtidig med England skulle søge optagelse i EF. Det skete 1963, men førte først til målet 1972. Det var dog ikke blot landbrugets sag han dermed varetog. Internationalt indstillet som han er så han også de langt videre muligheder der ligger i et samarbejdende Europa.

Efter Jørgen Jørgensens og Bertel Dahlgaards udtræden af politik 1961 stod S. som det radikale venstres ledende politiker og da regeringssamarbejdet med socialdemokratiet ophørte 1964 blev han formand for den radikale folketingsgruppe. Samtidig blev han medlem af Nordisk råd hvor han sad til 1978, fra 1975 tillige medlem af Nordisk kulturfonds bestyrelse, dens formand 1978. Som gruppeformand tog han 1965 mod Poul Hartlings indbydelse i Svanningetalen til forhandlinger der førtes efteråret 1965. Konkret resultat kom der ikke ud af dem, men de var dog led i det begyndende politiske opbrud der efter det nære samarbejde mellem socialdemokratiet og SF efter 1966-valget førte frem til dannelse af RKV-regeringen med Hilmar Baunsgaard som statsminister jan. 1968. S. var ikke så glad for ideen om en RKV-regering. Han havde fra sine unge år set socialdemokratiet som naturlig samarbejdspartner mens Baunsgaard ikke var rodfæstet i den opfattelse. De kunne være uenige om andre ting og tale hinanden drøjeligt til indadtil, men beslutninger der blev truffet i radikal politik var de enige om. Hvad der gik forud af diskussioner var et indre anliggende mellem dem. S. ønskede ikke at indtræde i RKV-regeringen, men at blive folketingets formand. Det blev han med tilslutning fra alle sider i folketinget og genvalgtes indtil han efter at være fyldt 70 år nedlagde sit folketingsmandat efteråret 1978. Som tingformand trådte han tilbage fra fremtrædende partipolitisk placering og fra posten som gruppeformand, men forsømte dog ikke de daglige møder i den radikale gruppe når vigtige sager var til afgørelse og gav i sin korte og klare form sin gruppe råd, hentet fra mange års erfaring. Som tingets formand var han almindelig afholdt og respekteret af folketingets medlemmer, pressen og de mange tjenestemænd i folketinget. Det voksende internationale samarbejde medførte at S. modtog mange udenlandske delegationer og selv ofte ledede delegationer til andre stater, rejser som han værdsatte højt. De gav kontakt til andre parlamentarikere og udvidede synskredsen. Kendt af snart enhver blev S. som manden med det kraftige hvide hår og de blå øjne der tonede frem i formandsstolen under TV-transmissioner. I en tid med ændrede normer der ikke var blevet accepteret et tiår tidligere hævdede han tingets anseelse – om fornødent med en styrke i stemmen der ikke kunne misforstås, men helst brugte han en venlig tilrettevisning, ofte med et glimt af humor og en stemmeføring der afslørede ham som den ægte fynbo han er. Hans popularitet ophørte ikke med afgangen fra tinget. I årene derefter havde han en mængde møder hvor han talte om folketingets arbejde og dermed videreførte sin indsats for det folkestyre han fra sine unge år havde arbejdet for at udbygge og styrke. – S. var medforfatter til Christiansborg Slot I-II, 1975.

Annonce

Familie

F: gårdejer Rasmus Hansen S. (1878–1940) og Kirstine Petersen (1880–1963). Gift 2.4.1938 i Odense (kirk. og borg.) med Dagny Hansen, født 24.4.1910 i Jyderup, død 4.3.1999, d. af mejerikonsulent Niels Peder H. (1880–1948) og Laura Andersen (1880–1943).

Udnævnelser

F.M.l. 1978.

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer, 1969 (Fr.borg). Afbildet på tegn. af Bjarne Laursen 1973–74 (Amalienborg). Mal. af S. Hjorth-Nielsen, formentlig 1974 (folketinget). Buste som "sparemand" af Arne Finne, 1976. Tegn. af H. Bendix, af H. Lollesgaard (Kgl. bibl.) af Bo Bojesen (folketinget) m.fl. Foto.

Bibliografi

Interviews i Berl. tid. 21.4.1974 og Politiken 31.3.1978. K. S. i De svandt – de svandt, red. Margrethe Spies, 1980 51–71. – Poul Møller i Berl. tid. 25.4.1977 og 30.5.1978. Sst. 30.3.s.å. Det radikale venstre i medvind og modvind, red. Helge Larsen, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Karl Skytte i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297565