Erik Eriksen Gyldenstierne

Erik Eriksen Gyldenstierne, 1410-18.1.1478, svensk rigshofmester og lagmand. G.s første offentlige fremtræden blev at varetage et arvekrav på gods i Balticum. Da han 1437 ledsagede faderen som skulle føre forhandlinger med kong Erik (VII) af Pommern på Gotland, blev G. derfra sendt til Reval (Tallinn) for at overtage den arv som Erik Nielsen anså sine datterbørn berettigede til. G.s hverv lykkedes, idet den tyske ordens hojmester overlod ham retten til godset som lå i Wierland og var en forlening fra den tyske orden. G.s "sejr" blev dog kun kortvarig, eftersom den afdødes søster også mente sig arveberettiget, men i erkendelse af at hun næppe havde magt eller myndighed til at komme i besiddelse af arven skænkede hun sine arvekrav til Ribe kapitel. Domkapitlet søgte assistance både hos konciliet i Basel og ærkebiskoppen i Lund, hvorunder Reval stift fortsat hørte, men sagen trak i langdrag. G. var til stede i Ribe jan. 1443 ved kong Christoffer af Bayerns danske kroning. Han modtog ved denne lejlighed ridderslaget og synes samtidig at have fået overdraget Riberhus len. Domkapitlet var næppe begejstret for at ligge i åben strid med slots-høvedsmanden, yderligere erklærede den nye ordensmester de virlandske len for hjemfaldne og afviste dermed begge parters krav, så Ribe kapitel fandt det klogest at sælge sine diskutable krav – muligvis ved modpartens formidling. Køberen var nemlig lensmanden på Viborg (i Finland), den senere svenske konge Karl Knutsson som året før var blevet G.s svigerfar. – Ægteskabet mellem G. og Kristina Karlsdotter bragte en afslutning på hans danske embedskarriere, og 1447 overtog han Karl Knutssons pantelen Borgholm på Oland. G. fik rådighed over omfattende svenske godser, idet Kristina arvede tre fjerdedele af morbroderen Erik Turessons gods, bl. a. Bielkernes gi. hovedgård Kråkerum og den store godsmasse i Finveden som havde tilhørt Abraham Brodersen Baad. Da den anden arving Ture Turesson senere flygtede til Danmark og derpå 1453 blev fradømt sit svenske gods, blev G. forlenet med et betydeligt godskompleks i Småland. Da Karl Knutsson efter Christoffer af Bayerns død blev valgt til konge i Sverige udnævnte han svigersønnen til sin hofmester, og G. var i denne egenskab leder af den svenske rigsrådsdelegation ved unionsmødet i Halmstad 1450, mens hans fætter stod i spidsen for den danske. Ved Ronnebymødet 1453 forhandlede G. sammen med Birger Trolle på svensk side, og begge synes at have fulgt med danskerne til Kbh. for dog kort efter at vende tilbage til Sverige hvor G. 1454 deltog i de rettertingsrejser, hvormed Karl Knutsson gennemførte betydelige godsreduktioner til fordel for kronen til stor harme for kirken.

Under kong Christian Is krigstogt mod Sverige 1456 erobredes store dele af Oland, og til sidst måtte Borgholm slot kapitulere. G. førtes som fange til Kbh., han mistede sin plads i rigsrådet og sit nyligt erhvervede embede som lagmand i Tioharad, mens Erik Axelsen Thott efterfulgte ham som. rigshofmester. Ture Turesson (Bielke) bemægtigede sig Kråkerum og det meste af fru Kristinas arvegods, han fik desuden af Christian I udleveret adkomstbrevene som kongen havde konfiskeret på Borgholm, men måtte dog som følge af en rettertingsdom tilbagelevere det meste af godset 1462. Året efter skiftede G. med sine søskende og fik hovedgården Demstrup, Gjerlev hrd., hvor han muligvis tilbragte de følgende år, indtil han genvandt sin politiske indflydelse. 1466 var G. til stede i Nykoping ved Iver Axelsen Thotts bryllup med kong Karls datter Magdalena, og umiddelbart derefter fik de to svogre det svenske rigsråd til at stadfæste kong Karls godsbesiddelser. Efter Karl Knutssons tredje tronbestigning nævnes G. atter som rigsråd og deltog bl.a. i de resultatløse forhandlinger med Christian I i Halmstad og Lübeck 1468-69. Han fik formentlig også sit lagmandsembede tilbage, og i henhold til Karl Knutssons testamente fik G. og hans hustru 1470 hovedgården Fågelvik. Efter Sten Stures valg til rigsforstander fortsatte G. som medlem af de svenske forhandlingsdelegationer ved de mange Kalmarmøder i 1470erne. Blandt forhandlingsemnerne var arvestriden med Ture Turesson, og G. opnåede at få udleveret sine adkomstbreve, men en del af godserne blev først tilbageleveret efter hans død. – Ved siden af brødrene Erik og Iver Axelsen Thott er G. den mest markante repræsentant for den interskandinaviske rigsrådsadel omkr. midten af 1400-årene.

G.s to ældste sønner arvede Fågelvik, mens den yngste fik Demstrup og blev dansk embedsmand. Den ældste søns datter Kristina Nilsdotter blev gift med rigsforstanderen Sten Sture d. y., fra søn nummer to nedstammer de svenske friherrelige og grevelige familier.