Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Eriksen Gyldenstierne

Oprindelig forfatter TJx
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erik Eriksen Gyldenstierne, 1410-18.1.1478, svensk rigshofmester og lagmand. G.s første offentlige fremtræden blev at varetage et arvekrav på gods i Balticum. Da han 1437 ledsagede faderen som skulle føre forhandlinger med kong Erik (VII) af Pommern på Gotland, blev G. derfra sendt til Reval (Tallinn) for at overtage den arv som Erik Nielsen anså sine datterbørn berettigede til. G.s hverv lykkedes, idet den tyske ordens hojmester overlod ham retten til godset som lå i Wierland og var en forlening fra den tyske orden. G.s "sejr" blev dog kun kortvarig, eftersom den afdødes søster også mente sig arveberettiget, men i erkendelse af at hun næppe havde magt eller myndighed til at komme i besiddelse af arven skænkede hun sine arvekrav til Ribe kapitel. Domkapitlet søgte assistance både hos konciliet i Basel og ærkebiskoppen i Lund, hvorunder Reval stift fortsat hørte, men sagen trak i langdrag. G. var til stede i Ribe jan. 1443 ved kong Christoffer af Bayerns danske kroning. Han modtog ved denne lejlighed ridderslaget og synes samtidig at have fået overdraget Riberhus len. Domkapitlet var næppe begejstret for at ligge i åben strid med slots-høvedsmanden, yderligere erklærede den nye ordensmester de virlandske len for hjemfaldne og afviste dermed begge parters krav, så Ribe kapitel fandt det klogest at sælge sine diskutable krav – muligvis ved modpartens formidling. Køberen var nemlig lensmanden på Viborg (i Finland), den senere svenske konge Karl Knutsson som året før var blevet G.s svigerfar. – Ægteskabet mellem G. og Kristina Karlsdotter bragte en afslutning på hans danske embedskarriere, og 1447 overtog han Karl Knutssons pantelen Borgholm på Oland. G. fik rådighed over omfattende svenske godser, idet Kristina arvede tre fjerdedele af morbroderen Erik Turessons gods, bl. a. Bielkernes gi. hovedgård Kråkerum og den store godsmasse i Finveden som havde tilhørt Abraham Brodersen Baad. Da den anden arving Ture Turesson senere flygtede til Danmark og derpå 1453 blev fradømt sit svenske gods, blev G. forlenet med et betydeligt godskompleks i Småland. Da Karl Knutsson efter Christoffer af Bayerns død blev valgt til konge i Sverige udnævnte han svigersønnen til sin hofmester, og G. var i denne egenskab leder af den svenske rigsrådsdelegation ved unionsmødet i Halmstad 1450, mens hans fætter stod i spidsen for den danske. Ved Ronnebymødet 1453 forhandlede G. sammen med Birger Trolle på svensk side, og begge synes at have fulgt med danskerne til Kbh. for dog kort efter at vende tilbage til Sverige hvor G. 1454 deltog i de rettertingsrejser, hvormed Karl Knutsson gennemførte betydelige godsreduktioner til fordel for kronen til stor harme for kirken.

Under kong Christian Is krigstogt mod Sverige 1456 erobredes store dele af Oland, og til sidst måtte Borgholm slot kapitulere. G. førtes som fange til Kbh., han mistede sin plads i rigsrådet og sit nyligt erhvervede embede som lagmand i Tioharad, mens Erik Axelsen Thott efterfulgte ham som. rigshofmester. Ture Turesson (Bielke) bemægtigede sig Kråkerum og det meste af fru Kristinas arvegods, han fik desuden af Christian I udleveret adkomstbrevene som kongen havde konfiskeret på Borgholm, men måtte dog som følge af en rettertingsdom tilbagelevere det meste af godset 1462. Året efter skiftede G. med sine søskende og fik hovedgården Demstrup, Gjerlev hrd., hvor han muligvis tilbragte de følgende år, indtil han genvandt sin politiske indflydelse. 1466 var G. til stede i Nykoping ved Iver Axelsen Thotts bryllup med kong Karls datter Magdalena, og umiddelbart derefter fik de to svogre det svenske rigsråd til at stadfæste kong Karls godsbesiddelser. Efter Karl Knutssons tredje tronbestigning nævnes G. atter som rigsråd og deltog bl.a. i de resultatløse forhandlinger med Christian I i Halmstad og Lübeck 1468-69. Han fik formentlig også sit lagmandsembede tilbage, og i henhold til Karl Knutssons testamente fik G. og hans hustru 1470 hovedgården Fågelvik. Efter Sten Stures valg til rigsforstander fortsatte G. som medlem af de svenske forhandlingsdelegationer ved de mange Kalmarmøder i 1470erne. Blandt forhandlingsemnerne var arvestriden med Ture Turesson, og G. opnåede at få udleveret sine adkomstbreve, men en del af godserne blev først tilbageleveret efter hans død. – Ved siden af brødrene Erik og Iver Axelsen Thott er G. den mest markante repræsentant for den interskandinaviske rigsrådsadel omkr. midten af 1400-årene.

G.s to ældste sønner arvede Fågelvik, mens den yngste fik Demstrup og blev dansk embedsmand. Den ældste søns datter Kristina Nilsdotter blev gift med rigsforstanderen Sten Sture d. y., fra søn nummer to nedstammer de svenske friherrelige og grevelige familier.

Annonce

Familie

Forældre: rigshofmester Erik Nielsen G. til Tim og Demstrup (død 1454/55) og Gørvel Andersdatter (Lunge) (død 1467). Gift 29. 9.1446 på Svartsjo med Kristina Karlsdotter (Bonde), født ca. 1432, død ml. 6.11.1492 og 25.1.1500, d. af kong Karl Knutsson (død 1470) og Birgitta Turesdotter (Bielke). – Bror til Niels Eriksen G.

Bibliografi

Kilder. Diplomatarium Christierni I, udg. C. F. Wegener I, 1856. Liv-, est- und kurländ. Urkundenbuch IX-X, Riga 1889-96. Arfstvisten emellan E. E. G. och Ture Turesson Bjelke, udg. K. H. Karlsson, Sth. 1908 = Svenska fornskriftsällskapets saml. CXXXIV. Lit. Kjell Kumlien: Karl Knutssons politiska verksamhet, Sth. 1933. E. Lönnroth: Sverige och Kalmarunionen, Göteborg 1934. G. A. Logdberg: De nord. konungarna och Tyska orden, Uppsala 1935. K. G. Grandinson i Hist. t., Sth. 1942 80f. G. Carlsson sst. 1943 1-47. Curt Härenstam: Finnveden under medeltiden, Lund 1946. Henry Bruun i Nord. t. för vetenskap, konst och industri, ny ser. XXVII, Sth. 1951 210-27. Det medeltida Oland, red. A. Schuck, Sth. 1953. K.-G. Lundholm: Sten Sture d. 2. och stormannen, Lund 1956 = Bibl. hist. Lundensis III. Lars O. Larsson: Det medeltida Varend, Lund 1964 = Bibl. hist. Lundensis XII. Hans Gillingstam i Svenskt biogr. lex. XVII, Sth. 1967-69 597-99 (m. lit. henv.). Den nord. adel i senmiddelalderen. Rapport til det nord. historikermøde, 1971. Papirer i Riksark., Sth. Breve på Krapperup gods.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev: Erik Eriksen Gyldenstierne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290369