Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Djurhuus

Oprindelig forfatter MaJoh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Djurhuus, 12.2.1895-20.11.1984, lagmand. Født i Torshavn. Efter eksamen fra Færøernes mellem- og realskole 1910 blev D. kontorist ved Torshavn posthus, 1914 på dommerkontoret hvor han 1916 blev fuldmægtig. 1920–65 var han sysselmand på Suðurøy. Som sambandsmand deltog D. både i lokal- og landspolitik, 1926–34 som medlem af Froðbiar soknar kommunu, 1926–30 som formand, og som medlem af lagtinget 1932–50, 1958–62 og 1966. 1940 var han formand og 1940–45 tingets næstformand. Efter indførelsen af hjemmestyreordningen var D. medlem af landsstyret 1948–63, lagmand 1950–59, 1968–70, vicelagmand 1959–63 og 1967–68. Han var formand for den af lagtinget udsendte delegation til forhandling med de britiske myndigheder angående Færøernes forhold under krigen, formand for lagtingets og Færø amts delegation til Reykjavik 1941, medlem af nordvest atlantiske fiskerikonference i Washington 1949 samt af Nordsøkommissionen og kommissionen for Danmarks fiskeri- og havundersøgelser 1951–58. Af D.s mange tillidshverv kan nævnes at han 1940–49 var formand for forsikringsselskabet Tryggingarfelagið Føroyar. 1938–48 var han formand for Færøernes landbrugsråd.

Familie

Forældre: tømrermester Hans Andreas D. (1869–1949) og Ellen Cathrine Larsen (1869–1937). Gift 11.8.1917 med Anna Margrethe Nielsen, født 10.7.1893 i Heiðunum, død 29.8.1978 i Tväroyri, d. af navigatør Hans Andreas N. (1867–1942) og Ellen Maria Johannesen (1866–1931).

Udnævnelser

R. 1946. R.1 1952. K. 1957. K.1 1969.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marius Johannesen: Christian Djurhuus i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288869