Andreas Samuelsen

Andreas Samuelsen, 1.7.1873-30.6.1954, sysselmand, lagmand. Født i Vík (Haldórsvík), død i Fuglafjørður, begravet sst. S. kom 1894 som kontorist til Tórshavn og var fuldmægtig på politikontoret 1899–1910, herunder to gange konstitueret som politimester. 1910–41 var han sysselmand i Eysturoy med bopæl i Fuglafjørður. I sin hjembygd havde han holdt søndagsskole og agiteret for afholdssagen. I Tórshavn blev han medlem af den nationale forening Føringafelag, skrev patriotiske digte om kap med Jóannes Patursson og redigerede 1901 de sidste numre af foreningsbladet Føringatíðindi. Han medvirkede også til oprettelsen af et færøsk museum. 1906 blev han indvalgt i lagtinget og stiftede sammen med provst Frederik Petersen, landstingsmand Oliver Effersøe o.a. sambandspartiet hvis formand han var 1932–48. Han var medlem af Færøernes skoledirektion 1908–13 og således medansvarlig for den kgl. anordning af 16.1.1912 der bestemte at undervisningen af de ældre børn skulle foregå på dansk, og som blev genstand for 26 års politisk kamp inden færøsk fik officiel status i skolen. - S. var både under første og anden verdenskrig formand for lagtingets vareforsyningsudvalg og ligeledes formand for dets landsnævn. I en lang årrække var han medlem af den danske rigsdag, i tilknytning til partiet venstre, folketingsmand 1913–15 og 1918–39, landstingsmand 1917–18. Han havde meget stor indflydelse i færøsk politik og var en fremragende og utrættelig forkæmper for et godt forhold mellem Færøerne og den øvrige del af riget. Under besættelsen lykkedes det ham og hans parti i fællesskab med socialdemokraterne og selvstyrepartiet at holde folkeflokken stangen ved et foreløbigt regeringssystem. Ved sin forhandlingsvilje både før og efter folkeafstemningen 14.9.1946 gav han til kende at han for enhver pris ville bevare samhørigheden med Danmark og han lod sig vælge til hjemmestyrets første lagmand 1948–50.