Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.Th. Zahle

Oprindelig forfatter HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.Th. Zahle, Carl Theodor Zahle, 19.1.1866-3.2.1946, konseilspræsident, justitsminister. C.Th. Zahles slægt føres tilbage til skræddermester Martin Zahle der indvandrede til Kbh. fra Brandenburg i begyndelsen af 1700-tallet. C.Th. Zahles tipoldemor på fædrene side var eskimo og dette fremmedartede islæt muntrede tegneren Alfred Schmidt sig med i karikaturer af den senere konseilspræsident.

C.Th. Zahle voksede op i et velstillet håndværkerhjem hvor der bestod et patriarkalsk forhold mellem mester og svende. Faderen var oldermand for skomagerlavet i Roskilde. Blandt C.Th. Zahles tidligste erindringer var et møde hvor faderen i modsætning til lavets øvrige mestre ville imødekomme skomagersvendenes krav om højere løn. Her fik C.Th. Zahle et stærkt indtryk af forskellen mellem store og små. Han tog lidenskabeligt parti for de små i samfundet, en holdning der styrkedes ved hyppige besøg i hjemmet af faderens fætter, folketingsmand og grundlægger af Ringsted Folketidende P.Chr. Zahle der var en meget følelsesbetonet talsmand for småfolks ret. Som elev i Roskilde katedralskole gav C.Th. Zahle sine stemninger kraftigt udtryk i danske stile. Hans lærer klagede i vidnesbyrd over hans "stærkt revolutionære Ejendommelighed" og betegnede ham i sidste vidnesbyrd før eksamen som "stadig udpræget revolutionær over for alt overleveret i Meninger og Forhold". Sikkert er det at C.Th. Zahle følte sig i stærk modsætning til skolen og dens undervisningssystem. 1884 blev han student og 1890 cand.jur. I studietiden var han ivrig deltager i Studentersamfundets arbejde og diskussioner. Han sluttede sig til Viggo Hørups politik og skrev nu og da i Politiken. Umiddelbart efter den juridiske eksamen jan. 1890 blev han på Hørups anbefaling redaktør af Aarhus Amtstidende efter Vilh. Lassen.

Det kunne ventes at C.Th. Zahle ville falde godt til blandt de Bjørnbakske venstrebønder der samledes omkring Aarhus Amtstidende, men de gled efter 1890 i moderat, forhandlingsvillig retning. Det passede ikke C.Th. Zahle, og da han foråret 1891 aftjente værnepligt i Kbh. blev modsætningen mellem Bjørnbakkere og Høruppere så stor at der ikke kunne være tale om at vende tilbage til Århus. I de følgende år var C.Th. Zahle medarbejder ved Politiken, fra 1894 med selvstændig sagførerforretning i Kbh. Ved folketingsvalget 1895 – året efter det storpolitiske forlig mellem højre og moderate venstre – opstilledes C.Th. Zahle i Ringstedkredsen. Den var traditionelt radikalt sindet, og opfordringen til C.Th. Zahle om at stille sig kom fra de radikalt sindede venstremænd og kredsens arbejderforeninger der væsentligst havde husmænd som medlemmer. Mod C.Th. Zahle opstillede en lokal forligstilhænger og en højremand, men C.Th. Zahle sejrede stort og repræsenterede Ringstedkredsen i folketinget til 1928 da han blev tingvalgt medlem af landstinget. Jævn og ligetil i sin adfærd forstod han at omgås vælgere af alle samfundslag. Hans djærve udtryksmåde tiltalte dem, og han bistod dem med råd og dåd og kom hyppigt i kredsen.

Annonce

C.Th. Zahle var kun 29 år da han kom i tinget, men han havde gode forudsætninger for det politiske arbejde. Fra sin barndom kendte han en sjællandsk provinsby, fra studieårene hovedstadens forhold, fra redaktørtiden det østjyske bondedemokrati og fra Ringstedkredsen det midtsjællandske bondedemokrati med rod i bondevennebevægelsen. Ved 1895-valget vandt forligsmodstanderne flertal i folketinget og dannede venstrereformpartiet. C.Th. Zahle var ivrig for bevarelse af sammenhold i partiet. Det gjaldt at tvinge højre bort fra regeringsmagten. I øvrigt samlede C.Th. Zahle sig om saglige spørgsmål: landhåndværkeres fritagelse for bygningsafgift, erstatningsansvar for skade ved jernbanedrift og beværterlovgivning. Men især forberedte han sig til en indsats for fæste- og lejehusmænd. Han satte sig grundigt ind i husmandsstandens udviklingshistorie og fremlagde sine resultater i den lille varmtfølte og vel underbyggede bog Den danske Husmand, 1901. Han levede her op til sit skudsmål fra katedralskolen om sin revolutionære holdning til alt overleveret og gik hårdt i rette med A.S. Ørsted i hvem han så den store forsvarer for herremændenes forrettigheder. Bogen blev et velkomment arsenal med argumenter til talsmændene for den begyndende oprettelse af husmandsforeninger. Det lykkedes også, for en stor del ved hans anstrengelser, at samle partierne i folketinget om et forslag til gavn for fæste- og lejehusmændene. I disse år tog C.Th. Zahle også til orde for forbedring af tonen i hæren og bedre behandling af søkadetter og de vestindiske soldater.

Ved systemskiftet 1901 virkede C.Th. Zahle ivrigt for Hørups optagelse i det første venstreministerium og var talsmand for bevarelse af samarbejdet mellem venstrereformpartiets forskellige fløje. Han blev medlem af finansudvalget og var ordfører for en række af de vigtigste budgetter, derunder de militære. Han holdt bestemt på at forudsætningerne for nedsættelse af forsvarskommissionen af 1902, status quo på de militære budgetter, skulle overholdes og kom fra 1903 i skarpt modsætningsforhold til krigsminister V.H.O. Madsen der ville gennemføre forbedringer ved Kbh.s befæstning. 1904 trådte C.Th. Zahle i forbindelse med de kredse, først og fremmest den radikale klub i Kbh. der frygtede at ministerium og parti ville bevæge sig i moderat retning, men han ønskede vedblivende at holde venstrereformpartiet sammen så længe som muligt. Da ministeriet J.H. Deuntzer opløstes jan. 1905 var han blandt de 21 medlemmer af venstrereformpartiet der krævede dets forskellige fløje repræsenteret i det ministerium som J.C. Christensen dannede. Da kravet ikke blev opfyldt og programmet for den nye regerings politik ikke tilfredsstillede ham var han blandt de otte der nægtede at stemme for ministeriet og udelukkedes af partiet. De udelukkede dannede derpå sammen med fem udtrådte medlemmer "folketingets venstre" med C.Th. Zahle som formand. Da repræsentanter for radikale venstremænd landet over 20.-21.5.1905 i Odense stiftede vælgerpartiet det radikale venstre mødte C.Th. Zahle op og erklærede at folketingets venstre sluttede sig til det ny parti. Som politisk ordfører for partiet vendte han sig stærkt mod J.C. Christensens politik der søgte mod forlig med de frikonservative i landstinget. Han krævede i stedet en politik der satte som mål at hævde folketingets ret til at sætte sin vilje igennem, om nødvendigt ved opløsning af landstinget. Folketingsvalget 1906 svarede ikke til hans forventninger, og han mødtes med hån og spot. Men han gik ubekymret op mod stemningen og bevarede sin lyse tro på at det ville lykkes at trænge igennem med de synspunkter som han betragtede som en arv fra det oprindelige venstreparti. Han bidrog meget til at skabe og fæstne tillidsforholdet mellem rigsdags-gruppen og det nystiftede partis tillidsmænd og vælgere. Hans stærke interesse for småkårsfolk stemte overens med partiets sociale synspunkter og lettede samarbejdet med socialdemokratiet skønt han altid klart fastholdt skillelinjen mellem socialdemokratisk politik og radikal venstrepolitik.

Efter P.A. Albertis sammenbrud sept. 1908 lagde C.Th. Zahle afgørende vægt på at der skulle komme en udrensning som kunne genskabe tilliden til det offentlige livs mænd. Synspunktet kom udfordrende frem i den tale hvormed han 3.11.1909 præsenterede sin første regering for folketinget. Han sagde: "Der er mange, mange der siger: Disse Mænd tror vi, men det er ogsaa det sidste Hold af Politikere vi tror". Han tilføjede: "Naar vi blot den Dag – den være nær eller fjern – da vi forlader disse Pladser, er lige saa gode Venstremænd som i Dag, da er Troen paa at der gives overbevisningstro Politikere i Danmark genrejst". Baggrunden for disse selvsikre ord var harmen over Alberti-skandalen, skuffelse over J.C. Christensens politik og den radikale fremgang fra 11 til 20 mandater ved valget maj 1909. Med støtte fra socialdemokratiet havde Zahles regering kun 44 af folketingets 114 mandater bag sig. Når han alligevel kunne danne regering var årsagen venstrereformpartiets splittelse om forsvarslovene. De gennemførtes dog eftersommeren 1909 af en regering, ledet af den gamle venstrefører J.L. Holstein-Ledreborg, men da det kort efter kom til et opgør mellem ham og højre stillede C.Th. Zahle en mistillidsdagsorden til regeringen. Den vedtoges med støtte fra socialdemokrater og en del af højre. Holstein-Ledreborg gik af og anbefalede kongen at overdrage C.Th. Zahle at danne regering. Den gennemførte rigsretssag mod J.C. Christensen og Sigurd Berg og forelagde forslag til grundlovsændring og ny valglov. Folketingets flertal var imidlertid så afvisende over for forslagene at regeringen udskrev valg. Det gav radikale og socialdemokrater uændrede mandattal, men fremgang for venstre, og 5.7.1910 trådte venstreregeringen Klaus Berntsen til. C.Th. Zahle blev atter formand for den radikale gruppe og var 1911-13 herredsfoged og borgmester i Stege. Fra 1912 støttede han Berntsens grundlovsforslag. Imidlertid gik de radikale stærkt frem ved det ordinære folketingsvalg 20.5.1913 og fik flertal sammen med socialdemokratiet. C.Th. Zahle meddelte at de radikale gerne så Berntsen fortsætte til grundlovssagen var løst, vel vidende at den J.C. Christensenske fløj af venstre næppe tillod det. Hans taktik sigtede fra første færd mod at danne regering og blive den der genindførte junigrundloven. Efter en måneds lange og indviklede forhandlinger lykkedes det. 21.6.1913 tiltrådte Zahles anden regering. Ud over konseilspræsidentposten overtog han justitsministeriet. Han viste betydelige forhandlingsevner i grundlovssagen, rede til indrømmelser i mindre spørgsmål når blot de afgørende grundsætninger fastholdtes. Det lykkedes at holde venstre, socialdemokrater og radikale sammen, men foråret 1914 hindrede højre og frikonservative forslagets vedtagelse i landstinget. Regeringen svarede med at opløse landstinget. C.Th. Zahle hævdede meget bestemt at de kongevalgte medlemmer af tinget omfattedes af opløsningen og kom i konflikt med Christian X der var overbevist om at opløsning af de kongevalgte stred mod grundloven. Til sidst nåedes der enighed om at udskyde spørgsmålet til nyvalg havde fundet sted af de 57 ikke-kongevalgte medlemmer. Disse valg faldt således ud at der blev flertal for grundlovsforslaget uanset højremændene blandt de kongevalgte, men før grundloven var endeligt vedtaget udbrød første verdenskrig 1.8.1914. Sagen hvilede derfor indtil der jan.-marts 1915 kom forhandlinger i gang mellem C.Th. Zahle, indenrigsminister Ove Rode og finansminister Edv. Brandes og højremændene H.O. Ellinger,A. Abrahamsen og Poul Rasmusen. 24.3. kunne resultatet af disse i dyb fortrolighed førte forhandlinger forelægges rigsdagens grundlovsudvalg. Alle partier samledes i enighed om grundloven af 5.6.1915, og Zahles navn knyttedes således til indførelse af valgret for kvinder, tyende og de 25-årige, forholdstalsvalgmåde og afskaffelse af privilegeret valgret til landstinget.

Zahles regering var dannet med grundlovens gennemførelse for øje. Verdenskrigens udbrud stillede den over for opgaver af en helt anden art. Fra første færd trådte den i forbindelse med lederne af de andre partier. 5.8. rejstes spørgsmålet om en regering af alle partier, men tanken fandt ikke tilslutning. Zahles regering måtte uændret tage krigens opgaver op, og der udvikledes et i sjælden grad gennemført personligt samarbejde mellem ministrene. De var forskellige nok af temperament, men sammenholdet mellem dem blev meget stærkt. C.Th. Zahle bidrog i høj grad dertil. Han havde en næsten patriarkalsk følelse over for dem og sørgede med største agtpågivenhed for at alle spørgsmål der kunne volde vanskeligheder taltes igennem med dem. Det stillede både regering og de enkelte ministre vel rustede over for vanskelige problemer. Alligevel bragtes C.Th. Zahle i mange situationer der stillede store krav til hans forhandlingsevne og smidighed. Sit heftige temperament magtede han som oftest at tøjle. Til gengæld fandt han afløb for det i kommentarer i sin dagbog 1914-17. En kritisk situation opstod efteråret 1916 under forhandlingerne om salg af De vestindiske Øer. Den var ved at føre til valg, men i sidste øjeblik lykkedes det C.Th. Zahle og Edv. Brandes sammen med de frikonservative Mogens Frijs og Fr. Hey at finde den ordning at salgsspørgsmålet skulle afgøres ved folkeafstemning og J.C. Christensen, Chr. Rotbøll og Th. Stauning optages i regeringen som "kontrolministre". De to førstnævnte udtrådte da der ved valgperiodens udløb foråret 1918 skulle afholdes valg. Det gav radikale og socialdemokrater 72 mandater i folketinget mod 66 til venstre og konservative. Zahles regering kunne således fortsætte, men den havde fået et betydeligt flertal mod sig i landstinget. Det voldte den stigende vanskeligheder efter krigens ophør nov. 1918.

Regeringens indgreb med maksimalpriser og rationeringer og andre restriktioner, nødvendiggjort af krigsforholdene, havde skabt megen utilfredshed og en voksende spænding der blussede voldsomt op med krigens ophør. Da udgifter til dyrtid, sociale foranstaltninger og sikringsstyrke foråret 1919 nødvendiggjorde et stort statslån stillede landstinget som betingelse for lånet at restriktionerne afvikledes hurtigt. Det fandt C.Th. Zahle uantageligt og indgav regeringens afskedsbegæring 1.3. Forsøg på andre regeringsdannelser mislykkedes, og 18.3. trak C.Th. Zahle afskedsbegæringen tilbage. Statslånet bevilgedes og en række restriktioner skulle afvikles 1.9. Uviljen mod C.Th. Zahle og hans regering øgedes fra sommeren 1919 ved striden om den nye grænse. Okt. 1918 havde der tilsyneladende været enighed i rigsdagen om at grænsen skulle drages efter princippet om folkenes selvbestemmelsesret, men forsommeren 1919 trådte uoverensstemmelserne frem. C.Th. Zahle optog 24.6. sønderjydernes repræsentant i den tyske rigsdag i krigsårene H.P. Hanssen i regeringen og ventede at det ville dæmpe modsætningerne, men det virkede modsat. C.Th. Zahle stod meget stærkt på det standpunkt at grænsen måtte fastlægges i nøje overensstemmelse med folkeafstemningerne i Nord- og Mellemslesvig og udtrykte det så stærkt at det vakte en storm af vrede mod ham. Landstinget misbilligede hans udtalelser i en dagsorden. C.Th. Zahle tog angrebene med ro og fasthed. Afstemningen i Mellemslesvig 14.3.1920 viste tysk flertal. C.Th. Zahles modstandere rejste så krav om Flensborgs internationalisering og arbejdede direkte på at få ham og regeringen fjernet. 27.3. krævede venstre og konservative, støttet af socialdemokraten E. Marott og den radikale C. Moesgaard-Kjeldsen, øjeblikkelig udskrivning af valg. 29.3. stillede kongen samme krav til C.Th. Zahle. Han svarede at det kunne han ikke forsvare over for folketingets flertal, men valg ville blive udskrevet så snart en ny valglov som radikale, socialdemokrater og konservative var ved at udarbejde, var gennemført. Kongen insisterede iltert på valgs udskrivelse, og C.Th. Zahle svarede lige så iltert og uovervejet at det jo stod kongen frit for at afskedige ministeriet hvilket kongen umiddelbart derpå gjorde. Under dette iltre ordskifte handlede begge uparlamentarisk. C.Th. Zahle besindede sig og advarede kongen mod en sådan afskedigelse pga. de urolige tider. 27.3. havde arbejdsgiverne varslet lockout. Kongen fastholdt imidlertid sin beslutning. For C.Th. Zahle betød det afslutning på syv års virke som statsminister. Efter urolige påskedage gennemførte forretningsministeriet M.P. Friis en ny valglov og udskrev valg der tilføjede C.Th. Zahles parti et stort nederlag. Grænsen fastlagdes i Versaillesfreden i overensstemmelse med folkeafstemningens udfald.

Trods krigsforholdene havde C.Th. Zahle som justitsminister fået gennemført en række reformer: Retsplejelov og nyordning af politiet, lens, stamhuses og fideikommissers overgang til fri ejendom hvorved der skaffedes jord til udstykning, naturfredning, nyordning af sundhedsvæsenet og af retsforholdet mellem husbond og tyende samt lov om ægteskab og fuldmyndighed. C.Th. Zahle havde 1907 besøgt Færøerne under en rigsdagsdelegations rejse til Island. Øerne hørte under justitsministeriet og han gennemførte en række love til forbedring af øernes forhold. Han ønskede et godt forhold til de to færøske partier, også selvstyrepartiet der stærkt betonede øernes særstilling. Øernes amtmand Svenning Rytter delte ikke C.Th. Zahles opfattelse. Ved folketingsvalget 1918 kom det til en skarp konflikt mellem dem, og det indbragte C.Th. Zahle et mistillidsvotum fra venstre og konservative i landstinget. Efter lange og vanskelige forhandlinger dels med islændingene, dels med rigsdagens partier fik C.Th. Zahle forholdet til Island ordnet med forbundsloven af 1918 hvorved Island blev en selvstændig stat i forbund med Danmark. Efter ministertiden blev C.Th. Zahle atter formand for den radikale rigsdagsgruppe. Han var partiets ordfører for dets forslag om tvungen voldgift i arbejdskonflikten vinteren 1922 og repræsenterede det i de mange drøftelser efter Landmandsbankens sammenbrud 1923. S.å. var han med på rigsdagsdelegationens rejse til Grønland. Den styrkede meget hans på forhånd store interesse for den grønlandske befolkning. Overenskomsten med Norge om Grønland 1924 gik han imod fordi han anså den for ugunstig for grønlænderne og frygtede at dens uklarhed skulle blive en kilde til strid. 1923-29 var C.Th. Zahle bestyrelsesformand og juridisk direktør i husmandskreditforeningen for øerne. I en årrække var han medlem af fredsforeningens hovedbestyrelse. 1928 blev han tingvalgt medlem af landstinget og var 1929-35 justitsminister i Stauning-Munch regeringen. Fra 1936 til han nedlagde sit landstingsmandat 3.10.1939 var han landstingets formand. Som justitsminister viste han atter sin evne til imødekommende forhandling. 1930 gennemførte han den gennem flere år forhandlede borgerlig straffelov som afskaffede dødsstraf, indførte hæftestraf som strafform mellem bøde og fængsel, ungdomsfængsel og dagbøder, beregnet efter pågældendes indkomst, i alt en modernisering og humanisering af straffeloven. Til imødegåelse af "smitte" fra fascisme og nazisme gennemførtes 1933-34 forbud mod uniformer, forbud mod sammenslutninger eller korps der tilsigtede ved ulovlig magtanvendelse at øve indflydelse på politiske eller offentlige anliggender og forbud mod handel med, tilvirkning af og besiddelse af våben medmindre der forelå tilladelse fra justitsministerium eller politi. Den økonomiske krise medførte iøvrigt at C.Th. Zahle gennemførte eller udvidede en række love om henstand med betalinger.

Gennem et halvt århundrede – fra redaktørtiden i Århus til afslutning som landstingets formand – tog C.Th. Zahle aktiv del i dansk politik. Hans medlemskab af rigsdagen strakte sig ubrudt over 44 år. Besjælet af den varme samfølelse med de små i samfundet han nærede fra sin barndom virkede han utrættet for de retfærdssynspunkter han tilsluttede sig som ung. Han var en flittig arbejder med et i sjælden grad praktisk håndelag. Tydeligst kom det frem i hans ledelse af ministeriet af hvis ministre adskillige var ham teoretisk og intellektuelt overlegne. "Du har haft den lykke aldrig at blive overvurderet", sagde Ove Rode til ham i en festtale. C.Th. Zahles overordentlige jævnhed i fremtræden uden tilløb til affektation i nogen situation var hans særkende. Der var intet blændende ved ham, men han lod sig aldrig feje til side og havde den faste vilje når det gjaldt. Han havde ikke en betagende myndig fremtræden som Th. Stauning, hans chef i den sidste ministerperiode; han vandt aldrig en vælgertilslutning som Staunings, men hans indsats for det danske demokratis udbygning tåler vel jævnføring med Staunings.

Familie

C.Th. Zahle blev født i Roskilde, død i Gentofte, asken sænket i havet. Forældre: skomagermester Christian Laurits Gottlieb Zahle (1823-1908) og Karen Emilie Dreyer (1830-1915). Gift 31.10.1897 i Kbh. (b.v.) med rigsdagsstenograf Mathilde Henriette Trier, født 9.4.1869 i Lyngby, død 28.9.1945 i Gentofte, datter af apoteker Jacob Frederik Trier (1829-1903, gift 1. gang 1857 med Mathilde Goldschmidt, 1838-61) og Mariane Koppel (1840-1922). – Far til Erik Zahle.

Ikonografi

Afbildet på talrige karikaturtegn, af Alfred Schmidt 1912, 1916-20 og 1923 (Fr.borg) og af H. Jensenius 1916-20 og 1933 (sst.) og flere udst. 1928 samt af andre (bl.a. Kgl. bibl.). Afbildet på mal. af ministeriet af Jul. Paulsen 1916-17 (Fr.borg, depon. i folketinget), hertil skitse (Fr.borg). Afbildet på H. Vedels mal. 1917, af grundlovsforhandlingerne 1915 (folketinget). Mal. af samme (Fr.borg). Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Litografi af Johan Rohde, 1926. Mal. af samme 1927 (folketinget). Buste af Therese Lucheschitz Jensen, 1933. Mal. af Sig. Swane, 1937 (Fr.borg). Foto. – Udkast til og monument af Adam Fischer i Ringsted.

Bibliografi

Kilder. C. Th. Z.: Dagbøger 1914-17, udg. Tage Kaarsted, 1974. C. Th. Z. i Politiken B-udg. 1.10.1909 og Hvorledes jeg blev politiker, ved Sv. Martin, 1912 81-84. Interviews i Venstres folkebl. 17.11.1904, III.tid. 3.10.1915, Politiken 17.1.1926 og 17.1.1946 samt Berl. aften 18.1.1927.

Lit. Venstres folkebl. 25.3.1895, 26.3. og 30.3. s.å. samt 18.1.1916. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 456-62. Politiken 28.10.1909 og 22.6.1913. Ivar Berendsen sst. 19.1.1916. Sst. 29.12.1924. Edv. Brandes sst. 10.4.1925. Sst. 19.1. og 20.1.1926. Sst. 19.1.1936. J. Hassing-Jørgensen sst. 1.10.1939. Sst. 19.1.1941 og 19.1.1946. Sv. Thorsen sst. 18.1.1966. Berl. tid. 28.4.1910. N. P. Madsen-Mygdal: Politiske oplevelser, 1912. Ringsted folketid. 19.1.1916 og 19.1.1926. Fyns venstrebl. 19.1.1916 og 19.1.1926. Charles Kjerulf: Gift og hjemfaren, 1917. Kl. Berntsen: Erindr. fra rigsdags- og ministerår, 1925 125. Sofus Høgsbro. Brevveksl. og dagbøger, udg. Hans Lund II, 1925. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 349-53. Det radikale venstres hist., red. samme I, 1938 især 218-21. Fr. Nørgaard og Hans Jensen: Venstres hist. i Danm. II, 1938 52 54. Erik Arup i Scandia XVII, Sth. 1946 132-36. Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre 1905-55, 1955. Erik Rasmussen: Statslånskrisen 1919, 1957. Tage Kaarsted: Hvad skal det nytte?, 1958. Samme: Påskekrisen 1920, 1968. Samme: Spillet om magten 1913, 1978 (særtryk af Historie XII,3). De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977. Per Sundbøl: Dansk Islandspolitik 1913-18, 1978. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I–III, 1978-79. Jens Michaelsen: Den unge C. Th. Z. 1866-1901, 1979.

Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: C.Th. Zahle i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299578