Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.E. Rotwitt

Oprindelig forfatter PEng

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C.E. Rotwitt, Carl Eduard Rotwitt, 2.3.1812-8.2.1860, konseilspræsident. Født i Hillerød, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). R. blev student 1828 fra Fr.borg og tog 1834 juridisk embedseksamen. 1836 blev han prøveprokurator i Thisted, 1838 prokurator og 1841 landvæsens- og tiendekommissær sst. 1842 blev han højesteretsadvokat, foretrukket for Orla Lehmann og G. E. Brock. Oprindelig ikke liberal af anskuelse grebes han af bevægelsen 1848, hørte til hippodrommødernes mænd og opstilledes som demokratisk kandidat i Thisted ved valget til den grundlovgivende rigsdag, dog uden at opnå valg. Han valgtes til folketinget 1849 i Frederikssund og bevarede kredsen til sin død. Han stod fra begyndelsen bondevennerne nær, men kom ikke til helt at tilhøre partiet og stemte i reglen mod dets yderliggående forslag. Han talte ikke meget, men var medlem af vigtige udvalg, således 1850–51 og 1852–53 af finansudvalget.

1853 valgtes han som bondevennernes kandidat til folketingets formand efter J. N. Madvig og røgtede dette hverv i seks år med stor dygtighed og sikkerhed. Under kampen mod A. S. Ørsted 1854 stod han fast på tingets værdighed og kom stærkt i forgrunden, nævnedes som medlem af et Monradsk koalitionsministerium. Han støttede ministeriet Scheele-Bang ved gennemførelsen af fællesforfatningen 1855 og fastholdt 1858 dens usvækkede lovlighed over for J. A. Hansen. 1856–59 var han medlem af rigsrådet.

R., der stod Frederik VII og grevinde Danner personligt nær var imidlertid 1855 (imod C. G. Andræs ønske) på foranledning af kongen blevet udnævnt til amtmand i Fr.borg. Hans forbindelse med kongen, grevinden og Carl Berling blev herefter endnu mere intim, og det skyldtes overvejende indflydelse fra hoffet at han, da konflikten angående-Berling førte til C. C. Halls afgang, 2.12.1859 udnævntes til konseilspræsident. Med urette har man kaldt ministeriet R. det første venstreministerium for så vidt som af dets medlemmer, højst R. og V. A. Borgen var egentlige venstremænd. Imidlertid stod regeringen, hvis udenrigsminister var C. F. Blixen Finecke, i skarp modsætning til de tidligere nationalliberale ministerier, og det var givet at den ville støtte sig til folketingets bondevenlige flertal. Dagbladet gik hårdt imod hans udnævnelse, mens Carl Ploug i Fædrelandet stillede sig mere afventende. I den korte tid der blev ministeriet beskåret viste kun R. sig i stand til at hævde en politik over for folketinget. Indadtil nåede det kun at skabe mindre betydende resultater; i forholdet til Tyskland tilsigtede Blixen Finecke ved sin fejlslagne plan om prins Christians statholderskab over Holsten åbenbart en udskillelse af sidstnævnte hertugdømme, men fik ikke lejlighed til at vise sin politik. R. døde pludselig af en hjerneblødning, formentlig under presset af det øgede arbejde og ansvar, og da ingen af de andre ministre turde løfte hans arv, gled magten tilbage til de nationalliberale. R. havde i sinkorte funktionstid vundet i anseelse både hos venner og modstandere, og deltagelsen ved hans død var almindelig. N. F. S. Grundtvig hyldede ham ved graven som "det første Statsraads-Hoved hos os, der gjorde folkelig Frihed og folkelig Lovgivning til sit Løsen, m'en fik hverken Ørenlyd eller Livsfrist til Mere end det Samme". – Justitsråd 1854. Kammerherre 1858.

Annonce

Familie

Forældre: toldkasserer Johan Otto R. (1771–1836) og Else Margrethe Brock (1777–1834). Gift 7.11.1839 i Hillerød med Albertine Georgine Ratenburg, født 22.1.1812 i Svendborg, død 7.7.1891 på Frbg., d. af herredsfoged i Sunds og Gudme herreder, senere by- og skifteskriver i Hillerød, kammerråd Peter Horrebow R. (1764–1830) og Maria Dorothea Georgine Kroll (1782–1865).

Udnævnelser

R. 1853. DM. 1858.

Ikonografi

Akvarel af E. Lehmann, 1846. Litografi 1856, efter dette flere træsnit 1860 m.m. Litografi af A. Lønborg, 1860. Træsnit. Min. af T. Brendstrup. Mal. Relief på monument af C. J. Rosenfalk efter tegn. af J. V. Dahlerup, efter dette træsnit.

Bibliografi

Dagbladet 1.12. og 3.12.1859; sst. 12.2. og 15.2.1860. Fædrelandet 3.12 og 6.12.1859 samt 10.2.1860. Fr. Barfod i III. tid. 12.2.1860. N. Neergaard: Under junigrundloven I–II. 1892–1916 (reproudg. 1973). Gehejmerådinde Andræs politiske dagbøger, udg: Poul Andræ I-MI, 1914–20. A. F. Krieger: Dagbøger I–II. 1920–21. Sofus Høgsbro: Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I, 1924. De danske ministerier 1848–1901, ved Sv. Thorsen, 1967 243–52.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: C.E. Rotwitt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296653