Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emanuel Svendsen

Oprindelig forfatter OBertolt
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emanuel Svendsen, Anton Emanuel Theodor Svendsen, 28.7.1864-19.1.1951, kommunalpolitiker. Født i Kbh. (Holmens), død på Bispebjerg hosp., begravet på Bispebjerg kgd. S. blev født i Nyboder og kom i bødkerlære. Kort efter at han 1883 var blevet svend og indmeldt i Bødkerforeningen af 1873 kom han ud i en langvarig lockout der nær havde knust fagforeningen og skabte trange kår for faget. Sammen med S. Bresemann o.a. fik han organisationen genrejst; han kom 1887 ind i bestyrelsen, blev 1889 næstformand og kasserer og var 1891–1918 fagforeningens formand. Han var ligeledes med til at stifte Bødkerforbundet 1890 og sad i dets ledelse 1891–1925. Han vandt ry som en både retlinet og håndfast organisations-mand og kom endnu forholdsvis ung frem i første række inden for fagbevægelsen. 1897 blev han kasserer i De samvirkende fagforeninger i Kbh., senere kaldet Arbejdernes fællesorganisation, og sad i en årrække i dennes bestyrelse. Da De samvirkende fagforbund 1898 blev oprettet var han selvskreven til stillingen som landsorganisationens hovedkasserer. Her kom hans administrative egenskaber til fuld udfoldelse; millionbeløb gik gennem hans hænder som kontingenter og understøttelser under arbejdskampe -under lockouten 1899 svulmede kassererkontoret op til et halvthundrede mand – og han lærte at "tumle med Tal som nogen Bankdirektør". Som forretningsudvalgsmedlem deltog han tillige i utallige forhandlinger, kongresser og rådslagninger og stod på mange måder M. C. Lyngsie nær. Han var medlem af fællesudvalget af 17.8.1908 som forberedte forligsmandsloven og den faste voldgiftsret, og ligeledes af fællesudvalget som sluttede overenskomsten om ottetimersdagen 17.5.1919. Allerede som bødkerformand havde S. etableret en slags kooperativ virksomhed inden for sit fag idet fagforeningen 1889 påtog sig udførelsen af en serie lagerfade til Tuborg. 1902 var han med til at grundlægge arbejdernes bryggeri Stjernen. 1911 kom han ind i ledelsen for Arbejdernes Fællesbageri hvor han var medlem af forretningsudvalget til 1945. Fra oprettelsen 1919 sad han i bestyrelsen for Arbejdernes Landsbank og var 1926–46 bankrådets formand. Efter G. Chr. Olsens død overtog han 1923 efter stærke opfordringer stillingen som bestyrer af bryggeriet Stjernen og fratrådte hovedkassererposten i De samvirkende. På denne lederpost fon satte han til 1944. Under hans fremsynede ledelse og heldige hånd blev bryggeriet bragt frem til at være det tredjestørste her i landet. – S. kern 1909 ind i bestyrelsen for Kbh.s understøttelsesforening og var sammen med Viggo Christensen meget virksom for dens omdannelse til Kbh.s kommunale hjælpekasse hvis formand han var 1921–26. 1917 blev han indvalgt i borgerrepræsentationen, kom straks ind i budgetudvalget og var dets formand 1925–26; desuden havde han sæde i mange andre udvalg og udførte bl.a et samvittighedsfuldt arbejde inden for det kommunale "velfærdsudvalg" i krigs- og efterkrigstiden. 1926 blev han formand i borgerrepræsentationen og ledede gennem årene forhandlingerne, nu med en lun bemærkning, nu med bister mine og truende hånden på klokken, men altid upartisk, og repræsenterede ved rådhusmodtagelser o.a. officielle lejligheder taktfuldt og ligevægtigt staden Kbh. 1937 udtrådte han efter eget ønske af borgerrepræsentationen. Han var medlem af Foreningen Nordens bestyrelse 1920–41 og af ædruelighedskommissionen af 1934. S. hørte til den solide arbejdertype der førte sine st åndsfæller fremad og skabte respekt om sig selv og dem, mere ved målbevidst handlen og tålmodig opbyggen end ved udadvendt agitation. Med sin blanding af barskhed og frejdigt håndværkerhumør forsømte han ikke at stikke et ord ind om pligterne når rettighederne var på tale. S. der i partiet kaldtes Bødkeren havde livet igennem et nært forhold til Th. Stauning og var i dennes sidste år en af de få venner han omgikkes regelmæssigt.

Familie

Forældre: grovsmed, filehugger Jens Peter Theodor S. (1827–85) og Hansine Vilhelmine Svendsen (1838–1917). Gift 1. gang 18.8.1889 i Kbh. (Stefans) med Gjertrud Marie Larsen, født 18.4.1868 i Norup, Fyn, død 18.4.1940 i Kbh., d. af skomager Jørgen L. og Karen Sophie Sørensdatter (1840–1929, gift 2. gang med handelsmand Christian Christensen Gammelgaard, 1849–1918). Ægteskabet opløst 1917. Gift 2. gang 22.2.1918 (b.v.) i Kbh. med Dagmar Aranta Christiane Petersen, født 27.12.1879 i Skodsborg, Søllerød sg., død 6.3.1961 i Kbh., d. af fisker Theodor P. (1839–99) og Johanne Marie Veberg (1841–87).

Ikonografi

Mal. af Olaf Rude, 1930, af H. Dohm, 1934 (begge forhen bryggeriet Stjernen) og 1937 (Kbhs. rådhus). Afbildet på E. Saltofts mal, 1934, af socialdemokratiske førere (forhen Folkets hus, Kbh.). Foto.

Annonce

Bibliografi

E. S.: En nyboderdrengs erindr., fortalt af Oskar Hansen, 1949. – S Bresemann m.fl.: Oversigt over bødkerforbundets vil ksomhed 1890–1915, 1915.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt: Emanuel Svendsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298023