Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Hermansen

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Hermansen, Carl Martin Hermansen, 5.2.1897-8.11.1976, kirkeminister. Født i Silkeborg, død i Hjørring. H. blev student fra Th. Langs skole i Silkeborg 1915 og cand.teol. 1921. S.å. blev han kaldskapellan på Suðurstreymoy, Færøerne, 1924 sognepræst i Værum-Ørum, 1933 præst for valgmenigheden i Ryslinge og var sognepræst i Hjørring 1940–51 og provst for Vennebjerg herred 1941–51, dog fritaget for begge embeder i ministertiden 1945–47. H. var grundtvigianer og en flittig skribent der ofte i dagblade og kirkelige tidsskrifter deltog i debatter om kirkelige og religiøse spørgsmål og kunne være ret skarp og spids over for personer han ikke var på bølgelængde med. Han redigerede Færøsk Kirketidende 1922–24 og Vejen frem. Ny dansk Kirketidende 1931–35 og Menighedsbladet 1936–45 og 1954–61, fra 1957 ændret til Dansk Kirketidende. Gennem mange år leverede han ugentlige artikler til venstres presse. 1950 afslog han en opfordring til at stille sig som kandidat ved bispevalget i Ålborg, lod sig opstille året efter ved bispevalget i Viborg, men manglede en snes stemmer i at nå førstepladsen ved afstemningen. – Politisk var H., hvis hjem sluttede sig til den J. C. Christensenske retning i venstre, organiseret venstremand fra midten af 1920erne. Han var medlem af Hjørring byråd 1943–45, opstillet af venstre i Frederikshavnkredsen ved oktobervalget 1945 og udnævntes til kirkeminister i regeringen Knud Kristensen 1945–47. Over for det fra flere sider fremførte krav om kvindelige præster stillede han sig velvilligt, men ville ikke ændre lovgivningen før der forelå en konkret sag. Den kom 1946 da valgmenigheden i Nr. Ørslev på Falster ønskede cand.teol. Johanne Andersen ansat og H. kunne da 1947 sætte sit navn under loven der gav kvinder adgang til præsteembeder. Han fik endvidere gennemført en forbedring af præsternes lønninger i forbindelse med lønningslovene for tjenestemænd 1946 og nedsat en salmebogskommission. Han havde i sin Ryslingetid sammen med valgmenighedspræsterne Uffe Hansen, Ubberup, og Niels Pedersen, Vallekilde, forestået udarbejdelsen af en fælles salmebog for valg- og frimenighederne og fandt folkekirkens salmebog Kirke og Hjem utilfredsstillende. Salmebogskommissionen afgav indstilling i H.s anden ministerperiode og februar 1953 fik han kongens autorisation af Den danske Salmebog. H. blev kirkeminister for anden gang i ministeriet Erik Eriksen-Ole Bjørn Kraft da kirkeminister Jens Sønderup 1951 ved landbrugsminister H.

H. Hauchs afgang overtog hans ministerium. H. havde ikke billiget Knud Kristensens Sydslesvigpolitik og befandt sig bedre i vkregeringen hvor han sluttede nært venskab med Erik Eriksen og Jens Sønderup. Han fik det gjort lettere for udlandspræster at vende tilbage til embede i hjemlandet og blev udsat for kritik i oppositionspressen da præsten i Værum-Ørum søgte at rejse storm mod ham ved at oplyse offentligt at H. 1945 som minister havde aflagt besøg i Værum-Ørum præstegård på et tidspunkt da præsten ikke var hjemme og i kirkebogen havde rettet i sin søns fornavn (Kai til Cai). Rettelsen var senere godkendt af kirkeministeriet, men præsten i Værum-Ørum var ikke blevet underrettet. Den lille sag gav dog ikke anledning til aktion i rigsdagen. – Efter sin afgang som minister sept. 1953 var H. medlem af Hjørring byråd 1954–62 og borgmester 1954–58. Han fik 1957 oprettet Hjørring seminarium, blev dets formand og lærer i kristendomskundskab 1958–70. Han var formand for Th. Langs skoles samfund 1948–56 og i bestyrelsen for Dansk kirke i udlandet 1949–57 og for Kristeligt Dagblad 1954–63 hvori lå et udtryk for den større åbenhed og bredde der prægede ham i hans senere år. H. var medudgiver af Grundtvig og Barth, 1938, skrev Hjørring Diskontobank 1855–1955, 1955, redigerede Bogen om Erik Eriksen, 1972, og fortalte levende og med mange anekdoter sit livs oplevelser i Fra Thorshavn til Frederiksholms Kanal, 1948, Så mangen en sommer, 1967, og Så mangen en vinter, 1970. Med motiv fra Færøerne skrev H. romanerne Alt dette vil jeg give dig, 1958, og Husfruen på Husavik, 1960, og fra de mange sørejser skipperhistorierne Farvel Christoffersen, 1954. Dertil kom en række bøger med folkeligtkristeligt indhold af lys gudstro som Fra en gammel Præstegaard, 1935, og Denne salige Tid, 1942.

Familie

Forældre: damaskvæver Frederik H. (1845–99) og Caroline Jørgensen (1862–1953). -12.12.1922 i Våg, Færøerne, med Elsebeth Susanne Næss, født 14.8.1899 i Våg, d. af førstelærer Poul N. (1863–1953) og Elsebeth Sofie Dahl (1870–1950).

Annonce

Udnævnelser

K. 1947.

Ikonografi

Afbildet på A. Tørsleffs mal. 1956 af grundlovens underskrivelse 1953 (folketinget). Foto.

Bibliografi

C. H.: Fra Thorshavn til Frederiksholms kanal, 1948. Samme: Så mangen en sommer, 1967. Samme: Så mangen en vinter, 1970 (erindringer). – Vendsyssel tid. 9.11.1976. Kristeligt dagbl. s.d. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Carl Hermansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291204