Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benedict 2. Ahlefeldt

Oprindelig forfatter HBruun

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Benedict 2. Ahlefeldt, ca. 1300-ca. 1360, kgl. råd. Allerede Ahlefeldts far, slægtens stamfar, forekommer i dansk tjeneste. Selv nævnes han tidligst 1333 blandt grev Johans riddere men efter de holstenske grevers forlig med Valdemar Atterdag trådte han i dennes tjeneste og hørte navnlig i årene 1349–53 til kongens mest betroede rådgivere; således deltog han i hans felttog og forhandlinger i Tyskland 1349–50.

1355 forsøgte han med kongelig understøttelse at erobre Langeland fra hertug Valdemar af Sønderjylland. Under belejringen af Tranekær overraskedes han imidlertid af hertugen og kom i stor fare, men undsattes ved kongens personlige indgriben. Han skrev sig til Grimstrup på Lolland hvor han havde adskilligt gods i pant, bl.a. Ålholm som han 1359 oplod til kongen. Han levede endnu aug. 1360 men er sandsynligvis død snart efter.

Familie

Søn af Benedict 1. Ahlefeldt (død tidligst 1341). Gift Benedicte af Sædinge, død 13.3.1360 på Sædinge. – Far til Benedict 3. Ahlefeldt.

Annonce

Bibliografi

Louis Bobé: Slægten A., I, 1912 31–36. Danm.s adels årbog, 1929 II 27. – Sven Tägil: Valdemar Atterdag och Europa, 1962 fl. st.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bruun: Benedict 2. Ahlefeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285768