Peder Huitfeldt

Peder Huitfeldt, d. 1584, norsk kansler. H. nævnes første gang 1544 da han betalte bøder for et drab i Bergen hvor han var foged under broderen Christoffer på Bergenhus. 1547 blev han udnævnt til norsk kansler, ɔ: øverste leder af Norges retsvæsen, en stilling den noget voldsomme mand, der i første række vistnok var en tapper søkriger, næppe dengang har haft større forudsætninger for at bestride. Han synes imidlertid med dygtighed at have sat sig ind i forretningerne. Blandt de mange hverv der blev overdraget ham som kansler var det vigtigste en ordre til sammen med lagmændene o.fl. på rettertinget i Bergen 1557 at foretage en revision af hele den norske lov; men opgaven var dengang uoverkommelig, og der udkom kun en mindre reces. 1556 forlenedes han med en sammenhængende række len langs Norges sydkyst og blev derved også en fremtrædende administrativ embedsmand. Hensigten med den lidt usædvanlige opsamling af len trådte klart for dagen da H. 1556–57 blev sat til at anlægge nogle befæstningsarbejder på Flekkerø (Flekkerhus) der skulle danne basis for flådetogter mod det dengang overhåndtagende sørøveri i de norske farvande. Da regeringen allerede 1558 opgav Flekkerhus fordi øen manglede vand, mistede H. sine sydnorske len. 1560 var han en af Norges repræsentanter under de vigtige forhandlinger med hansestæderne i Odense. På linje med H.s virksomhed på Flekkerø ligger hans deltagelse i syvårskrigen. Allerede 1563 var han i Danmark og bistod ved udrustningen af flåden. 1564 var han skibschef og opbrændte i juli et svensk skib ved Warnemünde. 1565 havde han kommandoen over en dansklybsk eskadre der skulle blokere Stralsund for at hindre der liggende svenske skibe i at løbe ud, men blev af en overlegen svensk flåde tvunget til dels at opbrænde, dels at udlevere sine skibe til den neutrale pommerske regering der holdt dem i forvaring til krigens slutning. Personlig deltog han også senere i krigen til søs. Under krigen kunne H. naturligvis ikke passe sit kanslerembede der 1565 blev besat ved konstitution. Når der 1568 blev udnævnt en ny kansler beror det muligt på at H. havde forbrudt sig ved at opbringe et skib med russiske varer i Øresund. H. ejede herregårdene Engestofte, Skibelundgård og Holmegård samt desuden bl.a. i Kbh. en gård der har givet en gade navn efter ham.