Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoph Gensch v. Breitenau

Oprindelig forfatter LLaur
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christoph Gensch v. Breitenau, 11.8.1638-11.1.1732, oldenburgsk kansler. Født i Naumburg, død i Lübeck, begravet sst. (Ægidius k.). v. B. studerede lovkyndighed i Leipzig og blev derefter hovmester for den unge hertug Rudolf Frederik af Nordborg, i hvis mors (enkehertuginde Eleonores) tjeneste han senere trådte som hendes "Witthumsrath und Hofmeister". Da det nordborgske hertugdømme gik konkurs blev han 1667 hofråd hos hertug Joachim Ernst af Plön. v. B. var en grundig kender af tysk statsret, og hertugen der lå i en indviklet strid med kongen af Danmark og hertugen af Gottorp om arvefølgen i Oldenburg og Delmenhorst hvor den sidste greve Anton Günther lige var død havde god brug for hans statsretlige kundskaber. Han indså snart at selv om hertugen af Plön rimeligvis ville vinde sagen for den kejserlige rigshofret ville det være vanskeligt at få dommen eksekveret over for de to mægtige medbejlere der stod sammen og desuden i forvejen havde sluttet overenskomster med Anton Günther hvorved denne anerkendte dem som sine efterfølgere og i virkeligheden allerede før sin død havde overladt dem styrelsen af grevskaberne. Han fik derfor indledt hemmelige forhandlinger med Christian V hvis rådgivere også anså en overenskomst med Plön for det fordelagtigste. De regnede også med at Plön ville vinde processen for rigshofretten, og man kunne da ved en overenskomst med P16n blive fri for Gottorps medbesiddelse af grevskaberne. Ved det hemmelige forlig der sluttedes 18.3.1671 afstod hertugen af Pön i det tilfælde at han vandt processen grevskaberne til kongen mod vederlag i penge og i lensgods på Als og Ærø. Da grevskaberne ved rigshofrettens dom 1673 var tilkendt hertugen af Plön og Gottorps protest mod dommen var forkastet kom kongen 1676 i alenebesiddelse af grevskaberne. For sine fortjenester i denne sag blev v. B. af Christian V 1678 udnævnt til dennes "Rath von Haus aus", og da Christian V der mente at Anton Günthers allodialarvinger ved de tidligere overenskomster med Anton Günther havde fået for meget af grevskaberne udlagt som allodialsbesiddelse, 1680 lod hertug Johan Adolf af Plön indlede en proces mod disse var det igen v. B. der ledede aktionen. Da Christian V i sine stridigheder med Gottorp og Hamburg også havde stærkt brug for v. B.s statsretlige kundskaber fik han hertugen af Plons tilladelse til at han trådte helt over i dansk tjeneste. Han blev kansler i Oldenburg og optoges i adelstanden med navnet v. B. I de følgende år benyttedes v. B. flere gange som diplomat. 1682 repræsenterede han Christian V på den nedersachsiske kredsdag, og s.å. gik han til biskoppen af Münster og Paderborn for at få ham til at slutte sig til Danmark og Brandenburg hvilket også lykkedes. 1685–87 var v. B. dansk gesandt i Wien, og på kongressen i Altona (1687–89) hvor kejseren og kurfyrsterne af Sachsen og Brandenburg skulle mægle mellem Christian V og hertugen af Gottorp repræsenterede han der var særligt inde i de gottorpske stridigheder, Danmark sammen med C. B. Ehrenschild. Han var samtidig lederen af de forhandlinger der i 1680erne og 1690erne fandt sted med grev Anton af Aldenburgs enke, prinsessen af Tarent, og formynderne for børnene om en overenskomst mellem kongen og de aldenburgske arvinger og førte til overenskomsten af 1693 som prinsessen dog ikke ville anerkende, v. B. var undertiden ret vanskelig at have med at gøre. 1684 var han meget forbitret over at konseilet ikke ville anerkende en af ham sluttet overenskomst med formynderne for de aldenburgske arvinger, og han mente senere at det var denne nægtelse der ødelagde sagen for kongen. Han var også 1686 forbitret over kongens angreb på Hamburg der ødelagde alt hvad v. B. havde bygget op ved kejserhoffet og gjorde hans stilling der umulig. I slutningen af 1687, kort efter åbningen af kongressen i Altona synes v. B at have tænkt på at træde ud af dansk tjeneste og købe godset Freyenstein ved Wittstock. Den brandenburgske repræsentant på kongressen Paul Fuchs anbefalede i dette tilfælde at gøre ham til brandenburgsk gehejmeråd. Kurfyrsten stillede sig velvilligt dertil, men der kom dog ikke noget ud deraf. Efter kongressen i Altona opholdt v. B. sig for det meste i Oldenburg, optaget af sine forretninger som kansler der og af affattelsen af forskellige stridsskrifter mod kongens modstandere. 1693 udgav han i anledning af Christian Vs angreb på Ratzeburg et skrift mod de braunschweig-lüneburgske hertuger for at bevise kongens ret i striden, og n.å. var han travlt beskæftiget med et skrift mod Hamburg. Han fik i den anledning en gave på 6000 rdl. på betingelse af at han snarest gjorde skriftet mod Hamburg færdigt, og at alle hans "annotata publica" ved hans død skulle tilfalde kongen. I jan. 1700 kaldtes v. B. til Kbh. som en af de tre deputerede for finanserne, men denne stilling tiltalte ham ikke, og allerede i juni 1701 vendte han tilbage til Oldenburg som præsident i generallandkommissionen der indførte landmilitsen. Siden tog han bolig i Lübeck og levede her til sin død som pensioneret dansk gehejmeråd. Han benyttedes af og til i forskellige kommissioner i hertugdømmerne og i Oldenburg og arbejdede videre på sit store værk mod Hamburg. Det kom dog stadig ikke til afslutning, og den danske regering begyndte at tabe tålmodigheden. Den var også noget betænkelig ved at v. B. havde så mange statsakter både i original og i afskrift hos sig. I dec. 1714 sendtes gehejmearkivar Frederik Rostgaard til Lübeck for at få udleveret de akter, som v. B. havde fået udlånt fra Tyske kancelli, rentekammeret, fællesarkivet på Gottorp og de to regeringskancellier i Glückstadt og Oldenburg. En stor del af akterne leveredes også tilbage, men v. B. beholdt dog stadig ikke få akter, væsentlig vedrørende forholdet til Hamburg. 1731 sendtes endelig to råder fra kancelliet i Glückstadt til v. B. for at kræve resten af de akter han havde hos sig og fik dem også udleveret. v. B. var en lærd mand med stor indsigt i det tyske riges forvirrede forhold. Han samlede sig et meget stort bibliotek der, da han var barnløs, tillige med hans ret betydelige formue gik over til en slægtning, v. B. havde dog anvendt en del af formuen til oprettelse af en latin- og borgerskole i Plön. Også som tysk salmedigter har han gjort sit navn kendt. – Konferensråd 1693. Gehejmeråd 1700.

Familie

Forældre: sachsisk Landrichter i Zeitz Christoph Gensch (død 1648) og Maria Fuchs (død 1656). Adlet 1681 med navnet v. B. Gift 1. gang 15.12.1668 på Østerholm, Als, med kammerfrøken Agnese v. Rohr, død 7.8.1680, d. af fyrstelig sachsen-lauenburgsk jægermester Helmuth v. R. og Elisabeth v. Gaudelitz. Gift 2. gang 11.7.1681 i Plön med hoffrøken Anna Sibylle v. Brandenstein, født 13.2.1647, død 14.1.1701, d. af Haupold v. B. til Wernburg (1613–65) og Sabina Magdalena v. Sack (død tidligst 1659).

Udnævnelser

Hv. R. 1701.

Annonce

Ikonografi

To mal. (Deutch Nienhof), det ene antages at være en kopi efter Denner.

Bibliografi

L. Laursen: Danmark-Norges traktater 1523–1750. VI-IX, 1923–33.-J. Moller: Cimbria lit., II, 1745 220. J. H. Seelen: Bibl. Breitenaviana I: Memoria Breitenaviana, 1747. Posselt i Zeitschr. für schlesw.-holst.-lauenb. Geschichte, XXVI, Kiel 1896 23–130. Franz v. Jessen: En slesvigsk statsmand I–III, 1930–41. P. v. Hedemann-Heespen i Nordelbingen X, 1934 1–161.

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Laursen: Christoph Gensch v. Breitenau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287628