Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jonas Charisius

Oprindelige forfattere SHei og COBA

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jonas Charisius, 1571-30.11.1619, kancellisekretær. Født i Nykøbing R, død i Roskilde, begravet sst. C. immatrikuleredes 1589 ved universitetet i Padua og studerede ved artistfakultetet indtil ca. 1595. Han blev senior og syndicus for den "germanske nation" og forhandlede flere gange på studenternes vegne. 1595 immatrikuleredes han i Heidelberg. Hvor han erhvervede den medicinske doktorgrad vides ikke. 1603 suppleredes denne med den juridiske ved Kbh.s univ. 1598 blev C. sekretær i Tyske kancelli hvor han i kraft af sine sprogkundskaber, juridiske og økonomiske indsigt hurtigt blev en meget benyttet arbejdskraft, og han synes på et tidligt tidspunkt at have erhvervet Christian IVs tillid. 1599 ledsagede han Christian IV på dennes store Norgestur hvorom han fortæller i en bevaret dagbog, og på hvilken han gjorde botaniske studier. Marts 1600 deltog han i de dansk-engelske forhandlinger i Emden om den engelske koffardifart nord om Norge og er sikkert forfatteren af den Discursus historicus hvori de danske positioner underbyggedes med historiske argumenter. 1602 ledsagede han Manderup Parsberg og Arild Huitfeldt til de fortsatte forhandlinger i Bremen. Allerede på dette tidspunkt synes han at have haft særlig indsigt i merkantile og økonomiske anliggender, og han blev i de følgende år Christian IVs vigtigste rådgiver i disse anliggender. 1604 fik han af kongen overdraget at føre forhandlingerne med de nørrejyske og fynske købstæder om handelsfremmende foranstaltninger. Imidlertid aflystes de planlagte møder i Horsens og Bogense, måske på grund af rigsrådet og Christian IVs nervøsitet for den stærke adelsuro på dette tidspunkt. 1606 var C. aktor i sagen mod jesuitten Laurentius Norvegus (Klosterlasse). S.å. ledsagede han Christian IV til England hvorfra han fulgte Gert Rantzau på et gesandtskab til Nederlandene. 1607-08 var han sammen med Jacob Ulfeldt påny i Nederlandene for på Christian IVs vegne at mægle mellem Generalstaterne og Spanien. Desuden skulle han prøve at få nederlandske håndværkere og kræmmere til at slå sig ned i Danmark; endelig skulle han indkøbe malerier og musikinstrumenter til kongen. Endnu i 1608 ledede han de forhandlinger med den tyske kejser der førte til kejserlig anerkendelse af primogenituren i Holsten hvorved fremtidige udstykninger af dette hertugdømme blev undgået, og som i realiteten indebar at arveretten både i den kongelige og den gottorpske del blev en kendsgerning. 1610 sendtes han på hemmelig mission til England for at hindre en nederlandsk-engelsk mægling i den dansksvenske konflikt. 1611 virkede han sst. for et ægteskab mellem kurfyrst Friedrich af Pfalz og James Is datter Elisabeth; 1612 hvervede han sammen med Andrew Sinclair tropper til Christian IV i Holland og England. 1613 ledsagede han Jacob Ulfeldt til Spanien, dels for at forhandle om en handelstraktat der ikke blev til noget, og dels for at klage over de dunkerske kaperes virksomhed i Vesterhavet. Han var aktiv ved oprettelsen af Det ostindiske kompagni 1616, og 1618 var han endnu engang i Nederlandene for at forhandle om en dansk-nederlandsk tilnærmelse og for at sikre Det ostindiske kompagni nederlandsk velvilje/Herfra rejste han til England for at hævde den danske krones suverænitet over Spitzbergen og for at klage over den ulovlige skotske handel på Færøerne. August 1618 forhandlede han i Verden om hertug Frederiks valg til coadjutor i Bremen, Verden og Osnabrück. Han var aktiv i planlæggelsen af silkemanufakturet og klædekompagniet og virkede først i 1619 i Nederlandene og Tyskland for at få silke-, uld-, bomulds- og linnedvævere til at slå sig ned i Danmark. Marts s.å. var han i England, og på hjemvejen herfra forhandlede han i Gottorp om en overenskomst i spørgsmålet om de tyske stifter, men døde kort efter af en pestagtig sygdom. Som diplomat og statsmand af borgerlig stand indtog C. en særstilling i sin samtid, men hans indflydelse på Christian IVs erhvervspolitiske initiativer, især den kompagnipolitik som karakteriserer årene efter Kalmarkrigen var meget betydelig.

Familie

Forældre: residerende kapellan, senere provst Rasmus C. fra Karise (død 1602) og Catharina (død 1606, gift 2. gang med borgmester i Nykøbing Povl Abrahamsen (Abraham), død senest 1603). Gift 1602 i Kbh. med Anne Pedersdatter, født 1586 i Flensborg, død 13.6.1633 i Kbh., d. af kgl. livlæge Peder Sørensen (1540(el.42)-1602) og Drude Thorsmede (1567-1610). - Far til Peder C.

Ikonografi

Stik af H. Hondius, stik efter dette 1746. Buste (Roskilde domk.).

Annonce

Bibliografi

Kilder. Monumenta hisloriæ Danicæ, udg. H. F. Rørdam, l.r.H, 1875 580-83 592-94 720. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kristian IVs tid, udg. Kr. Erslev, I, 1883 122 og fl.st. Christian den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia, 1, 1887-89 67 og fl.st. (fot.optr. 1969). Kancelliets brevbøger 1596-1620, 1913-19. Pers. hist. t. 6.r.IV, 1913 206. Danm.-Norges traktater 1523-1750, III, 1916.

Lit. N. Slange: Christian IVs hist., 1749 437 og fl.st. J. H. Schlegel: Samml. zur dänischen Geschichte, Münzkenntniss, Oekonomie und Sprache I, 4, Kbh. 1773 55-90. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. fra 1537 til 1621, III, 1873-77 144f. J. A. Fridericia i Oversigt over det kgl. da. vidensk. selsk.s forhandl., 1896 292f. 302 305f. 308 313 322f. E. Nystrøm i Danske mag. 5.r.VI, 1905 225-36. Kr. Carøe: Den danske lægestand 1479-1788, 1909 25. Rich. Willerslev i Hist.t. ll.r.VI 608-36. S. Dalgård: Det petsoriske kompagni af 1619, 1955. Samme: Dansk-norsk hvalfangst 1615-1660, 1962. Vello Helk: Laurentius Nicolai Norvegus, 1966 340f. Papirer i Rigsark. Breve i Kgl. Bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Jonas Charisius i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288200