L.J. Holm

L.J. Holm, Lars Jess Holm, 17.3.1791-1.11.1851, kancellideputeret. Født i Kbh. (Helligg.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). H. blev student 1808 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand. jur. 1811. Allerede 1809 havde faderen fået ham ansat som kopist i kontoret for Landbygningernes Brandforsikring hvor han blev fuldmægtig 1813 og 1817–20 tillige fungerede som kontorchef i faderens sted. 1816 udnævnt til kancellisekretær blev han 1821 fuldmægtig i det nyoprettede fælles kontor for købstæderne og landets brandforsikringsvæsen under danske kancelli, men udnævntes tre uger efter til assessor i landsover- samt hof- og stadsretten. 1837 forfremmedes han til assessor i højesteret, men vendte snart tilbage til danske kancelli hvor han 1839 blev 5. deputeret, 1840 4. deputeret, 1842 3. deputeret og 1846 2. deputeret; hans ressort var 1. departement, idet han dog tillige fungerede som decisor for regnskaberne for de offentlige stiftelser og legater under 4. departement. Fra 1840 var han desuden ekstraordinær assessor i højesteret. Ved danske kancellis omdannelse efter ministerialsystemet april 1848 afskediges han – efter eget ønske, idet han ikke ville beklæde en departementschefs mindre selvstændige stilling – med fuld gage som pension. – Af H.s forretningsdygtighed og arbejdskraft blev der draget nytte i adskillige kommissioner, bl.a. i den overordnede tiendekommission 1839–51 og i kommissionen ang. en fælles overbestyrelse for det samlede kirke- og undervisningsvæsen fra 1841. Under denne kommission og de senere kollegiale forhandlinger ønskede A. S. Ørsted (1778–1860) og H. ingen fuld eller endelig udskillelse fra danske kancelli, og da deres kollega H. N. Clausen i Om Bestyrelsen af Kirke og Skole i Danmark (1844) drog skarpt til felts mod kancelliet, gendrev de med kraft hans angreb i Ny Collegial-Tidende 1846 gennem et udførligt uddrag af kollegiets forestilling i sagen. I den – i 1840erne afsvækkede – partideling inden for danske kancelli er det svært at placere H. Han fulgte således P. C. Stemann med hensyn til offerforordningen 1842 og påberåbtes af kancellipræsidenten ved afvisningen af Viborg stænders klage over kancelliets "Supprimering af censurfrie Blade uden Lov og Dom" 1845, hvorimod han i stænderkomitéspørgsmålet sluttede sig helt til Ørsted som han formentlig også stod nærmest. Som juridisk forfatter fremtrådte H. dels i Juridisk Tidsskrift som han 1833–39 var medudgiver af, dels i Nyt juridisk Arkiv. – Virkelig justitsråd 1831. Rang med virkelige etatsråder 1837.