Gunnar Bardenfleth, 1.3.1889-19.4.1971, kabinetssekretær. Født på Frbg, død i Fakse, begravet på Frbg. B. voksede op i Vejle fra hvis højere almenskole han 1908 blev student. Han blev cand.jur. 1915 og var derefter 1915–17 fuldmægtig ved Vejle amt hos sin far. 1917 blev B. sekretær i indenrigsministeriet under hvilket krigstidens forsynings- og reguleringspolitik var lagt. Han fungerede som ministersekretær 1919–28. I forbindelse med at der fra indenrigsministeriet udskiltes et socialministerium blev B. 1925 fuldmægtig i dette, 1931 ekspeditionssekretær og 1934 kontorchef. Alt tegnede til en regelret karriere der kunne ende med et amtmandsembede. 1928–29 havde B. imidlertid været konstitueret amtmand over Hjørring amt og havde som sådan i Skagens havn modtaget den spanske konge. Ved denne lejlighed bemærkede kong Christian X B.s korrekte fremtræden og hele noble væsen. Da hertil kom at både B.s far og farfar og flere andre af slægten havde tjent kronen faldt valget på ham da kongen 1936 skulle have ny kabinetssekretær (og ordenssekretær). Som kabinetssekretær havde B. under besættelsen 1940–45 en tyngende opgave. Under de helt specielle forhold efter 9. april 1940 påvirkede han kongen til at henstille til Stauning at afskedige udenrigsminister P. Munch, idet denne på grund af det ansvar der tillagdes ham efter B.s opfattelse kunne svække tilliden til folkestyret som det nu gjaldt at værne mod nazistisk infiltration. B. var i øvrigt – som forgængeren A. Krieger – af den opfattelse at kronen skulle være tilbageholdende og politisk neutral, og han stræbte efter og opnåede også et godt forhold til alle ledende politikere. Efter 29. august 1943 holdt han sig i kontakt med Erik Scavenius for at markere at kongen stadig var dækket af en konstitutionel statsminister, idet Scavenius vel havde indgivet sin demissionsbegæring, men denne var ikke blevet imødekommet. Efter tronskiftet 1947 fortsatte B. som kabinetssekretær hos kong Frederik IX og var således under de vanskelige regeringsdannelser i 1950 og 1957 kongens personlige rådgiver. Den kritik der ved disse lejligheder fremførtes var kun sporadisk, og det må konstateres at kronen vanskeligt kunne have handlet anderledes. -Efter sin afgang som kabinetssekretær 1957 var B. til sin død direktør for De danske kongers kronologiske samlinger på Rosenborg og formand for bestyrelsen for Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg. Herudover havde han gennem årene en lang række andre tillidshverv af kulturel og humanitær karakter, var således 1938–65 kgl. patron for Skt. Petri tyske kirke i Kbh. og 1939–63 formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for Tivoli 1955–67 og for Københavns kreditforening 1956–64. B. var mild af væsen, men med en naturlig myndighed, og han nød stor tillid i vide kredse. Han var socialt forstående og demokratisk indstillet; med held virkede han for at tilpasse monarkiet til samtidens forhold. –

Familie

Forældre: minister, stiftamtmand V. B. (1850–1933) og Agnete Brandt (1862–1946). Gift 1. gang 5.5.1916 i Kbh. med Agnete Marie Theisen, født 12.6.1893 i Kbh., død 8.4.1957 i Kbh., d. af bankbestyrer Ludvig T. (1862–1932) og Anna Charlotte Ehlers (1865–1936). Gift 2. gang 18.8.1961 i Hellerup med ekspeditionssekretær Birte Gamst, født 6.4.1921 i Hellerup, d. af assurancedirektør Axel G. (1892–1969) og Agnete Houlberg (1893–1976). – Bror til Kristine B.

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1936. Kammerherre 1937. K.2 1940. X.1 1947. SK. 1947. SK. i diam. 1957.

Ikonografi

Afbildet på E. Henningsens mal. "Rusgilde i den gamle Studenterforening". Mal. af Aug. Tørsleff, 1960 (Forenede kreditforeninger, Kbh.).

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig