Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Espersen

Oprindelige forfattere MeHa og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ole Espersen, Ole Mogens Espersen, 20.12.1934, justitsminister. Født i Nylars på Bornholm. E. blev student fra Rønne gymnasium 1953, studerede jura ved Kbh.s universitet og på studieophold i USA 1955-56 og blev cand.jur. 1959. S.å. ansattes han som sekretær i justitsministeriet, var politifuldmægtig i Tønder 1961-62 og blev fuldmægtig i ministeriet 1968. Ved siden af arbejdet i ministeriet virkede han som universitetsmanuduktør 1959-61 og som universitetslektor i folkeret 1962-70. Fra 1971 er han professor ved Kbh.s universitet og dr.jur. på en afhandling om Indgåelse og opfyldelse af traktater. 1965-71 var han medlem af Europarådets ekspertkomité for menneskerettigheder og fra 1976 medlem af FNs menneskeretskomité. 1971-77 var han redaktør af Juristen. Ved folketingsvalget 1973 indvalgtes E. i folketinget af socialdemokratiet i Brønshøjkredsen og har siden repræsenteret kredsen. 1974-77 var han medlem af Europaparlamentet, 1977-80 formand for folketingets retsudvalg og 1979-81 sit partis politiske ordfører. Ved Knud Heinesens udnævnelse til undervisningsminister okt. 1971 valgte socialdemokratiet E. til at efterfølge ham i radiorådet hvor han var medlem til 1981, rådets formand 1971-74 og 1978-81. Da indenrigsminister Henning Rasmussen der tillige var justitsminister ønskede sig fritaget for sidstnævnte post udnævntes E. til justitsminister 20.1.1982. Blandt de love han fik gennemført er lovene om nedsættelse af straframmerne for berigelsesforbrydelser og om forbud mod TV-overvågning på offentlige pladser med almindelig færdsel, sidstnævnte foranlediget af handlendes opsætning af TV-apparater på gågaden i Holstebro. Endv. gennemførte han loven om nedsættelse af kommissionsdomstolen til undersøgelse af post- og telegrafvæsenets ressourceforbrug, specielt i forbindelse med opførelsen af postterminalen i Kbh. E. fratrådte som justitsminister ved regeringen Anker Jørgensens afgang 10.9.1982. Han var medlem af folketinget indtil 1994, herefter var han til 2000 kommissær ved Østersørådet for demokratiske institutioner og menneskerettigheder. 2001-07 var han desuden formand for Den danske Helsinki komité for menneskerettigheder. I 2001 blev han også professor i folkeret og internationale menneskerettigheder. E. har siddet i en række bestyrelser især med fokus på menneskerettigheder og rehabilitering af torturofre. Han har skrevet FN-styrker i retlig belysning, 1965, og Elementær statsforfatningsret, 1973, samt været medforfatter til Alf Ross: Dansk statsforfatningsret, 3. udg., 1980.

Familie

Forældre: gårdejer Hans Peter E. (født 1902) og Karen Jensen (født 1911). Gift 21.6.1955 i Roskilde (Vor Frue) med lærer Birgit Kruckenberg, født 21.7.1934 i Rønne, d. af lektor Carl Oscar K. (født 1899) og Lily Morning (født 1903).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Ole Espersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289263