Knud Thestrup, Knud Ole Martin Thestrup, 27.8.1900-12.6.1980, justitsminister, jurist. Født i Præstø, død i Kbh. (Frihavns), begravet sst. (Garn.). T. tog realeksamen i Præstø 1916 og blev student fra Døckers kursus i Kbh. 1918. Han studerede et års tid teologi, men skiftede til jura og blev cand.jur. 1924. S.å. ansattes han som dommerfuldmægtig af 2. grad i Brovst, Hanherrederne, var derefter i Herning 1929–45, avancerede til dommerfuldmægtig af 1. grad 1940, var konstitueret dommer ved vestre landsret 1945–47, dommer i Viborg 1947–53 og dommer i Herning 1953–68. Han der aldrig glemte sin barndoms og ungdoms kærlighed til Sydsjælland fik således hele sin karriere i Nordvestjylland som han også knyttedes til politisk. Ved folketingsvalget 1943 under besættelsen opstilledes han til folketinget i Herningkredsen af de konservative. S.å. indvalgtes han i Herning byråd og blev formand for den konservative vælgerforening i byen. Kort efter regeringens tilbagetræden 29.8.1943 gik han ind i illegalt bladarbejde og arbejdede fra jan. 1944 med dannelse af modstands- og sabotagegrupper. 7.7. arresteredes han af Gestapo, sad fængslet i Århus knap to måneder og var derefter fange i Frøslevlejren til Tysklands kapitulation maj 1945. Efter befrielsen var han formand for modstandsbevægelsens lokalkomité i Herning. Ved folketingsvalget okt. 1945 opnåede han det største konservative stemmetal i Ringkøbing amt, men der tilfaldt ikke amtet noget konservativt mandat. 1947–71 repræsenterede han Herningkredsen i folketinget og var 1971–73 valgt i Kbh.s østre storkreds. I RKV-regeringen 1968–71 var han justitsminister. T. var en værdifuld, kyndig og saglig repræsentant for konservatismen, kristen i sin livsanskuelse, liberal i sin holdning over for udviklingen i samfundet, men altid søgende at styre den, så forbindelsen til det tidligere ikke tabtes. Edmund Burkes ord: at forandre for at bevare, er dækkende for den politiske linje han fulgte. Under forhandlingerne om grundlovsændringen 1953 erkendte han at der ikke kunne opretholdes forskel i valgret til rigsdagens to ting, men tokammersystemet ønskede han bevaret under en eller anden form, eventuelt gennem et landsting valgt af kommunalrådene. Han erkendte ligeledes at et hurtigt voksende samfund med krav om nye boliger, bedre sundhedsforhold og rekreative områder måtte gribe stærkere ind i ejendomsretten end tidligere, men forlangte at de såkaldte erstatningsfrie indskrænkninger i ejendomsretten burde inddrages under erstatningspligt. Det fik han ikke gennemført, men opnåede dog en vis udbygning af grundlovens regler om erstatning for indgreb i ejendomsretten. Ved den afsluttende behandling af loven stemte han ja. Han ønskede ikke at hans parti skulle stå uden for en forfatningsreform.

T. var medlem af finansudvalget 1950–67 og af lønningsrådet 1954–65 og sad i en række ikke permanente udvalg. Desuden var han i tidens løb medlem afkommissioner om grundskyld, realkredit og forvaltning. Han indvalgtes i partiets hovedbestyrelse 1957 og var dets landsformand 1965–72. I folketingsgruppen var han næstformand 1958–68. Det nordiske samarbejde havde en varm talsmand i T. Han deltog i rådets arbejde fra dets oprettelse 1952 til 1973. Han var ikke de store skåltalers mand, men udrettede meget for at udvide og underbygge samarbejdet, forbedringer der vel sjældent fik de store overskrifter, men gradvis førte frem mod ensartede lovbestemmelser der lettede samkvemmet i Norden. Som minister gennemførte han loven om offentlig forvaltning, skærpelse af straffen for narkotikahandel, forbud mod forskelsbehandling pga. race eller tro, nedsættelse af myndighedsalderen fra 21 til 20 år og lov om naturforekomster på den danske kontinentalsokkel der indførte tilladelse eller bevilling fra staten til efterforskning og udnyttelse af materialer på og i soklen. Loven om udvidet adgang til svangerskabsafbrydelse 1969 fik af folketinget en udformning som han ikke helt var tilfreds med, og da den socialdemokratiske regering 1972 indførte adgang til fri abort gjorde han en energisk indsats for at hindre lovens gennemførelse. Han blev stærkt angrebet af en del af sine egne vælgere da han afskaffede voksencensuren af film og ophævede forbudet mod pornografiske billeder. Forud for valget 1971 ønskede han derfor en enstemmig indstilling fra sin vælgerforening for at lade sig genopstille i Herning. Et mindretal i foreningen gik mod hans genopstilling og han opstilledes da i østre storkreds og var valgt dér til 1973 da han trak sig tilbage fra aktiv politisk virksomhed. T. var højt respekteret for sin milde myndighed, sit venlige væsen og den tilforladelighed og ligefremhed han udstrålede. Men han stillede også krav. Individet havde rettigheder der skulle respekteres, men med ret forbandt han altid ansvar. – Sine erindringer udgav T. under titlen: Mit livs gågade, 1976. Senere fulgte en bog om storsvindleren blandt justitsministre P. A. Alberti: Alberti, 1979.

Familie

Forældre: dyrlæge Peter Mathias Ottonius Gesmel T. (1870–1949) og Ingeborg Martine Juliane Emilie Madsen (1875–1921). -8.5.1925 i Præstø med Jenny Marie Birgitte Knudsen, født 8.11.1903 i Svendborg, d. af direktør Ditlef Christian Wagner K. (ca. 1875–1959) og Olga Ingeborg Nielsen (1880–1956).

Udnævnelser

R. 1950. R1. 1966. K. 1969.

Ikonografi

Mal. af Jørn Glob udst. 1972 (folketinget), malet skitse hertil. Afbildet på karikatur af Bjarne Laursen 1973–74 (Amalienborg). Tegn. af Anne-Marie Steen Petersen. Foto.

Bibliografi

K. T.: Mit livs gågade, 1976. – Carl Kauffeldt i Det konservative folkepartis hist. IV, 1966. Da danske ministerier 1929–53, ved Tage Kaarsted, 1977. Berl. tid. 13.6.1980. Poul Petersen i Politiken 13.6.-14.6. s.å. -Levnedsbt retning i ordenskapitlet.

Kommentarer (5)

skrev Villy Dall

Knud Thestrup var 1924-29, dog afbrudt af værnepligtstid, fuldmægtig i Fjerritslev - og ikke Brovst, som der står i artiklen. Dette jævnfør erindringsbogen Mit livs gågade.

svarede Marie Bilde

Kære Villy Dall.
Tak for din kommentar.
Biografisk Leksikon opdateres desværre ikke, så jeg kan ikke ændre teksten. Jeg lader dog din kommentar stå, så andre brugere kan læse dit ændringsforslag, og så den kan indgå i en fremtidig revision.
Venlig hilsen¨
Marie Bilde, redaktør

skrev Erik Staffeldt

"Som minister gennemførte han loven om offentlig forvaltning,". Skal det være Lov om offentlighed i forvaltningen?. Og: det er jo Folketinget, der vedtager love, "Kongen", der sætter dem i kraft og ministre, der foreslår love.

svarede Marie Bilde

Kære Erik Staffeldt.
Tak for din kommentar.
Biografisk Leksikon opdateres desværre ikke, så jeg kan ikke ændre teksten. Jeg lader dog din kommentar stå, så andre brugere kan læse dine bemærkninger, og så de kan indgå i en fremtidig revision.
Venlig hilsen¨
Marie Bilde, redaktør

svarede Villy Dall

Det var ikke Thestrup, men Ninn-Hansen, der fik den første lov om offentlighed i forvaltningen vedtaget i Folketinget. I øvrigt enstemmigt.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig