Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.S. Klein

Oprindelig forfatter PEng

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C.S. Klein, Christian Sophus Klein, 17.8.1824-9.1.1900, justitsminister. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Holmens). K. blev student 1840 fra Metropolitanskolen, cand. jur. 1845. Han fik snart efter ansættelse som protokolsekretær ved Roskilde og Viborg stænder, blev 1847 fuldmægtig, senere ekspeditionssekretær hos amtmand grev F. M. Knuth i Sorø og efter dennes overtagelse af udenrigsministeriet 1848 dansk sekretær ved den regeringskommission der fulgte den danske hær i Slesvig. S. å. blev han sekretær ved den grundlovgivende rigsforsamling, 1851 landstingssekretær, 1851 sekretær ved notabelforsamlingen i Flensborg, endelig 1854 assessor i Viborg overret. 1856 tog han slesvigsk juridisk eksamen i Flensborg med en ansættelse i overappellationsretten sst. for øje, men opgav denne tanke da han 1857 blev assessor i overretten i Kbh. Denne hastige karriere havde ikke alene banet vej for den fulde brug af K.s juridiske evner, men også skaffet ham et fond af administrativ og politisk erfaring. Politik blev ikke den ringeste del af hans livsgerning. Efter at han 1858 var valgt til folketinget i Løvel var han næsten uafbrudt medlem af rigsdagen i 40 år. Han repræsenterede Løvelkredsen til 1866, 1864–66 også i rigsrådet, var juniokt. 1866 landstingsmand for Kbh., repræsenterede Thisted i folketinget 1866–69, Ålborg 1870–76 og Viborg 1876–98. Han tilhørte de nationalliberale. De noget ældre C. C. Hall og A. F. Krieger og den yngre C. St. A. Bille hørte til hans omgangsvenner. Han var medstifter af Martsforeningen og senere af Dansk folkeforening og var 1861–62 knyttet til Halls blad Danmark. Efter nederlaget 1964 udgav han (1864) under mærket Chr. S. pjecen Hvem er Skyld i Krigen? til forsvar for den nationalliberale politik. Han var en af de mænd der 1864 sendte Jules Hansen til Paris for at arbejde for Danmarks sag og var derfor 1865 et af hovedobjekterne for E. Heltzens angreb. Han tog ledende del i grundlovskampen 1865–66 på nationalliberal side. Han stod for så vidt i partiets centrum, men han manglede den islæt af æstetisk eller videnskabelig begavelse som særtegnede mange af dets mænd. Hans interessekreds var ikke vid, hans tankegang var udpræget juridisk, og han var, som Krieger siger, uskikket til at sysselsætte sig med studium. Bortset fra ovennævnte pjece udgav han intet af betydning ud over en 1864 påbegyndt, nærmest for danske jurister beregnet Samling af endnu gjældende Love og Anordninger m. m. af mere almindelig Interesse der fortsattes af andre til 1904 og gik under navnet K.s lovsamling. En ubetydelighed var han dog langtfra. Den smukke, myndige mand besad skarp og klar tankegang og grundig logisk styrke; hans rigsdagstaler hører til tidens fastest byggede, og hans evner som lovforfatter og -formidler var fremragende. Han var udpræget bureaukrat og kunne hylle sig i afvisende fornemhed, han var ærgerrig og selvsikker, men hans retsindighed var uden for tvivl, og retsstandpunktet var hans ledestjerne. Han prægede i årenes løb adskillige vigtige love, både som medlem af kommissioner og udvalgsordfører, således stempelloven 1861, straffeloven 1866, vekselloven 1880 og søloven 1893. Især kan nævnes loven om oprettelse af sø- og handelsretten 1861. K. var til at begynde med imod den, men medvirkede siden til dens gennemførelse, og han forlod 1862 sin assessorpost for at blive dens første formand indtil 1872 og indlagde sig her stor fortjeneste. Nævnes må også hans interesse for det fællesskandinaviske lovarbejde.

Da ministeriet L. Holstein juni 1872 rekonstrueredes efter C. E. Fengers udtræden, overtog K. justitsministeriet og beholdt det også i ministeriet C. A. Fonnesbech indtil juni 1875. Sammen med Hall og Krieger dannede han ministeriet Holsteins nationalliberale kerne. I den kamp der netop i dette tidsrum blussede op mellem regeringen og det forenede venstre hørte K. ikke til de eftergivende, og han gjorde sig ilde lidt i oppositionen. Han tog med hård hånd fat på den spirende socialisme, og han påtænkte afskedigelse af byfoged Schjørring, da denne 1873 krævede nye ministre. Han var længst muligt stemt for, at ministeriet Holstein skulle holde stillingen, og han regnedes i ministeriet Fonnesbech til de mest venstrefjendtlige elementer. Han besad i ikke ringe grad kongens øre, fulgte ham til Island 1874, og han har under krisen 1875 utvivlsomt næret et begrundet ønske om at danne den nye regering, men bojede af over for vanskelighederne fra venstres og godsejernes side og anbefalede kongen J. B. S. Estrup, sikkert i den tro at denne ville tilbyde ham plads i kabinettet. Dette skete ikke, og i de følgende år fjernede han sig mere og mere fra den Estrupske politik. Han tog sammen med Chr. Rimestad ledende del i forliget 8.11.1877 og forhandlede ved denne lejlighed med forskellige om et samlingsministerium. Han var en af de nationalliberales hovedtalere ved opgøret inden for højre 1882 der førte til et nederlag for regeringen, og han var en afgjort modstander af den 1885 indledte provisoriepolitik. Han forelagde s.å., samtidig med Estrup og Chr. Juel, et forslag til grundlovsændring der blev begravet i et udvalg. Han var nu så ilde set i regeringskredse at han ved valgene 1887 og 1890 måtte kæmpe med en højrekandidat i sin kreds og delvis valgtes ved venstres stemmer. Hans stade var nu som for retssynspunktet og forliget, og i kampen blev han den sidste på skansen af de gamle nationalliberale. Men til fører var han ikke skabt, og han blev mere og mere isoleret både i sin kreds og på rigsdagen. 1898 trak han sig tilbage. Han var 1877 blevet assessor i højesteret og var 1891–99 overpræsident i Kbh. Dr. jur. h. c. i Uppsala 1877. – Justitsråd 1861. Etatsråd 1869. Kammerherre 1892. Gehejmekonferensråd 1899.

Familie

Forældre: overretsprokurator, senere byskriver i Stege og herredsfoged i Møns hrd., justitsråd Henrik Adolph Esaias K. (1797–1865) og Christiane Andrea Petrine Funder (1800–70). Gift 1. gang 17.8.1850 med Julie Augusta Vilhelmine Erichsen, født 13.6.1826 i Kalundborg, død 11.4.1887 i Kbh. (Frue), d. af kontorist, senere godsforvalter på Lerchenborg og ejer af Aldersro Christen E. (1795–1868) og Juliane Eleonora Funder (1803–63). Gift 2. gang 10.5.1890 i Holbæk med Valborg Christiane Camilla Erichsen, født 7.6.1845 i Værslev sg., død 10.9.1919 i Kbh., søster til 1. hustru.

Annonce

Udnævnelser

R. 1860. DM. 1872. K.2 1873. K.1 1874. SK. 1874.

Ikonografi

Træsnit 1872 efter foto og 1873 efter samme foto. Træsnit af H. P. Hansen, 1873, og litografi i samme type 1874. Træsnit af J. F. Rosenstand, 1875, efter tegn. af H. Nik. Hansen. Afbildet på træsnit af ministeriet Fonnesbech, 1877, og på det satiriske litografi Danmarks kort, 1881. Træsnit 1882 og 1886 efter foto. Afbildet på træsnit af Holstebrosagen efter tegn. af K. Gamborg, 1886, samt på flere karikaturtegn, af samme 1886–90 (Fr.borg). Mal. af F. Vermehren, 1900 (sst.). Foto.

Bibliografi

A. F. Krieger: Dagbøger II-VII, 1921–25. Sofus Hogsbro: Brevveksl. og dagbøger, udg. Hans Lund II, 1925. Dansk udsyn VI, 1926 81f (S. Høgsbros dagbøger). – [P. V. Grove] i III. tid. 28.12.1873. Sst. 7.1.1900. Zodiacus: Parlamentariske stjernebilleder, 1875 140–47. V. Topsøe: Politiske portrætstudier, 1878 149–55. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 221–26. Berl. tid. 30.12.1889, 9.1. og 16.1.1900. Nationaltid. 9.1. s.å. Politiken 10.1. s.å. Edv. Brandes sst. 22.5.1924. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916. R. K. Bertelsen: Viborgkredsens folketingsmænd, 1918. Niels Lassen: Erindr. II, 1919 89. Sø- og handelsretten 1862–1926, udg. Emil Kuhl m.fl. 1927 33–46.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: C.S. Klein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292641