Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.L. Casse

Oprindelige forfattere HLars og NNeer
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.L. Casse, Andreas Lorentz Casse, 1.4.1803-22.11.1886, justitsminister. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet sst. C. blev student fra v. Westens institut 1820 og cand. jur. 1824. Hans anlæg for retsvidenskabelige studier og hans usædvanlige arbejdskraft muliggjorde at han, samtidig med at han passede sin embedsgerning (1826 volontør i Danske kancelli, 1830 kancellist, 1834 kancellisekretær) og drev en udstrakt manuduktørvirksomhed, 1835 kunne erhverve licentiatgraden og 1840 doktorgraden, begge afhandlinger omhandlende strafferetlige problemer. Sin tilknytning til retsvidenskaben bevarede han som medudgiver af Juridisk Tidsskrift (1839-40) og eneudgiver af Nyt Juridisk Tidsskrift (1842-45) og som docent i kirkeret ved Pastoralseminariet 1855-60 og 1866-82. - C.s hovedvirksomhed kom dog til at ligge på det praktiske område som dommer, administrator og politiker. 1838 blev han assessor i landsover- samt hof- og stadsretten, 1845 assessor i Kbh.s kriminal- og politiret, 1854-56 borgmester i Kbh., 1856 justitiarius i landsoverretten og 1858 tillige ekstraordinær assessor i højesteret. Han vandt tidligt ry for sin retsvidenskabelige indsigt, sin ualmindelige kundskabsrigdom og sin skarpe og klare dømmekraft. - C.s levende nationale interesser og higen efter videre virkefelter førte ham ind i politik. Han valgtes til folketinget i Kbh.s 7. kreds sommeren 1852 og sluttede sig til det nationalliberale centrum, men nedlagde sommeren 1854 sit mandat fordi han efter de politisk bestemte afskedigelser af Hall og Andræ frygtede at hans oppositionelle holdning til ministeriet Ørsted skulle koste ham hans embedsstilling. Juni 1861 valgtes han påny i Kbh.s 7. kreds og bevarede den til sin tilbagetræden 1881. Han var tillige medlem af rigsrådets folketing 1864-66.

Inden sit genvalg til folketinget var C. 1860 blevet justitsminister i ministeriet Hall II. Han var en dygtig og virksom fagminister der gennemførte faste lønninger for retsembedsmænd og oprettelse af sø- og handelsretten i Kbh. hvor der indførtes mundtlig retsforhandling. Et forslag om offentlighed og mundtlighed i retsplejen og indførelse af nævninge i henhold til junigrundlovens løfteparagraf fik han ikke gennemført, men høstede megen ros for sin tilrettelæggelse af sagen. C. var en myndig minister. En vis utilnærmelighed og stejlhed kunne volde ham vanskeligheder i de politiske forhandlinger, men hans dygtighed og retlinethed aftvang respekt. -Modsat flertallet af sine kolleger gik C. over i ministeriet Monrad 31.12.1863 - 11.7.1864. Han var en af de ministre der havde den stejleste holdning til krigsførelsen. To gange truede han med at udtræde af ministeriet på grund af uenighed med konseilspræsidenten, første gang da han i febr.-marts gik ind for at afslå det engelske forslag om en international konference, anden gang da han gik imod våbenhvilen 12.5. fordi den betød opgivelse af blokaden af de tyske kyster.

I de 17 år C. endnu deltog i folketingets arbejde trådte han ikke meget frem i den politiske debat, men øvede en ikke ringe indflydelse i juridiske sager. Hans klare, logiske og med solid viden underbyggede indlæg hørtes med opmærksomhed. Den høje mand med det hvide ansigt, hvis utilnærmelige, næsten barske træk syntes som skåret i træ var en af tingets mest markante skikkelser. Han sad tilsyneladende hensunken i sig selv, men- salen rummede ikke nogen opmærksommere tilhører. Han tog sjældent ordet. Skete det, var det uden notater som han var afskåret fra at benytte da en øjensygdom i hans senere år udartede næsten til blindhed. Men i sin forbavsende hukommelse gemte han alle enkeltheder om den diskuterede sag og alt væsentligt som var fremkommet under debatten. - En datter, Therese Conradine Brummer (8.6.1833-14.3.1896), gift med kaptajn Nicolai Abraham Brummer, debuterede som forfatter 1869, skrev en del fortællinger for børn, bl. a. til Børnenes Juleroser, og fire romaner beregnet for en voksen læsekreds. Hun benyttede intetsteds sit eget navn, Therese Brummer, men skrev under pseudonymet Fru Elisabeth. - Justitsråd 1850. Etatsråd 1854.

Annonce

Familie

Forældre: glarmester, premierløjtnant og lotterikollektør Peter C. (1773-1856, gift 2. gang ca. 1805 med Benedicte Margrethe Lund, 1776-1848) og Dorothea Marie Schou (1768-1803). Gift 17.9.1830 i Lyderslev med Severine Andrea Engelbreth (Severine Casse), født 15.11.1805 i Lyderslev, død 20.10.1898 på Frbg., d. af provst, senere konsistorialråd W. F. E. (1771-1862) og Kirstine Marie Petersen (1779-1868).

Udnævnelser

R. 1856. DM. 1857. K. 1864.

Ikonografi

Mal. af A. Hunæus, 1841. Litografi 1863 af Ad. Lønborg efter foto, gengivet i flere træsnit. Tegn. af H. Olrik, 1871. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i univ. progr. ved kroningsfesten 1840. - H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 80-83. Berl.tid. 22.11.1886. III. tid. 28.11.1886. Nutiden, XI, 1886, nr. 532.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, N. Neergaard: A.L. Casse i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288169