Ludvig Bramsen, Ludvig Ernst Bramsen, 9.9.1847-20.6.1914, indenrigsminister, direktør for Nye Danske.

Ludvig Bramsen blev student fra det v. Westenske institut 1865 og cand. phil. 1866, men fortsatte ikke studierne. Han var 1865 indtrådt i det af faderen stiftede selskab Nye danske brandforsikringsselskab og udvidede under ophold i Paris og St. Gallen 1870–71 sin forsikringsmæssige uddannelse og beskæftigede sig indgående med spørgsmål vedrørende arbejderbeskyttelse og ubemidledes forsikring. 1886 blev han ved faderens død direktør i "Nye danske" hvis gode position han befæstede, bl.a. ved udvikling af den udenlandske forretning. 1889 vandt han universitetets guldmedalje for en afhandling om Englands og Tysklands Lovgivning for Arbejdere i Industri og Haandværk som siden blev offentliggjort. Ludvig Bramsens indsigt i sociale spørgsmål som tidligere var lagt for dagen i hans bog Arbejdernes Forsikring mod Ulykkestilfælde, 1885, og talrige foredrag og blad- og tidsskriftartikler var efterhånden blevet så anerkendt at indenrigsminister H. P. Ingerslev udpegede ham til en af Danmarks delegerede ved den internationale arbejderbeskyttelseskongres i Berlin 1890.

Ludvig Bramsen var dybt interesseret i at løse det moderne danske industrisamfunds sociale problemer systematisk, praktisk og retfærdigt, men i andre spørgsmål var han grundfæstet konservativ. Han modtog 1892 en opfordring fra Ålborg til at stille sig til folketinget som uafhængig frisindet højremand, valgtes og holdt kredsen til 1898. I folketinget arbejdede han overvejende med sociale spørgsmål og søgte samarbejde med medlemmer af andre partier. 1893 indbragte han et forslag til lov om arbejdsretter og enighedskamre som vedtoges enstemmigt i folketinget, men ikke nåede gennem landstinget. Særlig betydning fik Ludvig Bramsens arbejde for ulykkesforsikringslovgivningen som satte frugt i den grundlæggende lov af 7.1.1898 der i det væsentlige er bygget på de principper han havde forfægtet, navnlig arbejdsgiverens pligt til at tegne ulykkesforsikring for dem han beskæftigede. Som medlem af det første arbejderforsikringsråd fik han desuden en væsentlig indflydelse på lovens udførelse i praksis. 1899 blev Bramsen indenrigsminister i ministeriet Hørring og bevarede denne portefølje i ministeriet Sehested 1900–01. De vanskelige politiske vilkår under hvilke disse sidste højreministerier arbejdede bevirkede at Ludvig Bramsens reformbestræbelser ikke kom til at sætte de frugter han havde håbet, men det lykkedes ham at gennemføre en ulykkesforsikringslov for fiskere og fabrikloven af 1901 der bragte en væsentlig udvidelse af arbejderbeskyttelsen, om end langtfra så vidtgående som i hans oprindelige forslag.

Ludvig Bramsen blev hovedophavsmanden til den første lov om livsforsikringsvirksomhed, omfattende alle danske og i Danmark virkende selskaber idet han 1899 fremsatte det forslag herom som i noget ændret skikkelse blev lov 1904. Efter ministeriet Sehesteds fald 1901 vendte Bramsen tilbage til sin private virksomhed. Han var allerede 1889 blevet formand for forsikringsforeningen i Kbh. og vedblev at stå som vor forsikrings-verdens centrale skikkelse. Også på andre områder havde han betydningsfulde tillidshverv, således som medlem af toldrådet og dettes appeludvalg, af kommissionen af 1903 om en alm. invaliditets- og alderdomsforsikring og af forretningsudvalget for den danske handelsstands fællesrepræsentation og som formand for Handels- og kontoristforeningen 1905–14. 1901 havde han forgæves søgt valg til folketinget i Kbh.s 2. kreds, men valgtes 1906 til landstingsmand for 2. landstingskreds. Han beskæftigede sig i sin sidste rigsdagsperiode der varede til hans død foruden med den sociale lovgivning fortrinsvis med skatte- og andre finansielle spørgsmål.

Ludvig Bramsen var en elskværdig og vindende personlighed med megen samlende evne og et åbent samfundssyn. Han var desuden en ivrig numismatiker og formand for Numismatisk forening i Kbh. fra 1898 til sin død. Han udgav 1904–13 Médaillier Napoleon le Grand, I–III. Gehejmeetatsråd 1901. R. 1889. DM. 1898. K.2 1900. K.11914.

Familie

Ludvig Bramsen blev født i Kbh. (Petri), død på Frbg., urne på Frbg. kgd. Forældre: grosserer Luis Bramsen (1819–86) og Marie C. C. Lassen (1820–79). Gift 1. gang 7.11.1873 i Kbh. (Frue) med Maria Sophie Catharina Schack, født 4.4.1846 i Kbh. (Frue), død 25.7.1903 i Vedbæk, datter af overretsprokurator Carl August Restorff Schack (1813–80) og Anna Catharina Christensen (1820–96). Gift 2. gang 17.2.1910 (hjemmeviet) i Vedbæk med Astrid Augusta Branth, født 18.9.1875 på Sønder Elkjær, Sulsted sg., Ålborg amt, død 10.12.1959 på Frbg., datter af godsejer, Harald Branth (1844–1915) og Augusta F. C. Lunn (1850–1941). – Far til Bo Bramsen, bror til Alfred Bramsen.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. "Fra Kbh.s Børs", 1895. Mal. af Jul. Paulsen, 1903 (Niels Brocks handelsskole). Buste af Willy Wulff, 1910 (Nye danske Lloyd). Mal. af Magdalene Hammerich. 1912. Litografi af Johs.Britze, 1931. Foto.

Bibliografi

L. B. i Mit hjem, 1911 7–10. – Dansk forsikringsårbog, 1914. Handels- og kontoristforeningens årsskr., 1916. Assurandøren LII, 1947 335–36. Bo Bramsen: L. B., 1968. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig