Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C. Toft

Oprindelige forfattere MeHa og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

H.C. Toft, Hans Carl Toft, 7.1.1914-29.9.2001, indenrigsminister, gårdejer. Født i Thisted. T. tog realeksamen i Thisted 1930 og uddannedes ved land- og skovbrug, tog skovfogedeksamen 1936 og var 1943-87 ejer af Bjørndalgård i Uglev, Sydthy. Allerede i skolen var T. politisk interesseret og indmeldte sig efter skolegangen i KU (Konservativ ungdom). Han oprettede KU-foreninger eller kombinerede KU- og vælgerforeninger hvor han under sin uddannelse opholdt sig, blev medlem af KUs hovedbestyrelse og var formand for KU i Thisted amt 1937 og 1938. Han var Finlandsfrivillig i vinterkrigen 1939–40, kom hjem marts 1940 og tænkte på at tage til Norge eller England efter besættelsen af Danmark, men opgav det for at gøre en indsats herhjemme. Han begyndte at indsamle oplysninger om tysk aktivitet i Thy, specielt omkring Hanstholm, og videregav oplysningerne. Dertil kom illegal bladvirksomhed. Da opbygningen af modstandsbevægelsen begyndte 1943 ledede og organiserede han sabotagen på Thybanen og arbejdet i forbindelse med nedkastninger over Sydthy og Thyholm. 1944 ledede han oprettelse af militære grupper i Sydthys kommuner og var ved krigens afslutning leder af modstandsbevægelsen i Hurup politikreds.

Som driftig landmand deltog T. i landbrugets organisationsarbejde i Thy. 1946–62 var han formand for bygge- og maskinudvalget i Thylands landøkonomiske selskab og medlem af bestyrelserne for mejeriet Godthåb og Uglev 1951–63, for Thyholm eksportforening 1957–60 og for Struer andelsslagteri 1957–69, næstformand fra 1965. Desuden var han formand for repræsentantskabet i Thisted amts bogtrykkeri 1957–69, medlem af repræsentantskabet for Hvidbjerg bank 1962–69 og af repræsentantskabet for Thisted Amts Avis 1947–69, formand fra 1958. Ved folketingsvalgene 1945–53 opstillede han for det konservative folkeparti, først i Hurupkredsen, siden i Otterupkredsen, men opnåede ikke valg. Da V. Fibiger 1957 ikke ønskede genopstilling i Thisted amt indvalgtes T. i folketinget hvor han var medlem til 1975. Folketingsgruppen tildelte ham fortrinsvis ordførerskaber i landbrugsspørgsmål og udpegede ham til medlem af landbokommissionen af 1960 samt til medlem af overfredningsnævnet 1961. Han gik ind for en stærk liberalisering af jordlovgivningen og gik tidligt ind for at landbruget skulle have "europapriser" på hjemmemarkedet i den krise landbruget efter 1958 kom ind i pga. EFs landbrugsordning. Han undlod at stemme for EFTA-ordningen 1960 fordi han fandt de to-sidede ordninger med England og andre EFTA-lande var for dårlige og burde have medført nedsættelse af landbrugets ejendomsskatter. 1963 indvalgtes han i gruppens bestyrelse og blev dens formand ved dannelsen af RKV-regeringen 1968. Dette og sine andre hverv afgav han da han efier indenrigsminister Poul Sørensens død udnævntes til indenrigsminister fra 11.7.1969. Meget af arbejdet med kommunalreformen 1970 var gennemført af hans forgænger, og det blev T.s indsats at fuldføre den med ny valgkredsinddeling, ændring af lovgivningen om kommunernes styrelse og om kommunale repræsentanter i råd og udvalg, indførelse af amtskommunal indkomstskat, ny kommunal udligning, bortfald if amtskommunal ejendomsskyld og indførelse af tilskud til kommunerne efter objektive kriterier for kommunale udgiftsbehov. Desuden gennemførtes en nedsættelse af valgretsalderen til 20 år og lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslandene. Det blev således et væsentligt reformarbejde T. kom til at stå i spidsen for i sin godt to-årige periode som indenrigsminister. Efter regeringens afgang 11.10.1971 var han medlem af kommunalreformkommissionen 1972–74 og formand for det konservative folkepartis landbrugsudvalg fra 1973 og medlem af værnepligtsudvalget. 1964–75 og 1976–77 var han medlem af partiets hovedbestyrelse, men har derefter hovedsagelig samlet sig om driften af sin gård. – T.s søn Hans Toft, født 8.2.1947, student fra Thisted gymnasium 1966, var indvalgt i folketinget af det konservative parti i Herningkredsen 1971–75. 1990 blev han medlem af Gentofte kommunalbestyrelse og er borgmester i Gentofte kommune siden 1993.

Familie

F: dyrlæge, senere proprietær Laurids T. (1884–1979) og Anna Johansen (1887–1980). Gift 17.12.1943 i Thisted k. med Nina Brandi Jørgensen, født 10.7.1923 i Thisted, d. af slagteriarbejder Georg Brandi J. (1885–1951) og Evdokija Wasiljevna Lazina (1898-1995).

Annonce

Udnævnelser

R. 1967. K. 1970.

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer, 1969 (Fr. borg). Afbildet på karikaturtegn, af Bjarne Laursen 1973–74 (Amalienborg). Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: H.C. Toft i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298461