Schweder Kettingk

Schweder Kettingk, d. aug. 1577, lybsk høvedsmand på Bornholm. Schweder Kettingk var brygger og humlehandler i Lübeck, da stadens råd 15.4.1556 satte ham til høvedsmand på Bornholm der 1525 var overdraget det som midlertidigt len af den danske krone. Han var fra handelsrejser godt kendt med danske forhold, kunne tale og skrive dansk, havde færdedes som gæst på adelsborgene, og rådet havde brugt ham til at forebringe Christian 3. mundtlige meddelelser; han havde tilkøbt sig den store Vallensgård ved Åkirkeby. Kongens stigende magt havde overtydet det lybske råd om, at det mere end hidtil måtte styre Bornholm efter dansk skik og ret; og dets valg faldt nu på Schweder Kettingk. Han forefandt fra sine forgængere grove misligheder at afbøde, bragte retsplejen på fode, overholdt bøndernes lovfæstede afgiftsydelser, men ved at Lübecks råd holdt de store erstatninger tilbage, som en dansk-lybsk kommission med Peder Oxe i sin midte 1555 havde tilkendt de forurettede indbyggere, ramte disses uvilje ham, særlig borgerne og frimændene klagede over krænkelse af deres friheder. Al tvist forstummede da krigen 1563–70 samlede befolkningen om at forsvare øen under Schweder Kettingks ledelse; han væbnede sognebønderne i et landeværn på 1800 mand, byggede skanser og en fast feltlejr og afslog de svenske storflåders ni drabelige stormløb mod landets kyster; han udrustede lette kaperskibe der underrettede de danske orlogsskibe om fjendeflådernes bevægelser. Frederik 2. lønnede hans dygtige krigsførelse med 1565 at udnævne ham til kgl. jurisdiktsfoged over kirkegodset, forlene ham med Skt. Jørgens hospital og med de fra Peder Oxe inddragne 30 bøndergårde samt give hans søn Jørgen Kettingk (som få år senere døde i kongens tjeneste) arvelig adelsfrihed af Vallensgård.

Bornholmerne vidnede 1571 at han med stor møje, omflakken og livsfare havde forsvaret deres land, hvilket uden ham, næst Gud, ville have været fortabt. Endnu under syvårskrigen var spørgsmålet om Lübecks åremål på Bornholm rejst; nu afsatte kongen 1571 Schweder Kettingk som kgl. foged og sendte n.å. en ensidig dansk domskommission til øen; der fandt at Schweder Kettingk burde udrede 900 daler som uretmæssigt modtagne bøder. Herefter forlangte kongen Schweder Kettingk øjeblikkelig fjernet fra Bornholm, nølende gav Lübecks råd efter herfor, og 19.3.1573 takkede Schweder Kettingk på øens landsting af fra sin syttenårige tjeneste som dets høvedsmand. Den egentlige baggrund for hans fald var dog at man kun herigennem kunne fjerne lübeckerne fra Bornholm. Den kongelige unåde blev taget tilbage allerede efter tre måneder. Sine sidste år levede Schweder Kettingk halvblind i Lübeck, søgte 1575 stilling som dommester for humlemålerne, solgte 1577 Vallensgård, som han havde udstyret med tårn og ølbryggeri, til admiral Sylvester Francke. Han blev gravsat hos sine to hustruer i en muret korkælder i Å kirke, i hvis våbenhus den store gravsten med hans harniskskikkelse nu står udhugget.