Nicolaj Esmit

Nicolaj Esmit, Nicolas Esmit, 1625-1.6.1688, guvernør på St. Thomas. Efter i mange år at have været i engelsk tjeneste bl.a. på Jamaica blev holsteneren E. 1679 af Det vestindisk-guineiske Kompagni udnævnt til guvernør på St. Thomas hvortil han kom næste år. Han afløste her Jørgen Iversen (Dyppet). Som guvernør helligede E. sig i udstrakt grad sine private forretninger. Således anlagde han sammen med nogle københavnske købmænd en plantage på St. Thomas, ligesom han benyttede fortet til sin private handel. Bl.a. drev han handel på den hollandske ø Curacao. Af varig betydning blev det dog at E. 1681 på St. Thomas grundlagde byen Charlotte Amalie der på dette tidspunkt kun bestod af fire værtshuse. I sin embedsførelse var E. egenrådig, pralende og ødsel, "en grandseigneur, der ikke kunne finde sig til rette med sin forgængers beskedne levevis" (Bro-Jørgensen). Da E. udadtil ikke lagde skjul på at St. Thomas var alt for beskeden en tumleplads til en mand af hans format fik det den engelske guvernør over Leewardøerne til at advare sin regering mod at tillade en dansk kolonisation af Jomfruøerne. Modsætningsforholdet til den engelske guvernør nåede et højdepunkt da E. beslaglagde et engelsk skib og lod kaptajnen hænge. Inden den engelske guvernør nåede at reagere var E. imidlertid ved et kup blevet sat fra bestillingen af sin bror Adolph E. Denne havde i København fået løfte om stillingen som viceguvernør på St. Thomas, men ved ankomsten til øen sluttede han sig til den del af kolonisterne som var broderens fjender, og gennemførte ved deres hjælp kuppet. Da Det vestindisk-guineiske Kompagni 1682 var blevet klar over koloniens tilstand, havde man genudnævnt Jørgen Iversen (Dyppel) til guvernør. Iversen fik imidlertid en krank skæbne: Der udbrød mytteri ombord på det skib der skulle føre ham til Vestindien, og han blev kastet i havet i 1683. I denne situation blev kompagniet nødsaget til at udnævne Adolph E. til midlertidig guvernør.

Broderen Nicolaj var ved denne tid kommet til København hvor han klagede over sin brors adfærd; han blev imidlertid selv fængslet, samtidig med at der blev indledt en undersøgelse af hans embedsførelse. Under brødrene E.s guvernørperiode fik den danske koloni karakter af en sørøverrede, og under pres fra England udnævnte kompagniet da 1684 en ny guvernør. Valget faldt på Gabriel Milan der i oktober samme år kom til St. Thomas. Her fængslede han nu Adolph E. og hans kone Charity og udsatte dem for en ydmygende behandling. Da kompagniet i København imidlertid fik stærke klager over Milans embedsførelse, sendte man søfiskal Mikkel Mikkelsen til St. Thomas for at undersøge sagen. Og såvel Milan som Adolph E. blev derpå i 1686 ført til København som arrestanter. For Milans vedkommende sluttede sagen med at han blev dødsdømt og halshugget på Nytorv i København i marts 1689. For brødrene Nicolaj og Adolph E. fik sagen derimod en lykkeligere udgang. Ganske vist fik Nicolaj intet ud af sine klager mod Adolph, men han reddede dog både liv og frihed og fik tilstået nådsens brød hos landsdommer Jens Lassen; han nævnes endnu i et brev skrevet efter 1.6.1688 fra Charity til Adolph E. Sidstnævnte blev endog genudnævnt til guvernør i 1687 fordi han gav kompagniet anvisning på et sunkent spansk sølvskib nær St. Thomas. Da han imidlertid atter viste sig umulig som guvernør blev han ført hjem allerede i 1688, og senere synes han at være rejst til Kurland. Forholdene på St. Thomas i brødrene Esmits og Gabriel Milans regeringsperiode illustrerer hvilke vanskeligheder Danmark havde med at skaffe embedsmænd der havde såvel evner som karakter til at lede den danske kolonisation i troperne.