Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

L.C. Helweg-Larsen

Oprindelige forfattere KayL og SEGP

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

L.C. Helweg-Larsen, Lars Christian (kaldet Tom) Helweg-Larsen, 30.10.1860-27.11.1934, guvernør. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Holmens). H.-L. blev student fra Mariboes skole 1878, cand.jur. 1884 og var derefter sagførerfuldmægtig og herredsfuldmægtig indtil han 1888 ansattes som fuldmægtig ved guvernementet i dansk Vestindien. Som den flittige og dygtige embedsmand han var avancerede han her støt og roligt i graderne. 1895 konstitueredes han således som politimester på St. Thomas, og 1898 blev han underdommer og politimester i Frederiksted på St. Croix. 1900 udnævntes han til guvernementssekretær på St. Thomas og 1912 fulgte så udnævnelsen til guvernør. H.-L.s tid som guvernør faldt i en periode der var præget af social uro som følge af landarbejdernes dårlige vilkår, og i periodens slutning etablerede negeren David Hamilton Jackson med stor organisatorisk dygtighed en arbejderbevægelse i dansk Vestindien. Jackson var oprindelig lærer, men var i det konfessionelt blandede kolonisamfund blevet afskediget for at have angrebet den katolske kirke; derefter levede han af kontorarbejde. Hans forhold til H.-L. blev dårligt, og det endte med at han blev idømt store bøder for injurier mod denne. I sommeren 1915 fik Jackson mulighed for at rejse til Danmark hvor han fik kontakt med dagbladet Politiken, finansminister Edvard Brandes og det danske socialdemokrati hvis metoder han lærte at kende. Vejen hjem lagde han om ad New York hvor amerikanske negre, der var indvandret fra dansk Vestindien, skaffede ham penge til at udgive bladet The Herald. Allerede 1915 var situationen i dansk Vestindien blevet så spændt at den danske regering besluttede at sende krydseren Valkyrien dertil. I januar 1916, lige før sukkerhøsten, udbrød der strejke. Jackson henvendte sig til guvernøren for at forhandle; men H.-L. nægtede at mødes med ham, og der gik lang tid før man fik nedsat et udvalg med lige mange medlemmer fra Labor Union og fra Planters' Union. H.-L., der havde kontakt til plantageselskabet Dansk-Vestindien, var under strejken udsat for pres fra plantageejerne der ønskede den hårde hånds politik over for negrene. Da plantageejerne således så at strejken blev en realitet, brugte de deres ret til at sætte arbejderne ud af deres huse og jordlodder. Men i denne situation kom Jacksons organisatoriske talent til sin ret. I ro og orden vandrede plantagearbejderne i store demonstrationslignende optog til byerne, og samtidig kunne Jackson fortsætte sin agitation. I de efterfølgende forhandlinger kom plantageejerne derfor til at stå med ryggen mod muren, idet sukkerhøsten kunne gå tabt hvis de ikke fik landarbejderne tilbage til arbejdet. Hertil kom at finansminister Brandes ikke ønskede at man førte den hårde hånds politik over for negrene. Resultatet blev derfor en sejr for den nystartede vestindiske arbejderbevægelse, idet negrene fik lønforhøjelse mod at genoptage arbejdet. For H.-L. blev strejken et personligt nederlag. Plantageejerne kritiserede ham for manglende fasthed over for negrene, mens han af de regerende danske politiske partier blev kritiseret for manglende smidighed over for Jackson. Brandes synes på dette tidspunkt at have været mere interesseret i salg end i reformer, og H.L. blev en "brik" i dette spil. H.-L. søgte derfor sin afsked, fik den bevilget, og forlod i oktober 1916 dansk Vestindien. Som midlertidig guvernør udnævntes i hans sted søofficeren Henri Konow der som chef for Valkyrien havde opholdt sig i dansk Vestindien siden slutningen af 1915. Den udvikling som arbejderspørgsmålet tog i dansk Vestindien 1916 var medvirkende til at der i Danmark skabtes flertal for salget af øerne til USA 1917. Efter hjemkomsten til Danmark kastede den nationalt sindede H.-L., der havde været en dygtig embedsmand, men mindre heldig som guvernør, sig over foreningsarbejde. Han var således formand for Flensborgsamfundet, Foreningen Dannebrog samt medlem af hovedbestyrelsen for Grænseforeningen; endvidere var han formand for bestyrelsen for Det vestindiske Kompagni. H.-L. testamenterede en værdifuld samling af danskvestindiske møbler til Nationalmuseet.

Familie

Forældre: overretsprokurator, senere borgmester i Kbh., etatsråd L. C. Larsen (1813–73) og Christine Sophie Luise Helweg (1822–78). Navneforandring 16.1.1902. Gift 9.9.1888 i Helsingør med Julie Sophie Frederikke Caroline Bauditz, født 4.8.1862 i Fleckeby (Slesvig), død 6.4.1943 i Kbh. (Frederiks), d. af aktuar, senere forstander for Helsingør kloster Carl Adolph Valentin B. (1810–95) og Elisabeth Carlsen (1838–1902). Bror til Axel Liljefalk.

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1911. K.2 1928.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Hugo Larsen. Foto.

Bibliografi

Betænkn. afgiven af den i henhold til lov nr. 294 af 30. sept. 1916 nedsatte rigsdagskommission ang. de davestindiske øer, 1916. L. K. Zabriskie: The Virgin Islands of the USA, New York 1918. N. A. Kjær: 25 år i Vestindien, 1934. Sophie Helweg-Larsen: Sollyse minder fra tropeegne, som var danske, 1940. Andr. Jørgensen i Erhvervshist. årbog V, 1953 52–99. P. Munch: Erindringer 1914–18, 1961. Inge Mejer Antonsen i Dansk folkemuseum og Frilandsmuseet, udg. Holger Rasmussen, 1966 195–210. ADMiral Henri Konows erindr., udg. Tage Kaarsted I–II, 1966–67. Georg Nørregård i Vore gamle tropekolonier IV, 2. udg., 1967. Søren Juul i 1066. Tidsskrift for hist. forskning X,2,1980 30–38. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Familie

Forældre: overretsprokurator, senere borgmester i Kbh., etatsråd L. C. Larsen (1813–73) og Christine Sophie Luise Helweg (1822–78). Navneforandring 16.1.1902. Gift 9.9.1888 i Helsingør med Julie Sophie Frederikke Caroline Bauditz, født 4.8.1862 i Fleckeby (Slesvig), død 6.4.1943 i Kbh. (Frederiks), d. af aktuar, senere forstander for Helsingør kloster Carl Adolph Valentin B. (1810–95) og Elisabeth Carlsen (1838–1902).

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1911. K.2 1928.

Ikonografi

Mal. af Hugo Larsen. Foto.

Bibliografi

Betænkn. afgiven af den i henhold til lov nr. 294 af 30. sept. 1916 nedsatte rigsdagskommission ang. de davestindiske øer, 1916. L. K. Zabriskie: The Virgin Islands of the USA, New York 1918. N. A. Kjær: 25 år i Vestindien, 1934. Sophie Helweg-Larsen: Sollyse minder fra tropeegne, som var danske, 1940. Andr. Jørgensen i Erhvervshist. årbog V, 1953 52–99. P. Munch: Erindringer 1914–18, 1961. Inge Mejer Antonsen i Dansk folkemuseum og Frilandsmuseet, udg. Holger Rasmussen, 1966 195–210. ADMiral Henri Konows erindr., udg. Tage Kaarsted I–II, 1966–67. Georg Nørregård i Vore gamle tropekolonier IV, 2. udg., 1967. Søren Juul i 1066. Tidsskrift for hist. forskning X,2,1980 30–38. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Larsen, Sv. E. Green-Pedersen: L.C. Helweg-Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291100