Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frantz Wendt

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frantz Wendt, Frantz Wilhelm Kjerulff Wendt, 24.2.1905-16.12.1998, generalsekretær ved Nordisk råds danske delegation. Født på Hørbygård, Hørby sg., Holbæk amt. W. gik i realskole i Holbæk, blev student fra Herlufsholm 1923, studerede historie og fransk med studieophold ved Sorbonne 1925-26 og blev cand.mag. fra Kbh.s univ. 1930. Efter studieophold ved Harvard University 1930-31 ansattes han som undervisningsassistent i moderne historie og samfundskundskab ved Kbh.s univ. og var lektor 1935-43. Desuden var han sekretær ved instituttet for historie og samfundsøkonomi og leder af dets historiske afdeling 1936-44. W. udgav Haandbog i Danmarks politiske Historie fra Freden i Kiel til vore Dage (s.m. Povl Engelstoft), 1934, og kildesamlingen Den franske Revolution, 1935. Sidst i 1930'erne knyttedes W. til Statsradiofonien som rådgiver og medhjælper ved historiske udsendelser. Det indledtes med en feature-udsendelse i anledning af Christian X's 25-års regeringsjubilæum. Senere fulgte udsendelser om Norden og de nordiske frændefolk. Med udgangspunkt i Ove Gieddes indsats i Indien og på Ceylon skrev W. i samarbejde med Hans Hartvig SeedorffDe danskes Veje (= Vi og Vor Fortid VII), 1942 der oprindelig havde dannet grundlag for radioens første studiekredse 1940-41. Den efterfulgtes afgrundbogen Borger i Danmark, 1943, udarbejdet s.m. Hal Koch. Men den skærpede tyske censur af radioen efter 28.8.1943 satte en stopper for W.s virke dér. Som en fortsættelse af indsatsen for dansk demokrati kom Folkets Røst i Danmarks Rigsdag (s.m. Victor Elberling), 1945. W.s radioarbejde og forfatterskab i årene umiddelbart før og under anden verdenskrig vidnede om hans stærke samfundsengagement der havde præget ham fra hans tidlige ungdom og havde gjort hans universitetsundervisning inciterende. Det underbyggedes gennem samarbejdet med P. Munch der var formand for instituttet for historie og samfundsøkonomi, og lå bag den partipolitiske indsats W. gjorde ved valget okt. 1945 da han var opstillet som det radikale venstres kandidat i Esbjergkredsen. Han opnåede ikke valg og var allerede da langt inde i det nordiske arbejde der skulle optage den væsentligste del af hans tid de følgende årtier. 1941 var han blevet indvalgt i Foreningen Nordens hovedbestyrelse hvis formand C. V. Bramsnæs mærkede sig hans engagement og organisationstalent. 1943 blev W. foreningens direktør og 1945 tillige direktør for foreningens kursusejendom Hindsgavl. For ham var idealet at få samlet de nordiske lande der har så mange fælles interesser og så bredt et fælles kulturgrundlag, i et nært samarbejde. W. er idealisten der aldrig blev fanatiker. Forrige århundredes studenterskandinavisme med dens store visioner der i virkelighedens verden opløstes i intet har ligget ham fjernt. Han ville et praktisk samarbejde der byggedes op stykke for stykke og i sin betydning for skandinavers hverdag havde en folkelig baggrund. Det var målet han sigtede mod da han efter anden verdenskrig så kraftigt fik udbygget det nordiske venskabsby-system, fik etableret udvekslingsrejser mellem de nordiske lande og ledede nordiske kurser på Hindsgavl eller talte det nordiske samarbejdes sag på møder.

Et langt større arbejdsfelt fik W. da han ved oprettelsen af Nordisk råd 1952 blev generalsekretær for den danske delegation til rådet, en post han beklædte til 1975. Han var den sikre leder af sekretariatet, var i mange tilfælde rådgiver for dens medlemmer og stod ikke så sjældent som ophavsmand til forslag som medlemmer fremsatte i rådet. Der lå i samarbejdet med øvrige generalsekretariater ved rådet en vidtstrakt arbejdsmark som han flittigt og målbevidst dyrkede. Ved sin udnævnelse til generalsekretær fratrådte han som direktør i Foreningen Norden. 1959 fratrådte han direktørposten på Hindsgavl. 1954-71 var han atter medlem af Foreningen Nordens hovedbestyrelse, fra 1963 tillige af dens formandskab, og indtrådte 1971 i ledelsen af foreningerne Nordens paraplyorganisation Nordens råd. Gennem en årrække har W. tillige siddet i styrelsen for Femte maj fonden i Göteborg og for den Letterstedtske forenings danske afdeling. Trods sit omfattende arbejde for nordisk samarbejde har W. dog også dyrket samtidshistorien. I samlingsværket Den danske Rigsdag 1849-1949 skrev han om rigsdagen i perioden 1915-40, 1951, og i Politikens Danmarkshistorie har han skrevet bind XIV, Besættelse og atomtid. 1939-65, 1966 og ajourført skildringen i senere udgaver, samt særudgaven Danmarks historie 1939-78, 1978. Om nordiske forhold har W. udgivet The Nordic Council and cooperalion in Scandinavia, 1959, Nordisk Råd 1952-78, 1979, og Cooperation in the Nordic countries, 1981. Sin tilknytning til universiteterne har W. bevaret som censor ved eksamen i statskundskab ved Århus universitet og som medlem af styrelsen for Instituttet for historie og samfundsøkonomi 1944-60 og for Selskabet for historie og samfundsøkonomi 1960-66. Hvor W. end har lagt sin arbejdskraft har han været den veloplagte, ukuelige optimist og har delt ud af sine mange erfaringer. Med sine karakteristiske lange skridt og sin høje, ranke skikkelse har han færdedes i universitetsgange og mødesale, tilsyneladende med en anelse reservation i sit væsen, men hurtigt opdagede man hans elskværdighed, hjælpsomhed og lune.

Familie

Forældre: avlsforvalter, senere godsinspektør Hans Johan Peter Carl W. (1862-1944) og sygeplejerske Anne Eugénie Nitetis Kjerulff (1877-1952). Gift 14.2.1930 i New York med journalist Elisabeth (Eve) May Conradt-Eberlin, født 4.9.1902 i New York, død 3.8.1986, d. af direktør, boghandler Viggo Emanuel C.-E. (1868-1939) og Jennie Green (1872-1941).

Annonce

Udnævnelser

R. 1954. R.1 1970. K. 1975.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Politiken 23.2.1965. Berl. tid. 24.2. s.å. og 24.2.1975. John Danstrup m.fl. i Ikke bare om Norden. Festskr. til F. W., 1975 11-23.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Frantz Wendt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299232