• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrich Wilhelm de Roepstorff

Oprindelige forfattere HaKnu og SEGP
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ulrich Wilhelm de Roepstorff, 12.7.1729-2.4.1821, generalguvernør, godsejer. Født antagelig i Oldenburg, død på Einsiedelsborg, begravet i Krogsbølle. Af uddannelse var de R. søofficer. 1741 blev han frivillig kadet, 1746 kadet, 1753 sekondløjtnant og 1757 premierløjtnant. 1760 sendtes han til dansk Vestindien, men allerede året efter hjemkaldtes han efter klage fra sin overordnede. Sagen ordnedes dog med en reprimande og 1763 udnævntes han til kaptajnløjtnant. 1765 blev han imidlertid gjort til kommandant på St. Thomas og fik rang af oberstløjtnant. Ved tronskiftet 1766 mistede den hidtidige generalguvernør Christian Lebrecht Prøck sin støtte ved hoffet, og i stedet genudnævntes Peter Clausen til generalguvernør, idet man ønskede en mand der mere effektivt kunne inddrive planternes gæld til staten. Clausen, der var en streng og autoritær embedsmand af den gamle skole, tog da også hårdt fat på gældsinddrivelsen. Men en af følgerne blev stridigheder med de andre embedsmænd, bl.a. de R. der synes at have været en mere moderne indstillet mand. Resultatet blev, at Clausen klagede til generaltoldkammeret over de R., og da kammeret anså Clausen for at være den forurettede part, besluttede det at hjemkalde de R. (pakke i generaltoldkammerets arkiv i Rigsark. om striden). Men 1771, da Clausen opholdt sig i Kbh., fik han imidlertid som det gamle styres mand sin afsked på gråt papir af Struensee-regeringen. Og for at føje spot til skade udnævntes de R. i stedet til generalguvernør. Struensees fald betød imidlertid også de R.s fald, 1773 blev han afskediget, og for tredje gang overtog Clausen embedet som generalguvernør. Under sin tid som generalguvernør optrådte de R. beslutsomt under den orkan der hærgede øerne 1772. Endvidere så han straks de muligheder der åbnede sig for at få plantageejernes gæld konverteret da et stort hollandsk bankierfirma, der havde pant i plantagerne, gik fallit; han bad straks centraladministrationen i Danmark se på sagen. Men inden konverteringen af plantageejernes lån var afsluttet, var de R. blevet afskediget. Endelig støttede de R. ligesom forgængerne Prøck og Clausen brødremenighedens mission i dansk Vestindien. Efter sin hjemkomst til Danmark slog de R. sig ned som godsejer. 1783 købte han Østergård på Fyn, som han ejede til 1801, 1795 de to fynske baronier Korup og Einsidelsborg. På grundlag af disse to og det sukkerraffinaderi, som han ejede i Odense, oprettede han 1810 grevskabet Roepstorff og optoges samtidig i grevestanden. I slutningen af 1700-tallet stod han som reder for et par vestindienfarere. de R. blev 1783 medlem af en kommission der skulle modernisere negerlovgivningen i Dansk Vestindien, men fra 1792 foreligger en skrivelse fra hans hånd der viser, at han ganske manglede forståelse for 1784-regeringens reformpolitik i kolonierne. Umiddelbart efter at Danmark marts 1792 havde ophævet negerslavehandelen skrev han nemlig et i formen meget ubehjælpsomt brev, som i dag findes i negerhandelskommissionens arkiv. Og i dette brev hævdede han kategorisk at slavehandelen af økonomiske grunde ikke kunne ophæves. – Slaget på Kbh.s red 1801 optog ham meget, og bl.a. fik han Den kongelige Porcelainsfabrik til at iværksætte en produktion af puncheboller med slaget som motiv. de R. skænkede store summer bort og oprettede flere legater.

Familie

Forældre: major, senere oberstløjtnant Christian Frederik de R. (1689–1741) og Christiane Marie de Röbern (1703–75). Ugift.

Udnævnelser

Gehejmekonferensråd 1818.

Annonce

Ikonografi

Mal. tilskrevet Jens Juel. Pastel af C. Horneman, 1810.

Bibliografi

Inkvisitionskommissionen af 20. jan. 1772, udg. Holger Hansen II–III, 1930–32. – Fædrenelandsk nekrolog 1821–26, udg. Fr. Thaarup, 1835–44 79–81 498. C. A. Trier i Hist. t. 7.r.V, 1904–05 449–51. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I–II, 1915–30 326f. Waldemar Westergaard: The Danish West Indies under company rule, N.Y. 1917. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé m.fl. II, 1923 277f. T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske søetat II, 1935 429f. Bredo L. Grandjean i Kulturminder ny r. III, 1960 114–25. Aage Fasmer Blomberg i Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussell, 2. udg. VII, 1965 124f. Jens Vibæk i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. II, 1966. Chr. Degn: Die Schimmelmanns im atlantischen Dreieckshandel, Neumünster 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Knudsen, Sv. E. Green-Pedersen: Ulrich Wilhelm de Roepstorff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288771