Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Erik Skeel

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Erik Skeel, 4.2.1737-11.1.1795, gehejmestatsminister. Født på Nordborg, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). S. besøgte Sorø akademi og blev som ganske ung auskultant i rentekammeret hvor han avancerede til kommitteret 1760. Herfra drog han 1766 til Bergen som stiftamtmand over Bergens stift og amtmand over Søndre Bergenhus amt. Hans første embedsperiode i Norge blev ganske kortvarig idet han 1768 blev kaldt tilbage til Kbh. hvor han udnævntes til 3. deputeret for finanserne. 1770 blev han 2. deputeret og medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, og da gehejmekonseillet ophævedes tillige medlem af den rådgivende "Konferens" der alene beskæftigede sig med finansielle sager. På J. F. Struensees befaling forlod han 1771 atter Kbh. og overtog embedet som amtmand i Tønder, men da denne var styrtet vendte han for anden gang tilbage til Kbh. som deputeret i finanskollegiet og medlem af såvel overskattedirektionen som Fonden ad usus publicos. I det oprydningsarbejde der fandt sted efter Struensees fald tog han ivrigt del. Han fik sæde i den kommission der behandlede skilsmissesagen mellem kongen og dronningen, og han blev endvidere medlem af den kommission der skulle foretage en gennemgang af de forandringer der i de forløbne år var sket såvel i lovgivningen som i administrationen.

Hans stilling var dog ingenlunde fast, og han kom i skævt forhold til de nye magthavere hvis optræden han ikke beundrede og tilmed kritiserede højlydt. Han fjernedes derfor på ny fra hoffet og måtte indtil 1784 overtage landdrostiet i Pinneberg. Da kronprinsen havde overtaget ledelsen blev han atter sendt til Norge idet man betroede ham det betydningsfulde embede som stiftamtmand i Akershus stift og amtmand i Akershus amt. Forholdene var i disse år ret vanskelige. Naboskabet til Sverige gav anledning til spænding, og også blandt almuen gærede det. En kommission blev nedsat der skulle undersøge de fremførte klager mod embedsmændene, og i denne fik S. sæde. Ved sin korrekte optræden og ved sin store iver for at ophjælpe norske erhvervsforhold kom S. i det bedste forhold til befolkningen, og dette gav sig stærkt udtryk da han 1788 forlod landet. S.å. modtog S. udnævnelse til justitiarius i højesteret, men han kom aldrig til at beklæde dette embede, da han 1789 forfremmedes til gehejmestatsminister og blev 1. deputeret i det vestindisk-guineiske rente- og generaltoldkammer. Inden for den Reventlowske kreds modtoges denne udnævnelse med nogen kritik, men Chr. Ditlev Reventlow måtte anerkende S. som en brav og dygtig mand uden at han dog ville anse ham for et geni. 1790 udnævntes S. tillige til medlem af den ekstraordinære finans-kommission, af kanalkommissionen og den bestandige kvægsygekommission. På Ernst Schimmelmanns foranledning indtrådte han endelig 1791 i kommissionen angående negerhandelens ophævelse. En pludselig død 1795 afsluttede brat en meget omskiftelig embedskarriere. Efter hans død afholdtes der en mindefest i Selskabet for efterslægten hvor der fra forskellig side blev givet udtryk for den taknemmelighed man følte over for hans embedsgerning. Man priste samtidig hans fordomsfrihed og tolerance, hans mildt dømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stedbørn. – Hofjunker 1755. Kammerjunker 1758. Gehejmeråd 1777.

Familie

Forældre: amtmand, senere gehejmeråd Holger S. (1699–1764) og Regitze S. Güldencrone (1706–79). Gift 30.8.1765 på Fredensborg med Anna Dorothea Ahlefeldt, døbt 14.11.1743 i Eckernförde, død 25.4.1805 i Pinneberg, d. af kaptajn, senere oberst Henrik A. (1711–65) og Frederikke Marsilia Krag (1724–56).

Annonce

Udnævnelser

Hv. R. 1769. R. E. 1790.

Ikonografi

Mal. (Den gi. by, Århus). Mal. (Birkelse). Tegn. (Holckenhavn). Silhouet på glas af J. L. Tenler fra 1790erne (Norsk folkemus.). Afbildet på W. Haffners mal., 1794, af selskab hos kongen (Jægerspris).

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-VI I, 1895–1906. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous ark., udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – Vilh. S. Skeel: Optegn, om familien Skeel, 1871 314–17. J. P. Rosenstand-Goiske og Chr. Pram i Minerva, 1795 283–328. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 VI, 1907–09. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Højesteret 1661–1961 II, 1961.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Jørgen Erik Skeel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297481