Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik C. Rosenkrantz

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik C. Rosenkrantz, Frederik Christian Rosenkrantz, 19.1.1724-15.5.1802, gehejmestatsminister. Født i Kbh. (Nic), død sst., begravet i Hornslet k. R. blev 1749 gesandt i Berlin, forflyttedes 1751 til London, blev 1754 deputeret i admiralitets- og generalkommissariatskollegiet og 1763 overkrigssekretær for søetaten. Han var desuden assessor i højesteret 1749–71, 1763–66 vejdirektør og blev 1765 præses for det almindelige handelskompagni og jan. n.å., umiddelbart efter Christian VIIs tronbestigelse, tillige overkrigssekretær for landetaten hvorved de to militæretaters krigskancellier forenedes hvad de havde været før 1735. Denne forening kom dog kun til at vare ca. syv måneder. 22.2. og 28.4.1766 indsendte den tidligere overkrigssekretær grev F. Danneskiold-Samsøe til kongen en streng kritik af R.s administration af søetaten. Kritikken var i hovedsagen berettiget selv om den undertiden skød over målet og var holdt i en unødigt skarp og bitter form. R. besvarede angrebet og det kunne se ud som om kongen intet hensyn ville tage til dette for så vidt som han 6.6. s.å. erklærede sig tilfreds med den af kollegiet førte administration. Men i virkeligheden havde angrebene gjort et stærkt indtryk på kongen der 25.8. s.å. afskedigede R. med pension og genindsatte Danneskjold i dennes tidligere stillinger. Da Danneskjold n.å. atter faldt blev R. gehejmeråd i konseillet indtil dettes ophævelse ved Struensee dec. 1770. N.å. blev den R. tidligere tilståede pension taget fra ham, og han, der altid havde været en dårlig økonom der bl.a. skyldte staten 140 000 rdl., var nu nærmest ruineret. Det lykkedes ham imidlertid efterhånden at få sin gæld der havde gjort ham uegnet til højere stillinger ordnet, og april 1784 blev han kaldet til at indtræde i det efter Struensees fald under navn af gehejmestats-rådet genoprettede gehejmekonseil og udnævntes maj s.å. til præsident i admiralitets- og generalkommissariatskollegiet og overkrigssekretær for søetaten. Han indlagde sig ingen fortjeneste hverken under sin første eller anden ledelse af søetaten. I den sidste periode stillede han sig uforstående og uvenlig over for flådens geniale fabrikmester Henrik Gerner til hvem han var kommet i et stærkt modsætningsforhold i Det kgl. landhusholdningsselskab hvor Gerner 1774 var valgt til præsident, og R. forsømte ingen lejlighed til at modarbejde Gerner hvortil han blandt andre benyttede underfabrikmester E. W. Stibolt. R. forsøgte tillige, dog uden held, sammen med J. O. Schack-Rathlou at intrigere mod A. P. Bernstorff. Han var en skarp modstander af landboreformerne, og da han så at det ikke kunne lykkes at hindre landbokommissionens forslag til stavnsbåndets ophævelse i at nyde fremme udtrådte han af statsrådet i juni 1788. Sine sidste leveår tilbragte han hovedsagelig på sine godser Rosenholm med Ryegård og Egholm og oprettede stamhuset Rosenholm 1802. -Kammerjunker 1741. Kammerherre 1748. Gehejmeråd 1764.

Familie

Forældre: statsminister Iver R. (1674–1745) og Charlotte A. Skeel (1700–63). Gift 11.10.1748 i Kbh. (Frue) med Dorthe Reedtz, født 7.4.1730, død 20.4.1801 i Kbh. (Holmens), d. af kammerherre Tønne R. til Barritskov (1700–43) og Lucia Emerentia Levetzow (1710–74).

Udnævnelser

Hv.R. 1760. BI.R. 1769.

Annonce

Ikonografi

Malet som ung (Ryegård). Mal. (Rosenholm). Mal. af H. Arbien, 1749, større og mindre afskæring (begge Fr.borg). Min. af N. P. Norman, 1760. Mal. af Jens Juel, 1769 (Fr.borg), replik (Pederstrup) og kopi (Ryegård). Mal. af Jens Juel (sst.). Afbildet på W. Haffners tegn., 1781, af selskabet hos kongen (Rosenborg). Fremstillet på satirisk stik 1787 efter tegn. af N. Abildgaard.

Bibliografi

Tilskueren V, 1888 483–89 (R.s indlæg mod landboreformerne). Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I-III, 1904–13. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous ark., udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – Efterretn. om den da. søetat fra forrige tider, 1790. H. G. Garde: Den dansk-norske somagts hist. 1700–1814, 1852. L. Koch i Hist. t. 6.r. IV, 1892–94 1–171 fl.st. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 III–VI. 1897–1909. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. I-II, 1903–19. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Palle Rosenkrantz i Rosenholm og Rosenkrantzerne, red. samme, 1924 96–98. Th. Thaulow: En dansk statsminister. J. O. Schack-Rathlou, 1932. Chr. Elling og Viggo Sten Moller: Holmens bygningshist. 1680–1930, 1932. Hans Chr. Bjerg i Tidsskr. for søvæsen CXLVII, 1976 151. Ole Louis Frantzen: Truslen fra øst, 1980 = Marinehist. selsk.s skr. XVI.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Frederik C. Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296536