Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Rantzau

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Otto Rantzau, Otto Manderup Rantzau, 22.5.1719-2.10.1768, greve, gehejmeråd. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens k.s kapel). Som andre medlemmer af slægten fik R. en meget omhyggelig uddannelse der afsluttedes med den sædvanlige lange udenlandsrejse, bl.a. til Genève og Göttingen. Med særlig interesse studerede R. engelsk litteratur og interesserede sig i det hele taget meget for engelske forhold. Efter sin hjemkomst blev han 1742 udnævnt til assessor i højesteret og deltog aktivt i dens arbejde. Fra 1750 fungerede han endvidere som stiftamtmand over Island og Færøerne uden dog nogen sinde at få lejlighed til personlig at gæste de fjerne øer. Denne letfærdige måde at røgte et betydningsfuldt embede på (der i øvrigt stemte med tidens praksis) misbilligedes i høj grad af J. H. E. Bernstorff, og J. O. Schack-Rathlou gav ham fuld tilslutning. R. havde slægtens interesse for kunst og videnskab. Ved på Holtegård 1747 at præsentere Frederik V for et par stykker af Holberg lykkedes det ham at vække kongens interesse for dansk skuespilkunst, en interesse der gav det første og vigtige stød til oprettelsen af en kgl. dansk skueplads på Kongens Nytorv dec. 1748. Fra 1747 var han æresmedlem af Videnskabernes selskab hvor han ved flere lejligheder holdt taler. Af natur var R. en kraftkarl der kunne byde sit legeme det utrolige. Selskabeligt kom han en del sammen med familien Bernstorff der dog ikke yndede ham i særlig grad og navnlig misbilligede hans hang til stærke drikke. – Kammerherre 1743. Gehejmeråd 1759.

Familie

Forældre: deputeret, senere vicestatholder, stiftamtmand greve Christian R. (1684-1771) og Charlotte Amalie Gøye (1689-1724). Gift 3.12.1754 på Petersdorf i Holsten med Eibe (Eva) Margrethe v. Levetzau, født 26.12.1736, død 26.12.1791 i Wismar (gift 1. gang med kammerjunker Cai v. Thienen, 1723-53), d. af landråd Joachim Diderik v. L. til Ehlerstorf og Eibe Margrethe v. Qualen (født 1700).

Udnævnelser

Hv. R. 1752. L'union parfaite 1764.

Annonce

Ikonografi

Malet som barn (Odense kloster). Min. af Jens Rask. Medalje af J. H. Wolff, 1769, efter denne stik ca. 1790.

Bibliografi

Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk. selsk.s hist., 1843. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I-III, 1904-13. Samme: Bernstorfferne og Danm. II, 1919. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I, 1915-30. L. Bobé: Bremerholms kirke og Holmens menighed, 1920. Danske mag. 6.r.V, 1930 199-328 fl.st. Torben Krogh i Hist. medd. om Kbh. 4.r.I, 1947-49 491f. Pers. hist. t. 14.r.I, 1959 134.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Otto Rantzau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296109