Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Thott

Oprindelig forfatter HFuss
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Knud Thott, 21.12.1639-18.4.1702, gehejmeråd. Født på Nas i Skåne, død i Kbh., begravet i Vejlø k. Da moderen døde året efter T.s fødsel blev han til sit 16. år opdraget hos sin farfar Tage Thott og gik derefter to år i Sorø skole, men var kun et halvt år på akademiet da han på grund af krigen 1658 blev sendt udenlands for at studere. Han overværede kejser Leopolds kroning i Frankfürt 1658 og var i tre år ved det reformerte universitet i Heidelberg med sin hovmester Jørgen Fogh. Efter fredsslutningen var han en kort tid i Danmark hvor han trolovedes med sin 1. hustru, og derefter aflagde han ed til den svenske konge og drog igen udenlands med Jørgen Fogh til Holland og England hvor han overværede Karl IIs bryllup, Frankrig, Schweiz og Tyskland, og "overalt var det ej stæderne, men folkene, han rejste til". 1663 viste han i Paris sit danske sindelag ved at optræde i kronprins Christians følge. 1.9.1664 kom han tilbage til Kbh., men han slog sig ned på sine godser i Skåne, lod sig introducere på det svenske ridderhus og blev 1669–70 brugt af den svenske regering i flere kommissioner i Skåne. 1670–72 var han medlem af en af de kommissioner der skulle gennemføre en ny matrikulering af Skåne, og ved den skånske krigs udbrud repræsenterede han selvtredje den skånske adel på rigsdagen i Stockholm. Efter den danske hærs landgang i Skåne søgte han at holde sig neutral og var næppe så loyal over for sin svenske konge som han selv ønskede at fremstille det. Han lod ganske vist sit løsøre blive på sine gårde, og danskerne brændte Knutstorp af, men han opholdt sig i den danske lejr ved Helsingborg inden han 29.10.1676 af Christian V fik ordre til at drage til Landskrona. Ordren overbragtes af soldater, og han hævdede at have handlet under tvang. En ekstraordinær svensk domstol dømte ham og hans brødre fra ære, liv og gods, og de blev in effigie henrettet i Malmø. T., der havde fået lov til at opholde sig på Fyn hos sin svigermor, trådte nu i dansk tjeneste og blev amtmand i Landskrona. Dette bortfaldt ved freden hvorefter han dog fik sine skånske godser Knutstorp (Luggude hrd.), Barsebäck (Harjagers hrd.) og Näs (Onsjö hrd.) tilbage. Knutstorp blev først solgt af hans arvinger, men Barsebäck blev solgt af ham selv, og Nås mageskiftede han 1681 med Gavnø. Han var en energisk godsejer der udvidede Gavnøs tilliggende, og 1686–93 ejede han desuden Saltø (Ø. Flakkebjerg hrd.). Regeringen drog straks 1679 nytte af T.s fortræffelige uddannelse og kundskaber. Han udarbejdede på basis af sine skånske erfaringer et forslag til ordning af ryttergodset, og foreslog at man gik bort fra landgilden som grundlag og i stedet baserede ligningen på gårdenes areal og godhed idet han skitserede en taksationsmåde og anbefalede brugen af landmålere. Hans forslag blev brugt ved ordningen af det sjællandske rytterhold 1680, og s.å. besluttedes det at bruge hans forslag til hartkornsansættelse som grundlag for den nye matrikel, så det må siges at være ham og ikke som tidligere antaget Ole Rømer der har æien af at have skabt grundlaget for den store matrikel af 1688. Mens T. 1683 var medlem afkommissionen for Jyllands matrikulering havde han intet at gøre med det praktiske arbejde på Sjælland fordi han var optaget på anden måde. 1680–85 var han medlem af den store revisions-kommission, 1683 blev han deputeret i generalkommissariatet for land- og søetaten, 1699 præses i krigskommissariatet, og efter regeringsskiftet 1699 da modviljen mod den gamle adel blev mindre, blev han 1700 medlem af konseillet, af regeringen i kongens fraværelse og 1701 1. deputeret for finanserne. I tiden 1690–1701 sad han desuden i en række kommissioner, var bl.a. ofte medlem af kommissionerne i rådstuen på Kbh.s slot. Ligprædikenen roser ham for flid og ubestikkelighed. – Kommerce- og etatsråd 1680. Gehejmeråd 1682.

Familie

Forældre: Otte T. (1607–56) og Jytte Gyldenstierne (1617–40). Gift 1. gang 8.10.1665 i Odense med Sophie Brahe, født 20.11.1648 på Knutstorp, død 3.4.1671 i Kbh., d. af Steen B. (1623–77) og Sophie Rosenkrantz. Gift 2. gang 2.6.1682 på Gammel Køgegård med Birgitte Skeel, født 23.12.1638 på Vallø, død 7.11.1699 i Kbh. (gift 1 . gang 1660 med Christian Barnekow til Vittskövle, 1626–66, gift 2. gang 1669 med vicekansler grev Christoffer Parsberg til Torbenfeld, 1632–71), d. af rigsråd Christen S. til Fussingø (1603–59) og Birgitte Rud (1612–45). Gift 3. gang 14.10.1701 i Kbh. med Ursula Marie Putbus, født 1668, død 1734 i Stralsund (gift 2. gang 1708 med rigsgreve Anselm Promnitz, 1673–1726, gift l. gang med friherreinde Rosina v. Bibra), d. af baron Mouritz P. (1633–1700) og Margrete Juul (død 1698).

Udnævnelser

Hv.R. 1684.

Annonce

Ikonografi

Mal. tilskrevet Johan Thim ca. 1648 (Gavnø). Afbildet på faderens ligpnedikenstik af A. Haelwegh ca. 1657–58 Efter forlæg af A. Wuchters. Malet i rustning, muligvis af samme (Gavnø). Mal. (sst.). Afbildet i højesteret på mal. af J. d'Agar, 1697 (Rosenborg). Afbildet på grisaille udformet som stikforlæg af K. Jacobsen, 1702 (Gavnø). Mal. i samme portrættype. Stik af P. Schenck, 1713 og efter dette afbildet på stik af A. Fokke, 1744.

Bibliografi

Oluf Rosenkrantz: En kort og sandfærdig relation imod den figurerede executionsdom ... over Knud, Holger og Tage Thotter, Lübeck 1679. Christen Worm: Æreminde over K. T. til Knudstrup og Gaunø, [1713]. P. E. Jensen: Gavnø kloster og herregård 1402–1902, 1902. Kn. Fabricius: Skånes overgang fra Danm. til Sverige II-IV, 1906–58 (fot.optr. 1972). K. C. Rockstroh: Udvikl, af den nationale hær i Danm. II, 1916 306. H. T. Heering i Tidsskr. for opmålings- og matrikulsvæsen XIII, 1932 1–19. Højesteret 1661–1961 I–II, 1961. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration 1660–1763 II, 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Fussing: Knud Thott i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298385