Corfitz Trolle, 17.3.1628-21.3.1684, gehejmeråd. Født på Vallø, død i Kbh. T. uddannedes som ung på Sorø akademi (1641 8) hvor han 1647 holdt en (senere trykt) sørgetale over den udvalgte prins Christian. Derpå foretog han en udenlandsrejse, var 1648-49 i Strasbourg og immatrikuleredes ved universitetet i Orleans 1651, tog derefter til Spanien og Italien, 1652 var han i Rom, og 1653 immatrikuleredes han i Padova. Efter sin hjemkomst blev han 1656 kammerjunker hos Frederik III som han stod nær, og som under svenskekrigene brugte ham som mellemmand mellem sig og de skåninger der forsøgte oprør, og T. var vistnok hovedmanden for den mislykkede Malmøsammensværgelse. Han var flere gange i Skåne og bortførte i dec. 1658 sin smukke trolovede fra Bunkeflod præstegård. Senere førte han på kongens vegne forhandlinger med deltagerne i forsøget på at generobre Kronborg. 1658 var han blevet lensmand på Bøvling og havde 1660-64 inspektion over de kongelige højhedsrettigheder i Thy og vragretten på næsten hele Jyllands vestkyst. 1664-70 var han amtmand over Skanderborg og Åkær amter, men opholdt sig mest i Kbh. 1669 blev han gehejmeråd, assessor i stats-kollegiet og medlem af højesteret. 1670 afgav han betænkning om møntvæsenet og var med til at omlægge hærens budget. Med hensyn til rostjenesten indtog han 1672 et snævert godsejerstandpunkt, og 1671 afgav han en med historiske motiver begrundet betænkning mod udvidelse af religionsfriheden. Langt større rolle spillede han dog som en slags hemmelig politichef, og skønt han stod Griffenfeld nær var han dog med til at udspejde denne og blev en af hans dommere. Christian V viste ham sin påskønnelse ved at gøre ham til hvid ridder allerede 1671 og ved at yde ham betydelige pengesummer. Desuagtet var hans pengesager i en sørgelig forfatning; han sad en tid arresteret for gæld 1684 og døde ganske forarmet. Fra 1675 til sin død var han skole-herre på Herlufsholm, men var ganske uduelig hertil, og skolens gods kom i forfald. 1649-61 ejede han Skarhult (Frosta hrd.) og fra 1667 Sandholt (Sallinge hrd.) som han dog måtte pantsætte.

Familie

Forældre: senere rigsviceadmiral Niels T. (1599-1667) og Mette Rud (1606-32). Gift 12.9.1660 i Kbh. med Birgitte Rantzau, født 9.6.1641 på Bollerup, død 1.2.1695 på Brahetrolleborg, d. af Frederik R. til Asdal (1590-1645) og Ide Skeel (ca. 1610-84). – Halvbror til Mette T.

Bibliografi

Danske saml. 2.r.I, 1871-72 225f; III, 1873-74 34; VI, 1877-79 373 378. – Chr. Molbech i Hist. t. 2.r.IV, 1852 33 75. H. B. Melchior; Hist. efterretn. om Herlufsholms stiftelse, 2. udg. 1865. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. I, 1879. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld II, 1894 367f 523f. Kn. Fabricius: Skånes overgang fra Danm. til Sverige I, 1906 (reproudg. 1972). K. C. Rockstroh i Fra Fr.borg amt, 1907 68. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshus-holdn.s hist. I, 1908. Fl. Tolstrup: Det ældste Herlufsholm, 1965.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig