Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Engell

Oprindelige forfattere MeHa og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Hans Engell, 8.10.1948, forsvarsminister og journalist. Født i Kbh. (Bethlehems). E. blev student fra Sorø akademi 1967 og uddannede sig derefter til journalist på Berlingske Aftenavis 1968, som elev på Danmarks journalisthøjskole 1969-70 og på Berlingske Tidende hvor hans stofområde var folketinget og kommunalpolitik. 1978-82 var han redaktør af det konservative folkepartis informations- og pressetjeneste i folketinget og redaktør af Vor Tid. Sin politiske karriere indledte E. som formand for konservative gymnasiaster i Sorø 1966 hvorefter han blev formand for repræsentantskabet for KU i Kbh. og medlem af KUs hovedbestyrelse 1969 og medredaktør af KUs landsblad Vi Unge 1979. Ved overtagelsen af det konservative folkepartis informationstjeneste blev han medlem af partiets repræsentantskab 1978 og af redaktionsudvalget for partiets program En fremtid i frihed 1981. E. aftjente sin værnepligt ved livgarden 1972-73, har en tid redigeret Garderbladet og sidder i præsidiet for de danske garderforeninger. Hjemmeværnet har han været medlem af siden 1967. Da Poul Schlüter 10.9.1982 dannede regering af konservative, venstre, centrumdemokrater og kristeligt folkeparti blev forsvarsministerposten tildelt E. Hans opgave var at administrere forsvarsforliget som tidligere var indgået mellem socialdemokratiet og de fire regeringspartier som dengang var opposition. Let blev opgaven ikke da socialdemokratiet i sagen om NATOs raketprogram fik vedtaget dagsordner som regeringen ikke billigede, men affandt sig med af hensyn til sin økonomiske politiks videreførelse. Som første forsvarsminister siden socialdemokratiet, venstre og konservative 1949 vedtog Danmarks tilslutning til NATO måtte E. for NATOs ministerråd forelægge og forklare en holdning i raketsagen som afveg fra hvad der havde været enighed om da NATOs dobbeltprogram om raketopstillingen blev besluttet 1979.

E. indvalgtes 10.1.1984 i folketinget i Slagelse-kredsen og var forsvarsminister indtil 1987. Herefter var han formand for folketingsgruppen 1988-89, hvorefter han var justitsminister 1989-93 i endnu en Schlüterregering. Da Schlüter i 1993 måtte træde tilbage som statsminister og som formand for de konservative som følge af Tamilsagen, blev E. politisk ordfører og endnu engang formand for folketingsgruppen. I 1995 afløste han Torben Rechendorff som formand for det konservative folkeparti. E. stod politisk på partiets højrefløj, men som pragmatiker indgik han i forlig med den socialdemoktratisk ledede regering. Hans partipolitiske karriere sluttede brat, da han som følge af en dom for spirituskørsel 1997 trak sig fra posten som partileder; han forsatte dog som gruppeformand til valget i 1998 og var fortsat indblandet i diskussioner om partiets politik og interne magtkampe efter hans afgang som leder.

I 2000 forlod han folketinget for at blive administrerende chefredaktør på Ekstra Bladet. 2007 måtte han forlade denne post; siden har han virket som politisk kommentator og foredragsholder. E. har endvidere været statsrevisor 1994-2000 og medlem af Nordisk råd 1988-2000, 1993-95 formand for den danske delegation. 1999-2000 var han landsformand for Foreningen Norden.

Annonce

Familie

F: repræsentant Knud Engell Andersen (1914-82) og Lilli Bagge (1925-84). Gift 1. gang 24.10.1970 i Gentofte k. med teknisk assistent Annette Forsberg, født 3.2.1946 i Gentofte, d. af maskinchef i ØK Aage Hansen (1906-71) og Louisa Forsberg (1916-77). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 19.3.2005 med Pernille Kongsø, født 11.6.1956, d. af arkitekt MAA Ole Kongsø (død 1977) og Valborg (død 1989).

Udnævnelser

K. 1984.

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

H. E.s erindringer: På Slotsholmen, 1997 og Farvel til Slotsholmen, 2008. Annette Engell: Utro, håb og kærlighed, 2001. Birgit Eskholm: Engell - et portræt, 2005.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Hans Engell i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289153