Christopher Krabbe, 20.7.1833-22.5.1913, forsvarsminister, herredsfoged. Født på Holgershåb, Falster, død i Hellerup, begravet i Finderup ved Viborg. K. blev student fra Sorø akademi 1852 og cand. jur. 1859. Han tilhørte en gammel dansk adelsslægt der stammede fra Damsgård ved Lemvig. Bevidstheden om at hans forfædre havde ejet dansk jord gennem århundreder lå bag hans stærke nationale interesser og medvirkede til hans selvfølelse der kunne slå over i selvsikkerhed og hans karakterfasthed der undertiden kunne ytre sig i stejlhed og stivsind. Tidligt politisk interesseret var han som ung kandidat ejder-dansk, begejstret for skandinavismen og venstresindet med tilknytning til J. A. Hansens og Balth. Christensens bondevenner og gik straks efter eksamen ind i journalistik som redaktør 1859–61 af Fyens Avis, et højreblad som han gjorde nationalt venstre. 1861 stillede han sig til folketinget i Brobyværkkredsen, men trak sig tilbage inden afstemningen. April-juni 1863 var han redaktør af C. F. Blixen-Fineckes kbh.ske dagblad Danmark og vakte opsigt ved efter en polemik med redaktør H. Buchheister, Berlingske Tidende, at tugte ham korporligt med slag i ansigtet. Under mærket Saxo Politicus udgav han marts 1863 pjecen Kort Udsigt over Danmarks Historie i 1864–65, et vittigt og snertende angreb på de nationalliberale førere og deres famlende politik over for Tyskland og Sverige. 1864–68 var K. medarbejder ved Fædrelandet og tillige 1865–67 sagførerfuldmægtig hos Balth. Christensen. 1868 blev han prøveprokurator og opgav journalistikken for en juridisk karriere. 1870 blev han overretsprokurator i Kbh., 1871 birkedommer på Fejø, 1876 byfoged og borgmester i Grenå, 1883 i Skive og var 1886–1909 herredsfoged i Lysgård m.fl. herreder med bolig i Kellerup. Sideløbende med denne embedsvirksomhed faldt K.s virke som folketingsmand. Med anbefaling af J. A. Hansen blev han 1864 valgt til folketinget i Kalundborg-Samsøkredsen og var tillige af kredsen valgt til rigsrådets folketing 1864–66. Hans stejle nationale holdning kom frem aug. 1864 da han udtalte sig mod "systemet af 15. november" (1863) da Frederik VII efterfulgtes af Christian IX som K. så som en hindring for en virkelig national politik. Sit venstresind dokumenterede han som ivrig forkæmper for junigrundloven og modstander af 1866-grundlovens privilegieprægede landsting. Han nærmede sig under forfatningskampen Grundtvig, H. Carlsen og S. Høgsbro og blev en af de ledende i det nationale venstre. I lovgivningsarbejdet nød partiet fordel af hans saglighed, store arbejdsevne og logiske sans, omend hans aristokratiske selvbevidsthed og personlige irritabilitet kunne volde samarbejdsvanskeligheder.

1870 var K. en af hovedmændene bag dannelsen af det forenede venstre og skrev sammen med C. Berg dets program med parlamentarismen som første krav. S.å. valgtes han til folketingsformand og anerkendtes efterhånden af alle som en fortræffelig formand, værdig i repræsentative pligter, myndig i ledelsen af forhandlingerne og ubøjelig i opretholdelse af sikker orden. Hans formandskab hindrede ham ikke i deltagelse i venstres arbejde, og han nævntes flere gange som ministeremne. Han stod i disse år den moderate fløj af venstre nærmest, men undgik at binde sig til nogen af fløjene. Karakteristisk var hans svar under valgkampen 1879 til en vælger der spurgte om han var moderat eller radikal: Jeg er Christopher Krabbe! Hans mangel på smidighed kunne volde ham vanskeligheder som da han under forsvarsdebatten 1883 fra formandssædet påtalte V. Hørups: Hvad skal det nytte? Den påfølgende strid med den radikale fløj i venstre fik ham til at nedlægge sit formandskab, og ved valget 1884 lod han sig ikke genopstille. Han forudså formentlig den forestående forfatningskamp hvortil kom at han ved siden af embedet i Kellerup var optaget af driften af Hald hovedgård som han 1881 havde arvet fra sin far, og som 1892 overgik til en søn. Gennem 11 år var K. tavs om sit syn på politik, men 1895 lod han sig på opfordring fra sin gamle kreds atter opstille og blev valgt. Han havde under valgkampen udtalt at det nu ikke gjaldt fortidens splid, men fremtidens opgaver, især en forfatningsændring der gav garanti mod provisoriske love, en skattereform og en retsreform. I den første tid efter sit valg var han løsgænger og udgav til støtte for sine synspunkter det kbh.ske dagblad Folk og Land okt. 1895-marts 1896. Derefter indmeldte han sig i venstrereformpartiet og var ophavsmand til den parlamentariske skattekommission 1900 og virksom for loven om hemmelig afstemning 1901, mens hans forslag til forfatningsændring ikke nåede længere end til udvalg.

Ved folketingsvalget 1901 stedtes K. i store vanskeligheder. Hans datter Margrethe v. Wilden-rath-Krabbe havde jan. 1900 overtaget redaktionen af Dannevirke i Haderslev, lagt dets linje om i tyskvenlig retning i forståelse med bladets ejer og angrebet H. P. Hanssen og andre dansksindede sønderjyske førere. Dannevirke gik snart over på andre hænder, og støttet af tyske myndigheder begyndte Wildenrath-K. så udgivelsen af Det gamle Dannevirke. K.nægtede ethvert medansvar for datterens forhold, men ville ikke tage klart afstand fra hendes virksomhed. Agitationen mod ham førtes af skolebestyrer Niels Hjort, Georg Brandes og direktør Julius Schiøtt og ved den hemmelige afstemning opnåede K. kun 1239 jastemmer mod 1261 nej-stemmer. Ved et efterfølgende omvalg meldte sig ingen modkandidat, og han erklæredes derefter for valgt. Under systemskiftets regering var K. sammen ved Svend Høgsbro ordfører for retsreformen, men fjernede sig her og senere i anledning af prygleloven stærkt fra P. A. Alberti og fulgte ved delingen af venstrereformpartiet 1905 de radikale. 1906–09 var han medlem af finansudvalget og 1909–10 forsvarsminister i det første ministerium C. Th. Zahle. Når Zahle tog den da 76-årige K. med i regeringen var det en understregning af at de radikale stod for de oprindelige, stærke venstreideer fra det forenede venstres program 1870. K. havde dog ingenlunde mistet sin selvbevidsthed og sin kraft. Da trafikminister J. Jensen-Onsted havde udtalt sig nedsættende om nogle officerer gennemtvang han trafikministerens afgang og tildelte general J. V. Gørtz en tilrettevisning fordi han i Nationaltidende havde påkaldt offentligheden mod trafikministeren. K. var vellidt i partiet for sin rankhed og klare demokratiske holdning, og dog blev hans udtræden af politik dramatisk. Han havde over for Frederik VIII tilkendegivet at han godt ville være kammerherre, og da regeringen der havde frasagt sig ordner, titler og rang mødte til afskedsaudiens 5.7.1910 meddelte kongen K. at hans ønske var opfyldt. Det var en ubehagelig situation for de øvrige ministre. Reaktionen fra de radikale i Kalundborg-Samsøkredsen kom 6.7. i en meddelelse om at de ikke ønskede K. som folketingsmand, og 7.7. nedlagde han sit mandat. Selv forstod han næppe fuldt ud vælgernes reaktion. Han havde tjent som embedsmand i nær ved 40 år og var af gammel dansk adel. At modtage en kongelig hædersbevisning stred ikke mod hans opfattelse af alle borgeres ligeret i et parlamentarisk demokrati som han havde kæmpet for siden 1864. – Kammerherre 1910. – R. 1875. DM. 1892.

Familie

Forældre: godsejer Frederik Anton Monrad K. (1808–81) og Vilhelmine Nyrop (1799–1876). Gift 1.11.1861 i Kbh. (Trin.) med maler Marie Dorothea Boesen, født 8.4.1837 på Højergård i Herlev ved Kbh., død 11.6.1918 i Ærøskøbing, d. af gårdejer, instrumentmager Joachim B. (1803–77) og Henriette Cathrine Knudsen (1805–65, gift 1. gang 1824 med elev ved Det kgl. teater, senere told- og konsumtionsbetjent i Kbh. Carl Christian Wolberg, 1804–33). Far til Margrete Wildenradt-Krabbe.

Ikonografi

Træsnit 1870, i samme type træsnit 1872, 1874 og af H. P. Hansen, 1879. Afbildet på litografi s.m. mænd af det forenede venstre 1874, på "venstretørklæde" ca. 1875 og på det satiriske Danmarkskort 1881. Mal. af Marie D. Krabbe, 1891 (folketinget). Buste af A. Bundgaard, 1910 (torvet i Kjellerup). Relief af Carl Mortensen ca. 1922 (folketinget). Foto.

Bibliografi

A. F. Krieger: Dagbøger II-VII. 1921–25. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I-II, 1924–25. – Stamtvl. over den på Damsgaard hjemmehørende da. adelsslægt Krabbe, ved H. Krabbe og A. Thiset, 1901. Zodiacus i Nær og fjern 4.11.1877. V. Topsøe: Politiske portrætstudier, 1878 205–13. Fr. Bajer i Nutiden 6.7.1879. Samme i Dansk interparlamentarisk gruppes årbog III, 1914 30–35. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 232–37. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 267–73. N. Hjort: Krabbe-affæren, 1905. Kalundborg dagbl. 22.5., 23.5. og 30.5.1913. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre, 1955. Venstre i 100 år 1870–1901, af Hans Lund og Arne Fog, 1970. De danske ministerier 1901–29, ved Sv. Thorsen, 1972. -Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig