Regnar Westenholz

Regnar Westenholz, 10.12.1815-12.4.1866, finansminister, godsejer. Født i Skagen, død på Mattrup, begravet i gravlunden sst. W. lærte handel i Løgstør og Ålborg, var kommis i Altona, tog grossererborgerskab 1843 og gik 1845 i kompagni med Hendrik Pontoppidan i Hamborg. 1848 blev han konstitueret generalkonsul, men flyttede s.å. til London hvor han sammen med broderen Anders W. drev kornhandel og tjente en betydelig formue, navnlig efter ophævelsen af den engelske korntold. Han var en fremragende dygtig købmand, arbejdede ivrigt for dansk-engelsk samhandel og direkte dampskibsrute Danmark-England og var den første der opmuntrede til dansk kvægeksport til det engelske marked. Sammen med C. M. Poulsen arbejdede han for en jysk længdebane og var her den engelske ingeniør Petos mellemmand til den danske regering. W. havde fra ung næret stor interesse for landbrug og købte 1853 Mattrup hovedgård ved Horsens af F. Schytte. Han drev den stærkt frem og vandt, også som landmand, stor anseelse i Jylland. 1862-66 sad han i Skanderborg amtsråd og var 1862 medstifter af frihandelsforeningen og 1866 af hedeselskabet. Hans politiske virke faldt i flere relativt korte perioder. I Frederikshavnkredsen var han valgt febr.-maj 1853, i Nibekredsen dec. 1854-sept. 1855, begge steder til folketinget, og i Bræstrupkredsen maj-nov. 1865 til rigsrådets folketing. Desuden sad han i rigsrådet 1856-57. Han tilhørte nærmest det nationalliberale venstre med hældning til bondevennerne og var finansminister i ministeriet C. E. Rottwitt dec. 1859– febr. 1860. Han foranledigede indenrigsminister C. Jessens forelæggelse af den jyske jernbanelov, men fik i øvrigt ikke lejlighed til at udrette noget i sin korte funktionsperiode. Som ivrig skandinav var W. velset af Fædrelandet hvad der var med til at stemme Carl Ploug gunstigt til ministeriet Rottwitt. Han var personlig ven af og finansiel rådgiver for Frederik VII og grevinde Danner og nævntes i 1860erne som ministeremne, men alene hans svagelige helbred der var årsag til at han nedlagde sine mandater i Nibe og Brædstrup før valgperiodens udløb hindrede ham i længere tids offentlig virksomhed. Han var en fornem og repræsentativ skikkelse, i sit ydre præget af engelsk form, af følelse en varm patriot. – Etatsråd 1852.