Peter Grønland, 15.10.1761-30.12.1825, embedsmand, musiker. Født i Wilster, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Ass.). G. studerede i Kiel, ansattes som kopist i tyske kancelli i Kbh. 1787, avancerede til kancellisekretær 1792, arkivar 1795 og virkede tillige som økonomisk administrator ved Den kgl. Porcelainsfabrik til 1810. 1803 blev han medlem af skatkammeradministrationen og 1807 af administrationen af den synkende fond; begge disse stillinger bestred han til 1816. – G. var af en musikalsk familie (han forveksles ofte med broderen Johann Friedrich G., 1777-1834, organist i Altona) og dyrkede ivrigt musikken ved siden af sin embedsgerning. Han skrev afhandlinger og recensioner til K. F. Cramers Magazin der Musik, Kunzen og Reichardts Studien für Tonkunstler, Kjøbenhavns lærde Efterretninger og Allgem. musikalische Zeitung. Desuden komponerede han, mest sangmusik; enkelte kantater udførtes i Selskabet Harmonien. Ved sin kritiske sans og alsidige dannelse fik han betydelig indflydelse på flere kendte skikkelser i datidens musikalske Kbh. C. E. F. Weyse, hvis lærer han var, omtaler ham med beundring i sin selvbiografi; samtidig stod han i nøje forbindelse med F. L. Ae. Kunzen og navnlig J. A. P. Schulz, til hvem han var knyttet ved personligt venskab. -En særlig interesse knytter der sig til G.s beskæftigelse med de gamle folkeviser. I Weyses samling i Det kgl. bibliotek findes to hæfter (ms.) danske folkeviser, udsat af G.; de viser at denne også har haft forbindelse med den i dansk folkeviseindsamling så bekendte Himmelevpræst A. F. Winding. 1818 udgav G. Alle schwedische Melodien efter A. A. Afzelius' svenske folkeviseudgave. G.s historiskteoretiske syn på de nordiske folkeviser ses i breve til Rasmus Rask og Afzelius (nu i Kgl. bibliotek, Stockholm). Hans folkeviseudsættelse er i øvrigt af en finere og mere beåndet art end man kunne vente af tiden, ligesom hans historiske indsigt der fremgår af brevene er af større dybde, end denne periode almindeligvis kendte til. G. efterlod sig bl.a. værdifulde samlinger af musikalier, hvoraf en del af hans enke i 1835 blev skænket til Kgl. bibl., mens det øvrige indgik i Weyses samlinger og kom til biblioteket sammen med disse. -Justitsråd 1801.

Familie

Forældre: tømrermester og tømmerhandler Johann G. (ca. 1730-93) og Catharina Margaretha Spanjer (ca. 1734-72). – 31.10. 1793 i Kbh. (Trin.) med Anne Johanne Styffgen, døbt 1.7.1763 i Kbh. (Helligg.), død 2.11.1845 sst. (Petri), d. af Johan Diderik S. og Inger Cathrine Johansdatter.

Bibliografi

C. E. F. Weyse i Hesperus III, 1821 166-68 (også i A. P. – Berggreen: C. E. F. Weyses biographie, 1876 26 30-32). -Fr. Thaarup: Fædrenelandsk nekrolog 1821-26, 1835– 44 366f. C. Thrane: Danske komponister, 1875 19f. Festskr. i anledn. af Musikforen.s halvhundredårsdag I, 1886. Danm.s gamle folkeviser, udg. Erik Abrahamsen og H. Grimer-Nielsen XI, Melodier I, 1935 IXf. Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800, 1956. Erik Dal i Fund og forskn. VII, 1960 100-24. N. M. Jensen, Den da. romance, 1964. – Breve og manus, i Kgl. bibl. Breve i Kgl. bibl., Sth,

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig