Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jón Krabbe

Oprindelige forfattere EAR og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jón Krabbe, Jón Haraldsen Krabbe, 5.1.1874-20.10.1964, kommitteret. Født på Frbg, død i Kbh., bisat Bispebjerg. K. blev student 1891 fra Metropolitanskolen. Gennem sine forældre, særlig sin islandske mor, følte han sig stærkt knyttet til Island, og straks efter at have afsluttet sine studier med både juridisk og statsvidenskabelig eksamen 1896 og 1898 blev han ansat som assistent i det dengang under det danske justitsministerium sorterende islandske kontor. Da Island fik sin egen minister i Reykjavik 1904, blev kontoret konstitueret selvstændigt som den islandske ministers kontor i Kbh., og dets bestyrer blev K. 1909. Siden 1904 havde det vanskelige arbejde med at etablere den nye tilstand, holde de danske ministre i kontakt med den islandske og samtidig bidrage til styrkelse af dennes stilling i Island påhvilet K. Vanskelighederne forøgedes meget ved at den store dansk-islandske kommission af 1907–08 der skulle have tilvejebragt en endelig ordning af forholdet mellem Danmark og Island så aldeles mislykkedes at den kun bidrog til at give Islands selvstændighedskrav en mere aggressiv tone. Verdenskrigen 1914–18 rejste en mængde næsten uovervindelige vanskeligheder. Island nød godt af Danmarks neutralitet, men det gjaldt om at bevare vareudvekslingen og den faktiske forbindelse med de to lande og om i det hele at opretholde Islands forsyning med nødvendige varer. I disse år vandt K. ved sin besindighed, sin forhandlingsduelighed og fremragende arbejdsdygtighed en så stor tillid både i Danmark og Island at nyordningen 1918 kun yderligere styrkede hans indflydelse. Den stilling som kommitteret i islandske sager i det danske udenrigsministerium som forbundsloven af 1918 oprettede overdroges ganske selvfølgeligt til ham. Da Island 1920 oprettede et gesandtskab i Kbh. overtog K. heri stillingen som legationssekretær og da gesandtposten 1924–26 var ubesat fungerede han endogså som Islands chargé d'affaires. Hans største indsats i udformningen af den nye islandske stat var måske hans bestemte hævdelse af de for størstedelen fra Norge til Island overførte fiskerilove hvorved fiskeriet ved Islands kyst blev gjort til et nationalt erhverv, forbeholdt islændingene selv og dem alene på Islands søterritorium.

I det nordiske juridiske samarbejde repræsenterede K. Island i de skandinaviske familieretkommissioner 1929–34 og i andre mindre sager. – K. var 1903 blevet dansk overretssagfører og var A/S Investors stifter og dygtige leder. Ved sin autoritet der hvilede på den gennem mange vanskelige arbejdsår erhvervede sikre indsigt i de sager han havde med at gøre og ved den store tillid han nød både i Danmark og Island, lykkedes det ham at overvinde de betænkeligheder og vanskeligheder som denne forening hos én mand af så forskellige virksomheder nu og da måtte fremkalde. Men ved krigsudbruddet 1939 var K. klar over at der ville blive lagt endnu flere arbejdsbyrder på ham. Han deponerede derfor sin sagførerbestalling og lagde hovedparten af sit private arbejde til side. Efter Tysklands okkupation 9. april 1940 bad han sig fritaget for sin stilling i det danske udenrigsministerium, og da Islands gesandt i Kbh. Sveinn Björnsson få dage efter blev kaldt hjem overtog K. efter anmodning fra Islands regering ledelsen af gesandtskabet som han bestred indtil aug. 1945 da en ny islandsk gesandt ankom til Kbh. Krigsårene lagde en stor arbejdsbyrde på ham med hjælp til islændinge, bl.a. studerende, i Danmark, varetagelse af islandske interesser, orientering til Reykjavik og forhandlinger i forbindelse med Islands beslutning om at opsige personalunionen med Danmark fra 1943 sådan som der var adgang til i forbundsloven af 1918. Det drejede sig ikke blot om meddelelser og drøftelser med danske myndigheder, men også om så godt det var muligt under tysk censur at orientere danskerne om baggrunden for Islands beslutning på et tidspunkt da direkte forhandlinger mellem Island og Danmark ikke var mulige. K. havde passeret pensionsalderen da den nye islandske gesandt kom til Kbh. 1945, men fortsatte – nu under roligere forhold – sit medarbejde i gesandtskabet til 1953. Han havde da gennem 55 års arbejde i Islands tjeneste oplevet fire vidt forskellige epoker i Islands historie: rent dansk styre til 1903, hjemmestyre til 1918, eget statsstyre i forbund med Danmark til 1944 og derefter det rene statsstyre som nordisk stat. Og han havde gjort islændinge og danske meget store tjenester. – En søn Henning Krabbe, født 20.7.1906, død 12.1.1980, blev student 1925, cand. mag. i engelsk og fransk 1933 og dr. phil. 1953 på afhandlingen Shelleys poesi. Efter at have været lærer ved Øregårds gymnasium 1936–39 søgte han til London hvor han under den tyske besættelse virkede som speaker og kommentator ved BBC. 1966–74 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Odense univ. Om krigsårene i England udgav han 1945 Stemmer fra England.

Familie

Forældre: professor, dr. med. Harald K. (1831–1917) og Kristin Jónsdóttir Guðmundsson (1841–1910). Gift 10.5.1899 i Kbh. (Helligk.) med Margrethe Casse, født 27.10.1876 i Kbh. (Frue), død 26.11.1970 på Lukasstiftelsen, Hellerup, d. af overretsprokurator Peter Frederik Engelbreth C. (1837–1920) og Christine Bothilde Petrea Winding (1846–1917). – Bror til Knud H. K., Oluf H. K. og Th. K.

Annonce

Udnævnelser

R. 1912. DM. 1921. K2. 1926. K1. 1936. S.K. 1954.

Ikonografi

Relief af Richard Jonsson, 1924. Buste af Sigurjón Ólafsson, 1934 (bl.a. tilh. den islandske stat). Foto.

Bibliografi

J. K.: Erindr. fra en lang embedsvirksomhed, 1959 (islandsk udg. m. titlen: Frá Hafnarstjórn til lyðveldis, Reykjavik s.å.). – Stamtvl. over den på Damsgaard hjemmehørende da. adelsslægt Krabbe, ved H. Krabbe og A. Thiset, 1901. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Andersen, Helge Larsen: Jón Krabbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292894