Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helmer Rosting

Oprindelige forfattere FTBF og VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Helmer Rosting, Helmer Rostgaard Rosting, 8.7.1893-28.6.1945, højkommissær. Født i Thisted, død i Kbh., urne på Vestre kgd. R. blev student fra Randers 1910 og cand.teol. 1917. Derefter blev han Røde kors' delegeret ved krigsfangelejrene i Frankrig hvor han fortsatte arbejdet efter våbenstilstanden. 1920 ansattes han som den første dansker i det nyoprettede Folkeforbunds sekretariat. Han blev medlem af afdelingen til beskyttelse af nationale mindretal og 1924 af kontoret for international administration (Saar, Danzig (Gdansk), Nære Orient) hvis chef han blev 1930. Oktober 1932 udnævntes han til Folkeforbundets højkommissær for fristaden Danzig. Hans udnævnelse blev forlænget nogle gange indtil han i januar 1934 definitivt fratrådte og vendte tilbage til Folkeforbundet hvor han blev direktør for mindretalsafdelingen. Under opholdet i Danzig lykkedes det ham at bilægge nogle stridsspørgsmål mellem Polen og Danzig hvoraf det farligste var den såkaldte "Westerplatte-affære". Han medvirkede desuden i forhandlinger mellem det nye nazistiske senat i Danzig og den polske regering vedr. Polens benyttelse af Danzigs havn samt polske statsborgeres stilling i byen. Tiden i Danzig var således ikke uden positive resultater, men opholdet skulle på anden måde blive skæbnesvangert for ham. Det synes som om han i disse år fik en meget positiv indstilling til den tyske nationalsocialisme med dens "førerprincip" og forkastelse af demokratiet og parlamentarismen. Denne indstilling førte også til en voksende kritik af Folkeforbundet og bevirkede at han 1936 udtrådte af dets tjeneste. S.å. ansattes han i det danske udenrigsministerium som fuldmægtig, men efter karrieren i Folkeforbundet kunne han ikke finde sig til rette i den beskedne stilling. Han forlod derfor 1937 udenrigsministeriet og begyndte at arbejde for Røde kors, bl.a. i Spanien under borgerkrigen. Samtidig blev han mere kritisk over for Folkeforbundet og agiterede for Danmarks udmeldelse. Efter krigsudbruddet sept. 1939 udnævntes han til direktør for dansk Røde kors' kontor for udenlandske anliggender og krigsfangehjælp. Han organiserede hjælpearbejde for Finland, Norge og krigsfangerne i almindelighed. Senere tog han også, om end noget tøvende, del i hjælpen til danske fanger i tyske fængsler og koncentrationslejre. Han udgav i 1942–43 (med E. Wedel! Andersen) bogen Røde Kors i Krig og Fred. Danmarks besættelse 1940 blev det afgørende skel i R.s liv. Erik Scavenius havde i juli 1940 haft tanker om at knytte ham til udenrigstjenesten for at udnytte hans tyske forbindelser, men opgav meget hurtigt ideen. R. trådte nu offentligt frem som en ubetinget sympatisør af Hitler-Tyskland og gik ind for en omdannelse af den danske regering i nazistisk retning. Han figurerede i forskellige nazistiske ministerlister: sept. 1940 som udenrigsminister og okt. 1942 på en mere beskeden plads som kirkeminister. Alt dette blev som bekendt ikke til noget. Men i slutningen af sept. 1943 rettede han på eget initiativ en henvendelse til den tyske rigsbefuldmægtigede, dr. Werner Best, om at frigive de internerede danske militærpersoner mod til gengæld at internere alle jøder i Danmark for dernæst at benytte dem som gidsler med trussel om deportation til Tyskland i fald sabotagen fortsatte. Ved Danmarks befrielse maj 1945 stod R. som en stærkt belastet mand, og det førte til hans arrestation den 6.5. Han løslodes dog efter en afhøring, men blev dagen efter arresteret af en anden modstandsgruppe og atter løsladt. Disse oplevelser førte til et nervesammenbrud og indlæggelse på kommunehospitalet. Formentlig under påvirkning af dette sammenbrud forlod han en dag hospitalet og berøvede sig livet.

Familie

Forældre: landøkonomisk forsøgsleder P. Gommesen Rosting (1863–1925) og Jacobine Rosgaard (1864–1937). Navneforandring fra R. Gommesen 22.8.1917. Gift 19.4.1927 i Stockholm med komtesse Agnete Elisabeth Hamilton, født 4.9.1903 på Hällekis, Västergötland, død 18.8.1967 i Klampenborg, d. af greve, major Wathier August Hugo H. (1868–1957) og Fernanda Elisabeth Busck (1882–1969).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1937.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Beretn. til folketinget afgivet af den 1945 nedsatte komm. i henhold til grundlovens § 45 [den parlamentariske komm.] især III, 1951 og XIII, 1954. -Jørgen Hæstrup: ... til landets bedste- I-II, 1966–71. Leni Yahil: Et demokrati på prøve, 1967. Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de da. nazister, 1970. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn T. B. Friis, Viggo Sjøqvist: Helmer Rosting i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296613