Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Thuresen

Oprindelig forfatter HFuss
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik Thuresen, Frederik Turesen, 8.12.1613-17.4.1675, stadshauptmand. Født i Ålborg, død i Kbh., begravet i Nicolai k. sst. T. tilhørte en patricierfamilie i Ålborg hvor begge hans bedstefædre, en oldefar og en tipoldefar havde været borgmestre. Skønt hans mor ønskede at han skulle studere foretrak han handelsvejen og uddannedes dels i Kbh., dels på mange rejser til Nederlandene, England og Frankrig. 1645 tog han borgerskab som købmand i Kbh. og blev efterhånden en velhavende mand der 1661 foruden sin gård Ved Stranden (nr. 16) ejede tre andre gårde og en del småhuse. Hans betydning fremgår af at han sad i det første saltkompagnis ledelse. I 1650erne drev han sammen med Islandske Kompagnis hovedbogholder Johan Steinkuhl hvalfangst i Nordatlanten, dog uden større held. Under krigen 1658–60 lånte han kronen penge og fik derfor udlagt gods i Thy for 8340 nll. Endelig købte han 1673 Bremersvold (Fuglse hrd.), foruden at han testamenterede 7000 sletdlr. til velgørende formål i Ålborg og Kbh. T. havde en del offentlige hverv, især inden for Kbh.s borgervæbning, hvis chef, stadshauptmand, han var under belejringen. Han tog sig både af indkvarteringsforholdene og væbningens organisation med stor energi og dygtighed og måtte blandt andet værne borgerskabet over for de urolige elementer inden for soldaterne. Da han uden for sin gård en dag beskyttede en borger mod en soldat der ville stjæle brænde gik soldaten løs på T. der i nødværge måtte stikke ham ned, men dette drab kom ham ikke til skade, lifter krigen udleverede han 1663 borgervæbningen nye faner og tog den på kongens vegne i ed, og ved væbningens omordning blev han 1664 stadsoberst direkte under kongen. 1663 og 1664 deltog han i organisationen af byens brandvæsen, og da dette bragte ham i strid med bystyreisen fik han kongens støtte. Endelig var han 1672 medlem af den kommission der skulle fastsætte rimelige priser på kød, brød og øl.

1658 var T. blandt dem der søgte om at Kbh. måtte blive en fri rigsstad og få et byråd. Han blev 1659 medlem af de 32 mænds forsamling og valgtes som del ene af de medlemmer der sammen med borgmestrene havde direkte adgang til kongen. 1660 var han med til at søge om stændermødets indkaldelse og kom under dette til at spille en rolle ikke mindst som chef for borgervæbningen; han viste sit moralske mod ved 18.10.1660 at være den ene af de to borgere der overleverede rigshofmesteren borgerstandens forslag om indl øreise af arveregeringen. Han synes at have stået hoffet nær, kongen gav således 20.8.1660 ordre til at T. skulle bese Kronborg, og efter statsomvæltningen viste kongen ham sin nåde ved at forære ham sit billede i diamanter med en guldkæde og gav ham senere en karosse. I øvrigt gjorde kongen ikke blot brug af ham i kommunestyret, men T. udnævntes også til assessor i krigskollegiet. Af ydre var han anselig, af temperament hidsig, men også modig og beslutsom. Ved hans begravelse paraderede borgervæbningen, og universitetet hædrede hans minde med et latinsk program.

Familie

Forældre: købmand Thure Frederiksen og Ingeborg Hansdatter. Gift 29.9.1645 med Else Isaksdatter Koritz, begr. 29.1.1673 i Skt. Nicolai k. (gift 1. gang med Christian Flor, død 1645), d. af kandestøber og kæmner Isak Corfitzen Choritz (eller Thild), død 1625 og N. N.

Annonce

Ikonografi

Stik tilskrevet A. Haelwegh ca. 1660. Mal. formentlig efter stikket (Ålborg mus.), Efter dette kopi af C. C. Andersen, 1879 (I r.borg), træsnit af Magnus Petersen 1855, 1866. litografi 1866 og træsnit af H. P. Hansen, 1890 Tegn. af F. C. Lund, 1858 (Fr.borg) Efter et 1859 brændt mal. fra 1668. Afbildet på stik af suverænitetens indførelse af J. G. Freidrich, 1797, på Heinrich Hansens mal., 1880, af arvehyldingen 1660 (Fr.borg) og på F. C. Lunds mal., 1887, af stormen på Kbh. 1659 (sst.). Buste af Andreas Paulsen (kongeporten, Chr.borg).

Bibliografi

Hans de Hofman: Fundationer IV, 1759 109–14; X, 1765 314–16. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen I-III, 1872–77; V-VII, 1882–86. Hist. medd. om Kbh. VII, 1919–20 74–76 (brev). – Willum Worm: Progr. fun. univ. Hafniensis over F. T., 1675. D. H. Wulff i III. tid. 13.5.1866. Personalhist. notitser om embeds- og bestillingsmænd i Ålborg, ved E. Tauber og A. H. Nielsen, 1879–80 93 95f. Museum, 1896 I 129. S. A. Sørensen: Kbh.s belejring og Fyns generobring, 1896 44 114 128. Mindeskr. i anledn. af 250-årsdagen for stormen på Kbh., udg. L. F. la Cour, 1909 35 40. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltn. i 1660, 1936 (2. opl. 1971). Sune Dalgård: Dansk-norsk hvalfangst, 1962. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration 1660–1763 I, 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Fussing: Frederik Thuresen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298416