Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

W. Oxholm

Oprindelige forfattere FdeFon og VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

W. Oxholm, Waldemar Tully Oxholm, 11.11.1805-3.8.1876, diplomat, overhofmarskal. Født i Kbh. (Garn.), død på Smidstrup, begravet i Kbh. (Garn.). O. blev student 1820 fra Herlufsholm og tog 1821 filosofikum. S.å. udnævntes han til sekondløjtnant à la suite i garden. 1822-30 deltog han i bestyrelsen af faderens plantager på St. Croix og var 1827-34 adjudant hos generalguvernøren Peter von Scholten. 1834 udnævntes han til guvernør for de to unge prinser Christian (IX) og Frederik af Hessen. Han ledsagede dem 1839 til Bonn hvor de et par år studerede ved universitetet. Efter hjemkomsten blev O. 1841 kommitteret ved generaltoldkammeret og major à la suite. 1848 blev han kar. generalmajor. Han var hofchef 1842-47 hos kronprins Frederik (VII) men forlod stillingen i protest mod Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner. Trods dette brud holdt Frederik VII efter tronbestigelsen i jan. 1848 forbindelse med O. hvilket fik betydning under de bevægede martsdage 1848 da enevælden blev afskaffet. Ifølge O.s senere optegnelser tilkaldte kongen ham om morgenen d. 22. for at høre hans råd om dannelsen af et nyt ministerium. O. der havde personlig forbindelse med greve A. W. Moltke, Bregentved, foreslog da kongen at tilkalde greven hvilket også skete. Om O. ved samme lejlighed også har rådet kongen til at tage de liberale førere med i en ny regering er derimod usikkert. O. hævdede at ideen var Moltkes mens P. G. Bang siger at den var O.s, og J. P. Trap er enig heri. Det kan iøvrigt nævnes at O. 1860 fortalte C. G. Andræ, at det var den senere grevinde Danner der havde rådet kongen til at tilkalde O. om morgenen 22.3. I de følgende måneder benyttede de danske regeringer O.s evner som forhandler i forbindelse med striden om hertugdømmerne. April og juni 1848 var han i St. Petersborg hvor zaren lovede Danmark diplomatisk støtte. Maj 1848 var han i Stockholm for at forhandle om det svensk-norske hjælpekorps til Danmark. August 1848 forhandlede han i Malmø om våbenstilstand med Preussen. Nov.-dec. 1848 og igen febr.-marts 1849 var O. i London hvor han deltog i de mislykkede fredsforhandlinger. Derefter gik O., der var konservativ helstatspolitiker, over i hjemlig politik idet han som kongevalgt medlem deltog i den grundlovgivende rigsforsamling. 1849-53 var han landstingsmand for Fyn (6. kreds). I udenrigspolitikken mente han at Danmark især måtte støtte sig til Rusland. Denne opfattelse har sikkert vanskeliggjort hans stilling som gesandt i London 1854-56 da det var under Krimkrigen hvor Rusland og Storbritanninen var modstandere, mens Danmark søgte at opretholde en neutral stilling mellem de krigsførende. Erfaringerne fra disse vanskelige år har formodentlig været medvirkende til at han allerede i okt. 1856 under et ophold i Kbh. søgte om afsked fra udenrigstjenesten, hvilket bevilgedes 31.12.1856.

De følgende år boede han på sin 1845 erhvervede gård Tårnborg ved Korsør. 1859 og 1861 søgte han forgæves valg til rigsdagen. Han bevarede det nære venskabelig forhold til prins Christian (IX) og ledsagede i marts 1863 prinsen og prinsesse Louise til datteren Alexandras bryllup i Windsor med prinsen af Wales. Under opholdet i London rettede premierminister Palmerston gennem udenrigsminister Russell henvendelse til ham for at få kontakt med prins Christian om sønnens, prins Wilhelms evt. valg til græsk konge. O. sørgede for at underrette den danske regering om dette forslag. Efter tronbestigelsen i nov. 1863 udnævnte Chr. IX ham til overhofmarskal og benyttede ham som rådgiver under de vanskelige politiske forhold 1863-64. O. solgte 1866 Tårnborg og købte i stedet Smidstrup nord for Vedbæk. Til det nye lyststed lod han arkitekt C. V. Nielsen opføre en hovedbygning (nu nedrevet) i den moderne gotiske stil. – O. tilhørte den gruppe af personer der uden at være i første række eller få et politisk ansvar kom til at spille en ikke ubetydelig rolle i folkestyrets barndom. Hans væsentligste indsats fandt nok sted i martsdagene 1848 da han var med til at formidle den blide overgang fra enevælde til demokrati. -Kammerjunker 1824. Kammerherre 1840. Ordensceremonimester 1852-67. Overkammerherre 1867.

Familie

Forældre: generalmajor, senere generalløjtnant Peter Lotharius O. (1753-1827) og Ann(a) O'Neill (1778-1844). Gift 1. gang 29.5.1841 i Hannover med Anna v. Rudloff, født 4.12.1821 i Hannover, død 20.9.1841 i Kbh. (Petri), d. af kgl. hannoveransk legationsråd og generalpostdirektør Wilhelm August v. R. (1780-1854) og Henriette Sophie v. Scheele (1784-1854). Gift 2. gang 29.10.1846 på Sorgenfri med Marie Sophie Frederikke v. Krogh, født 18.11.1815 i Kbh. (Slotsk.), død 17.5.1899 sst., d. af kaptajn, senere generalløjtnant Christoph v. Krogh (1785-1860) og komtesse Siegfriede V. Knuth (1790-1866).

Annonce

Udnævnelser

R. 1834. K. 1844. SK. 1848. R.E. 1869.

Ikonografi

Mal. af C. A. Jensen, formentlig 1824 (Rosenfeldt). Litografi af A. Hohneck, 1841. Mal. af storhertuginde Marie af Mecklenburg-Strelitz, 1844. Mal. 1850, formentlig af D. Monies (Lekkende) og af D. Monies, 1866 (Rosenfeldt). Træsnit af G. Pauli, 1876, og s.å. to stengraveringer i samme type. Buste af Nic. Schmidt, 1878 (Ribe stiftsmus.). Foto.

Bibliografi

Kilder. Statsrådets forhandl., udg. Harald Jørgensen I-II, 1954-56; VI, 1964; IX, 1970. Jyske saml. ny r. I, 1950-53 226-35 (O.s optegn. om martsdagene 1848). Danske politiske breve, udg. Povl Bagge og P. Engelstoft IV, 1958. Danske mag. 8.r.III, 1967-70 117-66 (brevveksl. mellem G. J. Quaade og O.). Lit. Hist. t. 3r.VI, 1867-69 110 131f 168-71 173 199 201. C. N. David sst. 8.r.V, 1914-15 71 73f 89f. Orla Lehmann: Efterl. skr. II, 1873 88-104. Samme: Den græske tronfølgesag 1863, udg. Johs. Lehmann, 1970 = Vejle amts årbøgers monogr. VII. Berl. tid. 4.8.1876. III. tid. 13.8. s.å. Geheimerådinde Andræs politiske dagbøger, udg. Poul Andræ I-III. 1914-20. Erik Møller: Helstatens fald I-II, 1958 (reproudg. 1974). H. Hjelholt: British mediation in the Danish-German conflict 1848-50 I-II, 1965-66 = Vidensk. selsk. Hist.-filos. medd. XLI, 1 og XLII, 1. J. P. Trap: Fra fire kongers tid I-III, 1966-67. Em. Halicz: Danish neutrality during the Crimean war, 1977. Papirer iRigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. de Fontenay, Viggo Sjøqvist: W. Oxholm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295427